Forsyningskrise: Gode sparetips til energiregningen
Mens efteråret spirer frem med sine faldende temperaturer og færre lyse timer, buldrer stigende energipriser og inflationen fortsat frem. Den dyrere energiregning resulterer i, at danskerne energirenoverer som aldrig før. Og med god grund. Der er nemlig penge at spare med de rigtige energirenoveringer. Få gode råd til at sænke dit varme- og elforbrug her.
Forsyningskrise. En betegnelse, der i denne tid fylder meget i mediebilledet og samtalen i de danske hjem. Energipriserne er steget markant og det kan mærkes. Men hvorfor er vi endt i en energikrise?
Hvad er energikrisen?
Der er mange faktorer, der spiller ind i den energikrise, som vi i Danmark og resten af Europa befinder os i. Prisstigningerne begyndte allerede så småt i den økonomiske genopretning efter corona, men blev yderligere forværret efter den russiske invasion i Ukraine. Rusland besluttede nemlig at stoppe for gasforsyningen til en række EU-lande.
Derudover har store hedebølger i sommeren resulteret i lave vandstande, der medfører at vandkraftværker ikke kan skabe det samme energiudbytte, hvilket presser den samlede elproduktion.
Inflationen rammer bredt
Danmarks Statistik har offentliggjort tal for prisstigninger fordelt på husstandstyper i august, og det bekræfter, at ingen gruppe undgår inflationen for tiden. Hvor priserne i gennemsnit steg 8,9 procent sammenlignet med sidste år, så steg de eksempelvis 7,3 procent for de arbejdsløse, 8,9 procent for pensionisterne og 8,5 procent for børnefamilier.
I en spørgeskemaundersøgelse af YouGov for Danske Bank foretaget i juni viser dog:
- 71 procent af danskerne med en husstandsindkomst på under 300.000 kroner om året er bekymret for, at de stigende priser vil få betydning for privatøkonomien.
- Knap 50 procent af danskerne med en husstandsindkomst på over 700.000 kroner deler denne bekymring.
Varmekilde og strømforbrug i centrum
De stigende energipriser får særligt boligejerne til at tænke i to baner: Udskiftning af varmekilden og ønsket om solceller. Hos 3byggetilbud.dk har vi derfor oplevet en rekordhøj efterspørgsel på at få udskiftet olie- og gasfyret med en grønnere varmekilde, som jordvarme eller varmepumpe, samt ønsket om at få etableret solceller på taget.
3byggetilbud.dk oplever flest grønne henvendelser på:
- Solceller (1.585 % flere henvendelser end sidste år)
- Luft-vand varmepumper (213 % flere henvendelser end sidste år)
- Jordvarme (472 % flere henvendelser end sidste år)
- Luft-luft varmepumper (29 % flere henvendelser end sidste år)
(Den procentvise stigning i antal henvendelser for perioden 1. januar 2021 – 24. august sammenlignet med samme periode i år)
Kort fortalt: Hvorfor varmepumper og solceller?
Jordvarme og varmepumper er særligt i høj kurs, da de kan give kæmpe besparelse på varmebudgettet. Jordvarme kommer som en varmepumpe, hvor slangerne graves ned i haven og varmepumpen stilles indendørs. Jordvarmeslangerne henter energi fra jorden, som bruges til at opvarme huset og brugsvandet i boligen.
Luft-vand varmepumpen udnytter derimod varmeenergien i luften og omdanner den til varme i huset og varmt brugsvand. Det sker ved, at udedelen trækker luft ind, som derefter ender i varmepumpens slange. Her opvarmes luften som via isolerede rør ledes ind til varmepumpens indedel, som opvarmer vandet i huset.
Solceller kommer i mange former og udnytter solens energi til at producere jævnstrøm, der kan bruges som el i huset. Har man en batteriløsning tilkoblet kan strømmen lagres og bruges i de timer, hvor anlægget ikke generere strøm. Et solcelleanlæg uden batteri er derimod tilkoblet det offentlige elnet.
Læs også: Stor forskel på solceller→
Vidste du?
At det er slut med gas i de danske boliger i 2035? Samtidig skal alt gas i Danmark være grønt i 2030. Omtrent 400.000 danske hjem opvarmes i dag med naturgas mens 70.000-75.000 boliger har installeret oliefyr. Grøn fjernvarme vil kun blive udrullet til 30-50 % af husholdningerne (senest 2028).
Sådan sparer du på varmen
Det er langt fra alle, der ønsker eller har mulighed for at udskifte varmekilden. Derfor har vi her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan spare på varmeforbruget i boligen. Her kommer fire gode råd:
- Skru ned for varmen
Som tommelfingerregel kan du spare omkring 5 procent af dit varmeforbrug for hver 1 grad, du sænker temperaturen i din bolig. Ved at sænke temperaturen i boligen og tænke på, hvordan du udlufter, kan du derfor spare på varmeregningen. For at undgå fugtskader i de kolde måneder anbefales det dog ikke, at temperaturen kommer under 18 grader. - Få isoleret hjemmet
Det giver sig selv. Jo bedre isoleret dit hjem er, jo mindre varme siver ud. Overvej derfor at komme de lavthængende isoleringsfrugter til livs, så boligen holder bedre på varmen. Her bør du særligt overveje at tjekke isoleringsmængderne på loftet, i hulmuren, facaden, kælder og rørene. - Udskift termostaterne og cirkulationspumpen
Ældre cirkulationspumper kører med faste intervaller og tager derfor ikke højde for boligens egentlige varmeforbrug. Her kan du overveje en selvregulerende cirkulationspumpe, der indstiller sig efter varmeforbruget. Hvis dine termostater er mere end 10 år gamle kan du også overveje at udskifte dem til nye, der reagerer hurtigere på temperaturændringer. Her kan du spare op til 10 procent på varmeregningen. - Har du gasfyr, så overvej kortere bade
Cirka 20 procent af det gasforbrug, som danskere, der fyrer med gas har, går til at varme vand op. Ved at forkorte dine bade kan du altså spare på dit gasforbrug i boligen.
Sådan sparer du på strømmen
Prisen på el når nye højder og derfor begynder danskerne at holde skarpt øje med deres strømforbrug. Vi har samlet nogle gode råd til at spare på strømmen. Her samler vi fem gode råd:
- Tjek din el-aftale
Vær opmærksom på, hvordan din el-aftale er skruet sammen. Betaler du faste kvartalspriser går det ikke udover din egen personlige elregning, når du sætter vaskemaskinen over eller tænder for opvaskeren på et forkert tidspunkt på døgnet. Dog kan du stadig bidrage positivt til vores fælles elforbrug ved at bruge minimal strøm under spidsbelastningen. Har du derimod timeafregning kan du med fordel udnytte, hvornår strømmen er billigst, når de strømsugende apparater sættes i gang. - Farvel til halogenpærer
LED-pærer er en god og energivenlig investering. Det skyldes af LED-belysning har længere levetid end almindelige pærer og et væsentlig lavere energiniveau. Har du stadig gamle halogenpærer kan du altså med fordel udskifte dem til LED-pærer. Det sparer dig op mod 80 procent på strømforbruget. Overvej også om du burde investere i intelligent belysning, der selv kan tænde og slukke efter behov. - Elektronik er en strømsluger
Sluk helt for it og elektronik, når du ikke bruger det og overvej, om du skal indstille en timer, der kan slukke af sig selv eller sætte dine devices på dvale, når du ikke bruger dem. - Energiklassen på boligens apparater
Tænk derfor over, hvilken energiklasse dine apparater og hårde hvidevarer er i. Jo bedre energiklasse, jo mindre strøm bruger de. Skalaen går fra G (dårligst) til A (bedst). - Få styr på dit køleskab og fryser
Vidste du, at du ifølge Energistyrelsen kan spare cirka 10 procent af elforbruget, hvis du stiller fryseren i et rum, hvor der er 16 grader frem for et rum med 20 grader? Samtidig kan du spare strøm, hvis køleskabs- og frysertemperaturen indstilles korrekt. Hold køleskabet på 5 grader og fryseren med en temperatur på -18 grader.
Hvornår er strømmen billigst?
Elpriser er almindeligvis billigst:
- Klokken 11-14 og kl. 01-04
- Særligt søndag
- Om natten om vinteren
- Om dagen om sommeren
De politiske planer: Vinterhjælp på vej
Hvad skal der så ske nu? Sådan lyder det store spørgsmål, da energikrisen ikke spås at slutte foreløbigt. Fra politisk hold har man vedtaget en aftale om en hjælpepakke til danskerne – den såkaldte ”Vinterhjælp”.
Vinterhjælp indebærer:
- Fra 1. januar 2023 lempes el-afgiften den til EU’s minimussats på 0,8 øre pr. kWh. i seks måneder. Elafgiften udgør i dag 69,7 øre pr kWh.
- Indefrysningsordning, hvor en del af el- og gasregningen, der overstiger det beløb man betalte i fjerde kvartal 2021, kan fryses.
- Bedre forsyning af træpiller
- Skrotningsordningen udvides med træpillefyr
- Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
- Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
- Forøgelse af pulje til etableringsstøtte
- Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
- Lempelse af elafgift for varmepumper
- Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter
Læs mere om Vinterhjælp på vores søsterportal Energihjem.dk→
Skriv dig op og modtag vores nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag en mail én gang om måneden med relevant information om byggeri og boligrenovering.
Læs også
Energirenovering
Vil du vide mere om energirenovering, klimatilpasning og grønne nyheder?