Få 3 tilbud
Sektion Energirenovering

Stor forskel på solceller: Gode råd til boligejeren

Når de danske boligejere ønsker en miljørigtig og økonomisk besparelse på elregningen, kan de ty til solceller. Men en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet understreger, at der er stor forskel på, hvor grønne solcellerne egentlig er. De bedste solceller bidrager positivt til klimaregnskabet efter 3 år og de værste først efter 48 år. 3byggetilbud.dk guider dig til det rigtige valg af solceller, så du ikke ender med at købe sort energi.

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet belyser, at der er stor forskel på solcellepaneler. De bedste bidrager positivt til klimaregnskabet allerede efter 3 år, mens halvdelen af 12 testede solpaneler først producerer grøn strøm efter 23 år eller længere. Vi dykker ned i, hvornår solceller kan være en grøn investering, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du vælger at konvertere til solceller.

Hvad er solceller?

Solceller bidrager til den grønne omstilling i samfundet, ved at producere elektricitet med hjælp fra solens stråler. Solcelleanlægget består af solcellemoduler, der udgør solcellepaneler. Solcellepanelerne grupperes typisk sådan, at 10-30 paneler danner et solcellemodul. Solcellemodulet er tynde siliciumplader, der er sammensat. Disse optager solens lys. Når modulerne rammes af sollyset, produceres jævnstrøm, som kan anvendes som el i boligen.

Hvilke typer solceller er på markedet?

Der findes adskillige typer af solceller. Overordnet set kan solcellerne inddeles i tre grupper.

Polykrystallinske solceller

  • Disse solceller består af flere siliciumkrystaller, som skaber et blåligt skær, der gør solcellen levende at se på.
  • Polykrystallinske solceller fremstår, med deres levende udseende, som en integreret del af taget.
  • Levetiden er 40-50 år på solcellerne.

Monokrystallinske solceller

  • Monokrystallinske solceller består af blot ét siliciumkrystal.
  • De er almindeligvis sorte, har en ensartet overflade og har runde hjørner.
  • Denne solcelletype har den største virkningsgrad af de tre solcellekategorier
  • Levetiden er 40-50 år.

Tyndfilmssolceller

  • Disse solceller kaldes også for amorfe solceller, da det er skabt af amorft silicium.
  • Solcelletypen er udført i tyndfilm.
  • Solcellen virker rigtig godt i gråvejr, men er ikke lige så effektiv som de to andre typer i solskin.
  • Levetiden er cirka 40 år.

Integrerede solceller – solcelletagsten

  • Solcellepanelerne er integrerede i selve tagstenen og du får derfor et nyt tag med solceller.
  • Solcelletagsten ligner almindelige tagsten.

Skal produceres på miljørigtig vis

Solcellerne man almindeligvis kender er produceret af silicium, der kræver høj varme og kræver meget energi at danne. Hvis solcellerne produceres i et land, hvor strømmen til produktionen af solcellerne sker via miljøbelastende strøm, vil det selvsagt være en mere klimabelastende solcelle, end hvis den var produceret i et land, hvor grøn strøm anvendes til produktionen.

Eksempelvis vil et solpanel være langt mere grønt, hvis det produceres i et land som Danmark, der anvender en høj andel grøn strøm gennem for eksempel vindenergi. Derimod hvis solpanelet bliver produceret i et land som Kina, der anvender store dele af kul til strømproduktionen, vil solpanelet være langt mere klimabelastende. Derfor er det som sådan ikke selve solpanelet, der er en synder, men derimod selve produktionen.

Hvornår bliver solpanelet grønt?

Det er altså selve produktionen, der bestemmer, hvor grønne solcellerne er. Dette betyder også at et solpanel, der produceres med klimavenlig strøm og herefter anvendes i et land, hvor strømmen primært skabes igennem miljøbelastende processer, hurtigt vil have en indtjening på landets grønne strømforbrug.

Hvis man derimod investerer i et solcellepanel som dansker, der er produceret med klimabelastende energi, vil det tage lang tid at indtjene det energiforbrug, som er blevet anvendt til produktionen. Undersøgelsen fra Aalborg Universitet har udledt at det værste solpanel, først er indtjent klimamæssigt efter 48 år i Danmark. Derfor er investeringen med stor risiko for, at solpanelet når at blive kasseret, før det har været med til at bidrage til den grønne strømgenerering.

Det er derfor vigtigt at undersøge, hvor solcellerne er produceret, førend man investerer i et panel – men det kan være svært at gennemskue, for den almindelige forbruger.

Finansiering af solceller

Som noget helt nyt tilbyder Danske Bank et boliglån med særligt attraktive vilkår, hvis du ønsker at energiforbedre boligen. Lånet inkluderer også finansiering til etablering af solceller. Lånet tilbyder dig som boligejer:

  • Lån op til 500.000 kr. 
  • Kun 0,99 % i årlig variabel rente, når du er tilmeldt vores kundeprogram
  • 0 kr. i ekspeditionsgebyr
  • Mulighed for at låse renten fast 

Læs mere om Danske Banks lån til energiforbedringer her.

Vejledning til de grønne solceller

Som det ser ud på nuværende tidspunkt, er der ikke en ordning, der kan give forbrugeren et indblik i, hvor meget energi det har taget at producere solpanelet. Derfor er 3byggetilbud.dk’s råd at få en energirådgiver eller et erfarent solcellefirma med på opgaven, førend du vælger typen af solceller. En specialist kender til, hvor produkterne de tilbyder er produceret. Ydermere kan de lave præcise udregninger for den miljø-og økonomiske besparelse, der kan opnås ved de forskellige solcellepaneler.

Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud på energirådgivning eller på selve etablering af solceller.

placeholder

Skriv dig op og modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag en mail én gang om måneden med relevant information om byggeri og boligrenovering.

Se vores privatlivs- og cookiepolitik her.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *