Få 3 tilbud
Sektion Energirenovering

Stigende energipriser skaber stor efterspørgsel hos solcellefirmaer

Bragende solskin og energipriser, der skyder op gennem den skyfri himmel, har været startskuddet for danskernes voksende tilslutning til solcelleanlæg i hjemmene. Selvforsyning er det nye sort i manges øjne og det kan ses på tallene hos 3byggetilbud.dk. De seneste fem måneder er antallet af opgaver, der involverer solceller nemlig eksploderet med en procentuel stigning på hele 979.

Det er blevet dyrere at gå ned i supermarkedet, at tage på ferie med familien og at sørge for, at der ikke er fodkoldt hjemme i stuen – derfor begynder flere danskere at søge mod besparende løsninger, hvor det end er muligt. Dette omfatter blandt andet nye varmekilder og egen produktion af el, så det i længden kan spare penge på energi mod de ellers stødt stigende energipriser.

Grundet den russiske invasion af Ukraine, er danskernes ønsker om at vride sig fri fra den russiske gas’ greb om vores energikilder blevet gevaldigt større – folk søger mod at være så selvforsynende som overhovedet muligt. Den efterspørgsel der ses hos 3byggetilbud.dk på nuværende tidspunkt er usammenlignelig med tidligere – og der ligger mange opgaver og venter på montører og installatører af den grønne vedvarende energikilde.

Solen skinner på solcellefirmaerne

Telefonen er varm hos solcellefirmaerne, der i øjeblikket kigger ned i en ordrebog, som er fyldt til renden med opgaver fra private boligejere, der ønsker at få etableret solceller på matriklen som gardering mod de stigende energipriser. Det kan man hos 3byggetilbud.dk konstatere med en masse travle samarbejdspartnere.

Her menes der dog, at det udelukkende er positivt, at solcellefirmaerne er travle – det betyder nemlig, at vi bevæger os i den rigtige retning mod flere grønne energikilder og at den danske befolkning ikke kimser ad den igangværende klimakrise. Og i dag er det også meget nemmere at få etableret solceller, end det tidligere har været.

Tre hurtige til dig, der ønsker solcelleanlæg i hjemmet

  • Hold hovedet koldt. Der er rigtigt mange ønsker om at få etableret solceller lige nu grundet de stigende energipriser, og det kan derfor godt tage et stykke tid før projektet bliver påbegyndt. Regn med, at der kan gå mellem to og fire måneder før projektet for alvor bliver sparket i gang.
  • Stik en finger i jorden i forhold til dit forbrug – både nu og fremover. Der er flere forskellige slags solceller, og flere forskellige slags boliger. Start derfor med at kortlægge jeres strømbehov og over om jeres bolig i fremtiden vil kræve mere strøm, end der er behov for på nuværende tidspunkt. På den måde kan I få den optimale løsning til jeres bolig i længst mulig tid. Det kan du læse meget mere om lige her.
  • Overvej lagring af overskudsenergi fra solcellerne. De timer, man som boligejer opnår mest strøm gennem sine solceller, er oftest de timer man er på arbejde. Det kan derfor betale sig at kigge ind i en mulighed for lagring af den energi, der bliver fanget mens man er på arbejde – gennem eksempelvis et batteri. Så kan man bruge energien, når behovet melder sig.

Mangler dit montørfirma opgaver med solceller?

Der løber stærkt hos 3byggetilbud.dk, og vi leder derfor efter flere virksomheder, der kan montere solceller hos de private boligejere. Så har din virksomhed frie datoer i ordrebogen, kan I kontakte os lige her.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *