Jordvarme er en af de mest stabile og langsigtede varmeløsninger – især hvis du i dag har olie-, gas- eller elvarme.
Jordvarme er en af de mest stabile og langsigtede varmeløsninger – især hvis du i dag har olie- eller elvarme. Således skal du forvente, at varmeregningen bliver minimum halveret, hvis du skifter fra oliefyr til jordvarme. Skifter du fra elvarme, løber besparelsen hurtigt op i 65-70 %.
Besparelsen på varmeregningen indtræder med det samme, jordvarmeanlægget er installeret og sat i drift. Samtidig reducerer du også boligens CO2-udslip med helt op til 75 %. Så det er ikke kun din pengepung, der kommer til at opleve en besparelse.
Derfor vælger flere jordvarme
Spar typisk 50–70 % på varmeregningen
Mindre afhængig af stigende energipriser
Øg værdien af din bolig
Reducér CO₂-udledning markant
Se tidligere løste opgaver
04/07-2026
Etablering af jordvarme, nye vandrør m.m.
Vi har en ejendom med 9.5 ha i landzone. Vi ønskere at instalere varmepumpe – jordvar…
Vi har en ejendom med 9.5 ha i landzone. Vi ønskere at instalere varmepumpe – jordvarme. ejendommen har masser af plads til jordslanger. Der skal samtidig indlægges nye vandrør and de gamel er tæret. Dette kan fordelsagtigt ske når der graves til jordslanger. Dertil skal der trækkes kabler til staldbygning for senere påbygning af solvarmesystem. Der ønskes tilbud fra leverandører der kan byde ind på hele opgaven.
Ejer boligen.
Tilbud alt inkl.
Etablering af jordvarme
Bolig er 300 m2
Hus er bygget i 1877.
Huset er isoleret
Se opgave +
25/06-2026
Udskiftning af jordvarmepumpe i bryggers
Udskiftning af varmepumpe.
I forbindelse med renovering af bryggers vil vi gerne have…
Udskiftning af varmepumpe.
I forbindelse med renovering af bryggers vil vi gerne have installeret en ny indedel til vores jordvarme. Den nuværende model er en DVI Queen9 som skal afmonteres. Efter afmontering skal vi have støbt en betongulv (tager ca. 1½ uge) og dernæst skal ny indedel til jordvarmeanlægget installeres. Vi ønsker at få opsat en midlertidig varmtvandsbeholder så vi kan være i huset under renoveringen.
Specifik ønsker vi en jordvarme pumpe af typen CTC GSi 612.
Udskiftningen påtænkes at skulle ske i løbe af september 2026.
Ejer bolig.
Tilbud alt inkl.
196 kvm.
Huset er isoleret
Ønsker specifikt en CTC GSi 612 model
Den eksisterende DVI Queen skal demonteres.
Se opgave +
19/06-2026
Montering af passiv køling til jordvarmepumpe
Montering af PCS 44 passiv køling til Vølund F1255-6 E varmepumpe
Jeg ønsker et ufor…
Montering af PCS 44 passiv køling til Vølund F1255-6 E varmepumpe
Jeg ønsker et uforpligtende tilbud på levering og montering af et Nibe/Vølund PCS 44 passiv køling modul (shuntgruppe) til min eksisterende Vølund F1255-6 E jordvarmepumpe.
Kølingen skal integreres med husets eksisterende gulvvarmesystem. Tilbuddet skal gerne være en samlet pakkepris, der inkluderer:
– Levering af PCS 44 modulet (samt evt. nødvendig varmeveksler og kondensvagt)
– Komplet montering, rørføring og elektrisk tilslutning til varmepumpen
– Konfiguration og idriftsættelse af systemet
Ejer boligen.
Tilbud alt inkl.
Montering af PCS 44 passiv køling til jordvarmepumpe
Se opgave +
19/06-2026
Etablering af jordvarme
Vi vil gerne have en pris for anlæg af Jordvarme ifbm. det hus vi skal til at bygge i…
Vi vil gerne have en pris for anlæg af Jordvarme ifbm. det hus vi skal til at bygge i Lyngby.
Huset bliver ca. 250M2. Derudover en åben carport. Der er gulvvarme i hele huset. Vi er 2 voksne og 2 børn. Vi overvejer (!) anlæg af 30-40M2 pool i haven – men det vides ikke endnu. Jeg er i tvivl om horisontal jordvarme kan være på gruden, hvad tænker du?
Jeg vil meget gerne bede om et tilbud omkring anlæg af jordvarme, hvor arbejdet/materialer indvendigt og udvendigt fremgår. Jeg ved nemlig ikke om jeg kan trække hele posten ud af entreprisen.
Jeg vedlægger en tegning over grunden med huset. Gul betyder terasseanlæg.
Ejer bolig. Overtager d. 1/9.
Tilbud ink. alt.
Etablering af jordvarme
Grund er 1000 m2.
250 m2 bolig.
Se opgave +
11/06-2026
Jordvarme og solceller på stållade
Vi har lige overtaget en skøn landejendom med et gammelt oliefyr som jo gerne vil hav…
Vi har lige overtaget en skøn landejendom med et gammelt oliefyr som jo gerne vil have skiftet til en varmepumpe/helst jordvarme, og i samme omgang vil vi gerne have monteret solceller på vores stål lade.
Hvis man kan lave jordvarme og ikke solceller må man gerne stadig byde ind blot på denne del. Men foretrækker hvis nogen firmaer kan det hele samlet.
Er ejer af bolig
Tilbud inkl. alt
Etablering af jordvarme og luft til vand varmepumpe
Grunden er 22.000 m2
Huset er ikke dårligt isoleret men hellere ikke godt.
Levering og installation af solceller.
Det er eternit, som burde være uden asbest.
Se opgave +
01/06-2026
Etablering af horisontalt jordvarmeanlæg
Vi har købt et hus på 204 m2, med et grundareal på omkring 10500 m2.
Vi er interesse…
Vi har købt et hus på 204 m2, med et grundareal på omkring 10500 m2.
Vi er interesset i et horisontalt jordvarmeanlæg, men noget af grunden er dækket af BNBO.
Vi overtager boligen d. 1 september, vil det være muligt at opføre anlægget allerede i efteråret 2026?
Ejer bolig. Overtager 1. september.
Tilbud inkl. alt.
Etablering af horisontal jordvarme
Grund er er 10500 m2.
Bolig er fra 1920.
Det er rimelig isoleret, men kan godt være bedre isoleret.
Nuværende varmekilde er oliefyr.
Se opgave +
01/06-2026
Etablering af jordvarme
Jeg ønsker tilbud på lodret jordvarme til min kommende bolig. Grunden er ca. 900 m2, …
Jeg ønsker tilbud på lodret jordvarme til min kommende bolig. Grunden er ca. 900 m2, hvor boligen i grundplan er 200 m2 (400 m2 i alt) + carport på ca. 20-30 m2. Huset er isoleret, men ifølge tilstandsrapport anbefales der mere isolering. Huset er bygget i 1981.
Købsaftale underskrives d.d.
Tilbud alt inkl.
Etablering af jordvarme
Grund: 900 m2
Bolig i grundplan: 200 m2
Isoleret
Bygget i 1981
Se opgave +
01/06-2026
Etablering af jordvarmeanlæg
Vi har idag oliefyr, og overvejer at skifte til anden varmekilde – herunder, Jordvarm…
Vi har idag oliefyr, og overvejer at skifte til anden varmekilde – herunder, Jordvarmeanlæg.
Ejer bolig.
Tilbud inkl. alt.
Etablering af jordvarmeanlæg.
Grunden er ca 1000 m2.
Bolig er bygget i 1924.
Der er hulmurs isoleret, men ellers er der gamle vinduer og døre i.
Nuværende varmekilde er oliefyr.
Se opgave +
Fordele ved jordvarme
De vigtigste fordele ved jordvarme kan kort opsummeres således:
Billig energiform – halverer varmeregningen
Dit hus stiger i værd
Du sparer miljøet for en masse CO2
Din varmeregning afhænger ikke af energiprisernes udvikling
Værd at vide om jordvarme
For at du kan få det mest optimale udbytte af jordvarmen, skal du helst have omkring 800 til 1.000 kvadratmeter til nedgravning af jordvarmeslangen. Det er nemmest at installere ved nybyg eller i forbindelse med en gennemgribende ændring af jeres have eller andet udenomsanlæg. Samtidig skal du sikre dig, at boligen er velisoleret, så du får det største udbytte af den varme, du henter op af jorden.
Jordvarme udmærker sig ved, at være meget energivenligt i drift, selv om varmepumpen kræver strøm for at fungere. De fleste jordvarmeanlæg producerer nemlig 3-4 kW i varme, for hver kW anlægget bruger i strøm.
Skal 3byggetilbud hjælpe med dit projekt?
Hvad er jordvarme
Et jordvarmeanlæg udnytter varmen i jordlagene til opvarmning af boligen og jeres forbrugsvand. Varmen hentes op fra jorden via en lang slange, der graves eller skydes i jorden. Slangen bliver så varmet op af jordlagene, der igen varmes op af solen. Så på sin vis er jordvarme et solvarmeanlæg, du har gravet ned i jorden.
Jordtypen har stor betydning for, hvor godt jordlaget kan lede varmen. Her skal du helst have en god, fugtig jordtype i undergrunden. Da det har stor betydning for, hvor meget effekt der kan trækkes ud af jordvarmeanlægget, er det noget af det første, der bliver undersøgt, når du skal have installeret jordvarme.
Når først jordvarmeslangen er gravet ned, kan du tilplante arealet oven over jordvarmeslangen igen. Så du behøver ikke tage specielt hensyn til, at der er gravet jordvarme ned under f.eks. din have. Dog bør du nok undlade at plante træer og andre store vækster med kraftigt rodnet, der kan skubbe rundt på slangerne.
Få tilskud til opsætning af din varmepumpe
Vælger du at skifte dit gamle olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe, har det tidligere været muligt at søge tilskud gennem Varmepumpepuljen. Interessen for Varmepumpepuljen 2026 har dog været stor, og puljens midler er nu opbrugt. Det er derfor ikke længere muligt at søge tilskud gennem den nuværende ordning.
Den nye firkløverregering har dog varslet et nyt strakstilskud til boligejere, der udskifter deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Formålet er at sætte fart på udfasningen af fossile varmekilder og gøre det lettere for flere boligejere at skifte til en grønnere opvarmningsform. De endelige regler, tilskudssatser og ansøgningsfrister er endnu ikke offentliggjort, men tilskuddet forventes især at blive målrettet husstande, der har svært ved at finansiere skiftet. Læs mere om varmepumper og aktuelle tilskudsmuligheder her.
Der findes også andre ordninger, som kan hjælpe med at reducere udgifterne. Med håndværkerfradraget kan du få skattefradrag for arbejdslønnen ved udvalgte energiforbedringer. Hvis du skifter fra gasfyr til en anden varmekilde, kan du desuden søge afkoblingsordningen, som kan dække det gebyr, Evida opkræver for at fjerne gasmåleren og koble husstanden fra gassystemet.
Sådan virker jordvarme
Inde i boligen opsættes en varmepumpe, som pumper den væske rundt i systemet, som opsamler varmen. Væsken pumpes fra varmepumpen og ned i slangen i jorden, hvor væsken opvarmes af varmen i jorden. Jo længere slangen er, jo mere varme kan den trække med op af jorden.
Når væsken kommer tilbage til varmepumpen, afgives den opsamlede varme til husets varmeinstallation. Her bruges den til rumvarme og opvarmning af forbrugsvand. Derefter sendes væsken retur til jordslangen på ny, hvor den atter bliver varmet op.
jordvarme, luft-vand4
8 måneder siden
Etablering af luft til vand varmepumpe
Jeg mangler lidt vejledning på dansk til styring mv. eller hurtig og effektivt. Det kunne også være en god service at orientere kunden om at evt. tilskud skal…
Jeg fik monteret luft til vandvarmepumpe i nybygget sommerhus fra stenhøjhusene. indedelen er meget pladsbesparende og gir bedre muligheder for indretning,…
Meget professionelt virksomhed. Vi følte os godt hold i hånden i da vi skulle have skiftet gasfyret ud med varmepumpe.
De klarede opgaven en dag hurtigere end aftalt.
R
Rasmus J.
Præstø
jordvarme, luft-vand5
2 år siden
Installation af luft til vand varmepumpe
Fra jeg modtog et tilbud fra Riel Energi A/S var jeg klar over, at der var nogen, der havde tænkt sig om. Ud over tilbudets logiske og præsentable opbygning…
Vi havde besluttet, at skifte gasfyret ud med en luft til vand varmepumpe.
Vi havde fået indhentet tilbud fra tre leverandører, fem løsninger i alt, med priser fra…
Meget tilfredse.
Kan varmt anbefale P.E. Larsen VVS
H
Helle A.
Præstø
Hvad koster jordvarme
På grund af gravearbejdet kræver det en del at installere jordvarme, da der skal nedgraves en slange i jorden og installeres en varmepumpe, som kan konvertere jordvarmen til varme i boligens radiator- eller gulvvarmeanlæg. Varmepumpens pris afhænger især af, hvor mange kW den kan hive ud af jordvarmen, for hver kW den bruger i strøm. Jo mere effektiv varmepumpen er, jo dyrere er den oftest.
Generelt skal du regne med, at et jordvarmeanlæg koster i omegnen af 100.000 kroner at etablere. Du kan dog søge om energitilskud hos dit energiselskab, som udbetaler et tilskud i forhold til den besparelse i kW, som jordvarmeanlægget giver. For at du kan få energitilskud, kræver det dog, at varmepumpen i anlægget er optaget på Energistyrelsens varmepumpeliste.
Konkurrencen mellem de firmaer, der installerer jordvarme er forholdsvis stor. Derfor bør du altid få tilbud fra flere leverandører, inden du beslutter dig for, hvem der skal installere jordvarmen hos dig. Som minimum skal du indhente 3 tilbud, for at du kan få et retvisende billede af prisniveauet for at installere jordvarme på din grund.
Her bør du især lægge mærke til hvilken varmepumpe, der indgår i tilbuddet og slå dens effektivitet op i varmepumpelisten fra Energistyrelsen. Jo højere effektivitet du kan få for pengene, jo bedre.
Med et prisskilt i omegnen af 100.000 kroner, skal tilliden til din leverandør være i orden. Men som almindelig lægmand på området, kan det være svært at gennemskue, hvilken leverandør som er den bedste, og om vedkommende nu også leverer et ordentligt stykke arbejde. Jordvarmeinstallationen skal jo gerne holde i mange år, for at du kan få det største udbytte af din investering.
Her kan vores tilbudstjeneste give dig større tryghed i tilbudsprocessen, samtidig med at du sparer tid på at finde de 3 jordvarmefirmaer, som skal give tilbud på installationen. Vi samarbejder nemlig med en række dygtige og professionelle jordvarmefirmaer over hele landet. Så vi kan nemt finde nogen i nærheden af dig, som har tid til din opgave.
Samtidig tager vi andre brugeres vurderinger af firmaerne med i overvejelserne, når vi udvælger de 3 firmaer, som vi henviser til dig. Dermed er du sikker på, at du kun få henvendelser fra jordvarmefirmaer, som har bevist, at de kan levere en jordvarmeløsning, du kan være tilfreds med mange år frem i tiden. Det er en god tryghed at have med i baghovedet, når du skal vælge mellem de 3 tilbud på jordvarme.
Skal du have etableret jordvarme? Her er det, du skal vide
Få svar på dine vigtigste spørgsmål om jordvarme
Hvad koster et jordvarmeanlæg?
Generelt skal du regne med, at et jordvarmeanlæg koster i omegnen af 100.000 kroner at etablere. Den endelige pris afhænger blandt andet af gravearbejdet og den varmepumpe, der vælges til anlægget.
Hvor meget kan man spare med jordvarme?
De fleste boligejere kan spare mellem 50 og 70 % på varmeregningen med jordvarme. Skifter du fra et oliefyr, vil varmeregningen typisk blive mindst halveret, mens besparelsen ved elvarme ofte ligger på 65-70 %.
Hvordan fungerer jordvarme?
Jordvarme udnytter varmen i jordlagene til opvarmning af boligen og brugsvandet. En væske cirkulerer gennem nedgravede slanger, optager varme fra jorden og transporterer den til varmepumpen, som afgiver varmen til husets varmeanlæg.
Kan jeg få jordvarme på min grund?
For at få det mest optimale udbytte af jordvarmen bør du helst have omkring 800-1.000 m² til nedgravning af jordvarmeslangen.
Hvad er fordelene ved jordvarme?
Jordvarme kan typisk reducere varmeregningen med 50-70 %, gøre dig mindre afhængig af energiprisernes udvikling, øge boligens værdi og reducere CO₂-udledningen markant.