3byggetilbud.dks adventskalender 2020

Adventskalender 2020

Skrevet den 1. december 2020 af - Ingen kommentarer endnu

Hos 3byggetilbud.dk har vi endnu en gang lavet en lille kalender til decembermåned, men i år er både formen og indholdet en smule anderledes. Der er nemlig tale om en adventskalender, hvor hver låge indeholder relevant og aktuelt information for de danske boligejere. Hver tirsdag åbner vi altså en ny låge, hvor du bliver præsenteret for et nyt emne omkring bolig og renovering.

1.advent

1. advent: Energitilskud

Bag ved den første låge gemmer der sig et grønt tema. Energitilskud!

Klimaet er blevet en større og permanent del af tapetet på Christiansborg, hvilket kommer den enkelte husejer til gode. Nu kan du nemlig (som boligejer) få tilskud til energiforbedring af din helårsbolig. Tilskuddet dækker flere forskellige typer energirenovering fx isolering, udskiftning af vinduer, konvertering til varmepumpe eller varmegenvindingsanlæg.

Puljen for 2020 er allerede opbrugt, men frygt ikke: I starten af det nye år kommer en ny energitilskudspulje på 375 mio. kroner. Igen er der her tale om først-til-mølle princippet, så du skal ikke vente for længe med din energirenovering.

Hvad kan du få energitilskud til?

  1. Energiforbedringer vedrørende bygningens klimaskærm omfattende.
  2. Energiforbedringer vedrørende bygningens forsyning omfattende konvertering til varmepumpe til opvarmning af helårsboliger, jf. § 13.
  3. Energiforbedringer vedrørende bygningens drift omfattende følgende tiltag, jf. § 14.

Som en ny del af tilskudsordningen skal boligen senest være energimærket 1. oktober 2012, hvis du ønsker at ansøge om tilskuddet. Heldigvis kan du også få tilskud til udarbejdelse af et energimærke! Derfor er det en god idé, at du allerede nu indhenter et energimærke hvis du planlægger at ansøge. NB. Kravet om energimærkning gælder ikke, hvis du konverterer til varmepumpe.

På vores søster site Energihjem.dk finder du råd og vejledning til dig, som vil energirenovere din bolig. Her kan også læse uddybende omkring tilskudsordningen: www.energihjem.dk/tilskud
Kender du ikke til energipotentialet for din bolig, så kan du her ved hjælp af vores beregner blive klogere på gevinsten ved en energiforbedring: Energihjem.dk

2. advent

2. advent: Entreprisegaranti

Bag ved låg nummer 2 er der garanti for vigtig viden.

Vi kigger nemlig nærmere på 3byggetilbuds.dk’s Entreprisegaranti, som er dit økonomiske sikkerhedsnet, når du indsender en bygge- eller renoveringsopgave hos 3byggetlibud.dk.

Garantien dækker fejl og mangler på det håndværksmæssige arbejde, som er udført hos private med op til 35.000 kr. for opgaver, der er indsendt til 3byggetilbud.dk. Ved opgaver som er udført hos en institution, erhverv eller en boligforening dækker Entreprisegarantien helt op til 100.000 kr.

Entreprisegarantien er en privat garantiordning og blev lanceret 1.juni 2018, hvor den først garanti blev udstedt samme dag i forbindelse med ‘Nedbrydning af murstensmur, samt renovering af trappe til terrasse’.

Garantien har i den grad vundet indpas siden 2018, og endnu flere vælger nu at benytte sig af sikkerheden ved Entreprisegarantien. Alene fra 2019 til 2020 har vi oplevet en stigning på 206 procent i antallet af ansøgninger.

Hvad skal du være opmærksom på, når du ønsker at bruge entreprisegarantien?

  1. Entreprisegarantien dækker alene det arbejde, som står skrevet i det tilbud, der er indsendt til og godkendt af 3byggetilbud.dk.
  2. Entreprisegarantien dækker også hvis en håndværker går konkurs og opgaven derfor ikke bliver udført.
  3. Alle tilbud skal indeholde både CVR, moms og en detaljeret beskrivelse af opgaven.
  4. Du skal som bygherre ansøge om garantien INDEN arbejde igangsættes.
  5. Entreprisegarantien dækker IKKE tillægsaftaler, som er tilføjet efter entreprisegaranti er udstedt.

Find alle detaljerne omkring betingelser for 3byggetilbud.dks garantiordning her: www.3byggetilbud.dk/entreprisegaranti-betingelser

Find den rigtige håndværker

Pssst… vi har også samlet nogle gode råd og vejledning til, når du står med tilbuddet i hånden og skal vælge den rigtige håndværker. Du kan læse guiden her: www.3byggetilbud.dk/tips/find-en-god-haandvaerker

3.advent

3. advent: COVID-19

Bag ved låge nummer 3 ser vi på byggebranchen, hvor Covid-19 i den grad satte sit aftryk.

2020 har generelt været et turbulent år, ingen tvivl om det. Over hele verden har coronavirussen vanskeliggjort og påvirket mange menneskers hverdag – og vi må i dag erkende at udsigterne for de normale tilstande er lange.
Et sted hvor COVID-19 har haft en anderledes positiv effekt er byggebranchen. Til trods for mange nye og nødvendige tiltag for øget sikkerhed og forebyggelse omkring netop coronavirussen, så har branchen også oplevet en øget efterspørgsel og massiv byggelyst hos de private bygherrer.

2020 bliver et rekordår

Hos 3byggetilbud.dk har vi i den grad skulle løbe stærkt for at følge med de mange opgaver, som landets bygherrer har indsendt. En tendens som har været gældende gennem hele 2020. Allerede i maj bragte TV2 Nyhederne et indslag omkring den massive opgavevækst, som vi oplevede hos 3byggetilbud.dk efter Mette Frederiksens nedlukning af landet. Og kigger vi over en længere periode, så er det tydeligt at se, at der både er igangsat langt flere, men også langt dyrere bygge- og renoveringsopgaver:

2019 (11.03.2019 – 30.09.2019)
Opgaver: 36.061 stk.
Gns. pris: 25.387 kr.

2020 (11.03.2020 – 30.09.2020)
Opgaver: 54.942 stk.
Gns. pris: 31.488 kr.

Indefrosne feriepenge

En politisk aftale om at genoprette den danske økonomi førte til tidlig udbetaling af de ellers indefrosne feriepenge. Sammen med de indefrosne feriepenge, der blev udbetalt i oktober, har COVID-19 virussen fastholdt den øgede efterspørgsel på håndværkere hos 3byggetilbud.dk. Indtil videre har vi december har en stigning på mere end 60 procent kontra december 2019.

Hos 3byggetilbud.dk har vi selvfølgelig også haft løbende fokus på at sikre retningslinjer hos vores samarbejdspartnere, og vi har bl.a. gjort det nemt og trygt for både håndværkerne og bygherrer med en guide til de nødvendige forholdsregler.

Fortsat travlhed efter årsskiftet

Kigger vi en smule frem mod 2021 ser vi ikke noget, der peger i retningen af en nedgang i private renoverings- og byggeopgaver. De fleste udenlandsrejser udebliver, hvorfor de byggelystne danskere har flere penge mellem hænderne end normalt, når det kommer til renovering af deres bolig. Derfor er det sandsynligt af danskerne også i 2021 holder hænderne under håndværkerne, da der er flere feriepenge på vej og et øget håndværkerfradrag. Det kan du læse meget mere om i fjerde og sidste adventslåge.

4.advent

4. advent – Håndværkerfradrag 2021

Rosinen i pølseenden. Fjerde og sidste låge i vores adventskalender gør dig klogere på håndværkerfradraget i 2021 – og der er gode nyheder til den energibevidste boligejer.

Regeringen fastlage i november den nye finanslov, hvilket også betyder, at der kom afklaring omkring det famøse håndværkerfradrag for 2021. I 2020 kunne du få op til 12.800 kr. i fradrag, og det tal stiger i 2021 til hele 25.000 kr. pr. person, når du ønsker at energiforbedre eller klimatilpasse din bolig. Derudover stiger servicefradraget også fra 6.400 kr. til 25.000 kr.

En grøn linje

Stigningen skal ses som endnu et grønt tiltag fra regeringens side, da håndværkerfradraget som sidst omhandler de ”grønne” renoveringer.

Både energitilskuddet, hvor regeringen allerede har vedtaget, at der afsættes penge til en nye pulje i starten af 2021 og stigningen på håndværkerfradraget sker ligeledes ifølge politikerne med henblik på at holde hjulene i gang i byggebranchen.

Hvad kan du bruge håndværkerfradraget til?

Du kan som sagt få fradrag til de grønne renoveringer af din bolig, det gælder bl.a.:
– Isolering
– Udskiftning af vinduer og døre
– Udskiftning og installation af varmekilder
– Klimasikring ved fx dræn eller faskiner

Ønsker du at blive klogere på de præcise forhold i forbindelse med overstående eksempler? Så kan du læse mere om, hvordan du indberetter håndværkerfradraget og hvilke specifikke renoveringer, som er dækket af det grønne fradrag her: Værd at vide om håndværkerfradrag i 2021.

Vi glæder os til at løbe rigtig stærkt for at hjælpe dig i mål med dine grønne bygge- og renoveringsopgaver i 2021.

Pssst! Skal du bruge en håndværker i 2021? Så skal du være i god til, da mange håndværkere allerede har fyldt godt op i ordrebøgerne. Du kan indsende din forespørgsel her: Indhent 3 tilbud her.

Skriv et svar