Bliv klædt på til el-ladestandere i boligforeningen
Salget af hybrid- og elbiler går som varmt brød. Naturligt, stiger danskernes efterspørgsel på ladestandere også, hvorfor det er mere relevant end nogensinde, at boligforeninger ser ind i mulighederne for ladestandere til beboerne. Faktisk er der også tilskud at hente til implementering af ladestandere i perioden 2023-2025 for landets boligforeninger. Læs med her, hvor 3byggetilbud.dk giver jeres forening gode tips og tricks til etablering af ladestandere i boligforeningen.
Når det kommer til ejer-, andelsbolig- og grundejerforeninger er der flere hensyn, man skal tage førend man kan få implementeret ladestationer, sammenlignet med private boligejere. Finansiering, administration, deleordninger og meget andet fylder i processen, men der er faktisk også gode fordele at hente for boligforeninger, når det gælder ladestandere. I perioden 2023-2025 er det nemlig muligt at søge om tilskud til implementeringen. Tilskuddet dækker helt op til 25 procent af omkostningerne for projektet.
Tilskud til ladestandere
Folketinget har afsat omkring 90 millioner kroner til etablering af el-ladestandere i boligforeninger fra 2023-2025. Heraf er cirka 18 millioner afsat til andelsboliger. Dog kan dette beløb hæves, hvis der er stor efterspørgsel.
Aftalen træder i kræft fra 1. januar 2023. I meldingen fra Bolig- og Planstyrelsen lyder det dog, at det kan være en god idé at holde øje allerede fra november. Sidste gang der var et lignende tilskud i 2021 løb ansøgningsfristen nemlig i november måned – så det gælder om at være klar.
Hvorfor er det en god idé at få ladestandere i foreningen?
Det er ikke helt uden grund, at folketinget har sat tilskuddet til ladestandere i søen. Salget af elbiler bugner nemlig. I perioden juli 2021 til juni 2022 blev der solgt 66 procent flere elbiler og 8 procent flere hybridbiler sammenlignet med samme periode året forinden. Det er ellers en tid, hvor danskernes iver for at investere i personbiler er faldet med 21 procent. Etablering af ladestandere i landets boligforeninger er derfor meget relevant for at imødekomme beboernes stigende behov for ladning af el- og hybridbiler.
Afdæk foreningens behov
Inden man som forening beslutter at få etableret ladestandere, er det essentielt at se ind i ladebehovet. Dertil skal man også afdække mulighederne for etablering af standerne på foreningens arealer. En væsentlig udfordring vil opstå, hvis foreningen ikke har egne parkeringsområder. Her må man anvende offentlige parkeringspladser i stedet. Offentlige pladser kan anvendes mod det krav, at offentligheden også skal have mulighed for at bruge laderne. Dog kan man fastsætte et løssalg. Det sikrer at fremmede udelukkende vil anvende lademulighederne i nødstilfælde, da prisen ellers er for høj og ikke fordelagtig for udefrakommende.
Vidste du?
Når det kommer til forsyningsforhold til elladestanderen, er der i flere foreninger et uudnyttet forsyningsomfang i form af et eller flere CEE-stik – og måske anvendes et af disse ikke og kan bruges til ladestanderne.
Gå i samråd med en autoriseret elektriker. Elektrikeren kan afdække, hvilke forsyningsmuligheder jeres forening. Elektrikeren kan hjælpe med etablering af et stik, der er forbundet til elnettet, hvis I ikke har et samt stå for at få etableret den forsyningsløsning, der passer til jeres behov.
Valg af ladeoperatør
Der er mange udbydere af ladestandere på markedet. Derfor er det vigtigt, at man som forening undersøger, hvad de forskellige operatører kan tilbyde jeres forening.
Eksempelvis har HomeCharge et unikt samarbejde med DKTV, der er specielt udviklet til boligforeninger. HomeCharge leverer ladebokse og ladestandere fra operatøren Easee. Dertil tilbyder HomeCharge og DKTV både service af ladeboksene og administration af ladeløsningen.
Udbydere som Spirii, Clever og Zaptech tilbyder også ladestandere til erhverv, hvorfor de er relevante at undersøge, når boligforeninger skal have ladestandere.
Få en ladestation der passer til jeres forening
Ved valg af ladeboks eller ladestander kan det være en vigtig faktor for foreningen, at stationen passer æstetisk til ejendommen og til den ladekapacitet, som beboerne efterspørger. Ladestandere fås i et væld af forskellige designs. Da der i foreningen er tale om en kollektiv ladeløsning, er det vigtigt at inddrage beboernes behov. Det er også en god idé at vurdere, hvilket udseende boksene skal have, da det højst sandsynligt er ladebokse magen til, man vil købe i fremtiden også, når kapaciteten skal udvides.
Fremtidssikrede ladestandere
Det er vigtigt at investere i ladebokse eller ladestandere, der er fremtidssikre. Ladestationerne skal være skalérbare, så boligforeningen kan udvide antallet, i takt med at flere beboere får elbiler og efterspørgslen stiger.
Dertil er det også ideelt at investere i ladebokse, som formår at lade fremtidens elbiler. HomeCharge tilbyder eksempelvis ladebokse, der kan lade op til 22 kW, hvilket er højere, end hvad de fleste elbiler kan lades med i dag. Derfor vil disse ladestationer også passe til fremtidens behov.
Finansiering af ladestanderne
Ved etablering af ladestanderne er det en oplagt mulighed, at finansieringen sker, som var det en forbedring svarende til enhver anden renovering af ejendommene eller fællesarealerne i foreningen, hvor betalingen sker via beboernes husleje.
Der kan også være et ønske omkring brugerfinansiering. Her er det essentielt, at man opdeler budgettet i etableringsomkostninger og forbrug adskilt. Man indleder med et oprettelsesgebyr og herefter tager en fast pris på opladningen. På denne måde vil ladestationerne også blive tjent hjem og oprettelsesgebyrerne vil være med til at finansiere, når der skal oprettes nye ladestandere i fremtiden.
Hvem skal stå for driften?
En ladestation kræver, som mange andre poster i foreningen, at der også er en administrativ rolle i forhold til papirarbejdet og til at sørge for, at standerne fungerer som de skal. For at slippe for selv at stå for administrationen kan man vælge en operatør, der tilbyder at påtage sig administrationsarbejdet i deres løsning. Dertil er det også relevant at have en fast serviceordning på ladestationerne i foreningen.
Refusion af elafgiften
Frem til udgangen af 2030 kører en refusionsordning for at fremme antallet af elbiler i Danmark.
Afstemning om ladestanderne
Når en forening har besluttet at investere i ladestandere er det tid til afstemning omkring løsning blandt beboerne. Hvis der blot er en mindre andel af beboerne, der på nuværende tidspunkt har el- eller hybridbiler, kan der være udfordring at samle opbakning til løsningen. Derfor er det essentielt at lægge vægt på, at udviklingen er at der vil komme flere og flere elbiler hvert år. Det er vigtigt at forbedrede foreningen inden, der bliver for stor efterspørgsel og ladekapaciteten ikke kan følge med.
Sådan får I ladestandere
Hvis jeres forening påtænker at få etableret ladestandere til jeres beboere, så forhør jer om mulighederne hos nogle af 3byggetilbud.dk’s leverandører, der opsætter ladestandere. Jeres forening kan nemt få 3 uforpligtende tilbud, ved at klikke på knappen herunder: