Få 3 tilbud
Sektion Boligforeninger

Fra 3byggetilbud.dk til et succesrigt dørtelefon-projekt

Tilbage i 2023 besluttede boligforeningen AB Søjlegården, at foreningens gamle dørtelefoner skulle skiftes ud. Men at vælge den rette håndværker er ikke en ligetil sag. Derfor valgte foreningen at bruge 3byggetilbud.dk – som de har gjort flere gange før.

På Nørrebro ligger boligforeningen AB Søjlegården, en større, sund forening, der består af 140 lejligheder – 10 lejligheder pr opgang og 14 opgange i alt. Det fortæller formand, Erdogan Dönmez. Foreningen har de seneste par år gennemført flere renoveringer af ejendommen, og til flere projekter har foreningen brugt 3byggetilbud.dk. Så i 2023, da foreningen besluttede sig for, at alle dørtelefoner i ejendommen skulle skiftes, udfyldte formanden formularen på 3byggetilbud.dk og trykkede send – noget han har gjort en del gange før med succes.  

“Vi valgte at gennemføre det her projekt her, fordi dørtelefonerne var rigtig gamle, og så fordi vi har problemer med nøglerne om vinteren. Cylinderne fryser til, og det blev vi trætte af. Så vi besluttede os for, at det skulle skiftes,” fortæller Erdogan Dönmez, og tilføjer:

“Til at starte med, var nogle sådan lidt bob-bob omkring det, men nu her vil de ikke være foruden det. For nu er det dejligt nemt. Så nemt, at flere har efterspurgt at få samme låsesystem på bagdørene”.

Valget faldt på Prolåse

Efter formanden sendte formularen ind, blev han kontaktet af en medarbejder fra 3byggetilbud.dk, der gennemgik opgavebeskrivelsen med ham. Herefter gik der få dage før formanden blev kontaktet af tre firmaer tilknyttet 3byggetilbud.dk. Alle tre firmaer ville gerne besigtige foreningen, og det skete inden for et par uger. Herefter fik foreningen tre tilbud på dørtelefoner, men det stod hurtigt klart, at det var Prolåse, der skulle stå for arbejdet.

“Vi valgte Prolåse, fordi det økonomisk gav mest mening. Kvaliteten skulle være i orden, og Prolåse benytter danskproducerede produkter. Et af de andre firmaer kunne tilbyde en billigere pris, men benyttede italienskproducerede produkter, og det ville vi ikke – så vi valgte Prolåse, fordi Prolåse tilbød et godt produkt til en god pris.”

Vejledt til den rette løsning

Løsningen blev nye dørtelefoner inklusiv nye kabler op igennem opgangene, samt et digitalt låsesystem til dørene, herunder til cykelkælder og rummet til barnevogne. Flere beboere ønskede ikke et video-samtaleanlæg, men hellere et samtaleanlæg uden. Og i dag er de rigtig glade for de nye samtaleanlæg, der gør det nemt at lukke gæsterne, der skal på besøg, ind. Hertil har de digitale låsesystemer gjort dagligdagen en del nemmere. Nu er der nemlig ikke flere problemstillinger med, at beboerne skal stå og slås med tilfrosne cylindere.

Erdogan Dönmez forklarer, at processen med at få dørtelefonerne og det digitale låsesystem opsat ikke tog mere end et par uger.

“Prolåse viste os to prototyper. Vi var to medlemmer af bestyrelsen, der til et møde kunne se prototyperne af det hele. Se telefonrørene og sådan. Vi valgte en løsning uden video, dels fordi flere ikke ønskede det og dels fordi det er dyrt at reparere,” forklarer Erdogan Dönmez og tilføjer:

“Jeg tror, at det i alt tog 3 ugers tid. De skulle jo op i lejlighederne og opsætte dørtelefonerne. Og de skulle trække nye kabler hele vejen op igennem opgangene. Daniel fra Prolåse forklarede, at beholdt vi de gamle kabler, ville han som sådan stadig godt kunne sætte det nye system op, men skete der brud på dem, ville der være ekstra tillæg på reparationen. Han gav os så et tilbud på at sætte kablerne op i samme ombæring, og det besluttede vi os for at takke ja til.”

Og ændrer foreningens behov sig og ønsker den dørtelefoner med video-samtaleanlæg i fremtiden er kablerne nu klar til, at det let kan installeres.

140 dørtelefoner er ikke så få dørtelefoner, og man kan derfor ikke gå fri for, at teknikken til tider driller. Erdogan Dönmez forklarer, at omkring fire dørtelefoner har haft tekniske udfordringer, men der har Prolåse rykket ud hurtigt efter. “Når beboere har kontaktet os og sagt der var udfordringer, har vi sendt informationen videre til Prolåse, der så derefter rykker ud til adressen,” forklarer han. Generelt har kommunikationen været god, forklarer Erdogan Dönmez og tilføjer, at der ikke har været en finger at sætte på samarbejdet.

Nem håndtering af mistede nøglechips

Beboerne har som standard tre nøglechips, en sort, en grå og rød. Det er formanden, samt en administrator, der holder styr på nøglerne i et digitalt system.

“Er der nogen, der har mistet sin nøglechip og brug for en ny en, opsætter jeg det bare i systemet og så får de en ny chip,” forklarer Erdogan Dönmez og tilføjer, at der dog hører et lille gebyr til det at få en ny nøglechip.

Efter installationen af dørtelefon- og det digitale låsesystem blev formanden sat godt ind brugen af det digitale system bag, så han kan hjælpe beboerne, når der er ændringer. “Vi blev sat godt ind i det af Videx (red. leverandøren af dørtelefonanlæggene), men skulle der være noget, har vi et nummer, som vi kan ringe til. Så sidder de hos Videx klar til at hjælpe,” forklarer Erdogan Dönmez.

Glade for løsning og samarbejdet

Alt i alt er beboerne i foreningen rigtig glade for løsningen, og formanden rigtig glad for samarbejdet med Prolåse. “Der er ikke noget at komme efter ved samarbejdet eller arbejdets forløb,” lyder det. Det er ligeledes derfor, at Prolåse skal forbi foreningen igen.  

For AB Søjlegården har på en nylig generalforsamling besluttet, at der ligeledes skal opsættes et digitalt låsesystem på bagdørene, så al adgang til ejendommens fællesområder skal ske via en nøglechip. For beboerne i AB Søjlegården er rigtig glade for det digitale låsesystem på de andre døre og gider ikke skulle bekymre sig om tilfrosne cylindere, der fortsat er en problemstilling, når det kommer til bagdørene.

“Vi har allerede lagt ordren og betalt halvdelen. Daniel (red. ejer af Prolåse) er i gang med at købe materialerne, og så skal der en el-installatør med, som han afventer at planlægge med. Men arbejdet burde gå i gang inden længe,” fortæller Erdogan Dönmez.

Vellykket brug af 3byggetilbud.dk

Når Prolåse har afsluttet installationerne på bagdørene, opstarter flere projekter inden længe. For Erdogan Dönmez har allerede udfyldt formularen på 3byggetilbud.dk igen og har planer om at gøre det igen.

“Vi bruger 3byggetilbud.dk meget. Vi har lige brugt 3byggetilbud.dk igen til at komme i kontakt med en smed, for vi vil gerne opsætte cykelstativ i gården,” fortæller Erdogan Dönmez.

Og snart skal tasterne i gang igen, for foreningen har brug for en kyndig tømrer, der kan opsætte nye hegn i gården – og her har de igen tænkt sig at bruge 3byggetilbud.dk, for som formanden fortæller, har det været vellykket de forrige gange.

“Vi skal snart bruge 3byggetilbud.dk igen, for vi skal snart have tilbud på en tømrer. Vores rækværk i gården trænger, så der skal en tømrer til. Og der tænker vi at bruge 3byggetilbud.dk igen, for det fungerer,” fortæller Erdogan Dönmez.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *