Få fikset håndværkeropgaven på den offentlige arbejdsplads: Regler og retningslinjer
Hvilke regler gælder, når der skal bookes en håndværker til mindre bygge- og renoveringsopgaver på en offentlig arbejdsplads? Det spørgsmål besvarer vi i denne artikel, hvor vi dykker ned i lovens paragraffer og retningslinjer.
Flere håndværkere oplever, at lovgivningen kan være svær at tolke for medarbejdere på offentlige arbejdspladser – og med rette. Der er nemlig en stor forskel på, hvilke regler der er gældende alt efter størrelsen på håndværkeropgaven. Vi giver overblikket, så I med ro i maven kan finde den rette håndværker til projektet på jeres arbejdsplads. Ligegyldigt om arbejdsgiver er staten, kommunen eller regionen.
Hvad siger loven?
Når håndværkerprojektet skal igangsættes på en offentlig arbejdsplads, er der en række formelle lovkrav, I som bygherre skal kende til. Når vi taler ‘offentlige arbejdspladser’ gælder det både offentlige organer, statslige-, regionale- og lokale myndigheder samt private udbydere som er offentligt støttet. Dette tæller alt fra skoler, børnehaver, bibliotekker, idrætshaller og kirker i kommunen, til genoptræningscentre, sygehuse eller speciallæger i regionen, til styrelser og ministeriet under Lovgivningen omfatter bygge- og anlægsprojekter – herunder el-, VVS-, glarmester- og malerarbejde.
Først og fremmest findes der forskellige regler alt efter størrelsen på den håndværkeropgave, der skal laves. Her skal I kigge på de såkaldte ‘tærskelværdier’. Tærskelværdierne er nemlig de beløbsgrænser, der afgør, hvilke udbudsregler en offentlig håndværkerkontrakt er omfattet af.
Ordre under 300.000 kroner. | Ordre mellem 300.000 kroner og 3. mio. kroner. | Ordre mellem 3 mio kroner og 40.100.744. kroner. | Ordre på mere end 40.100.744 kroner. |
---|---|---|---|
Tilbuddet indhentes som underhåndsbud uden krav om flere tilbud. | Tilbuddet indhentes som underhåndsbud mellem 2-3 tilbudsgivere. | Opgaven skal udbydes efter reglerne i tilbudsloven | Opgaven skal udbydes efter reglerne i udbudsloven |
Lad os se nærmere på de forskellige udbudsregler.
Det skal I vide om underhåndsbud
Ved et underhåndsbud indhentes tilbud fra udvalgte håndværkere. Står jeres arbejdsplads overfor en håndværkeropgave, hvor værdien er under 300.000 kroner, er der ikke krav om tilbud fra flere håndværkere. Det anbefales dog, at man indhenter flere tilbud, så I har et godt sammenligningsgrundlag. Er værdien mellem 300.000 kroner og 3. mio. kroner er det ikke blot en anbefaling. Her er det nemlig et krav, at der indhentes minimum 2 tilbud – gerne 3 tilbud på opgaven. Et fjerde underhåndsbud kan indhentes, hvis I får dispensation til det. Ved det fjerde tilbud må håndværkeren ikke komme fra lokalområdet.
Skal arealerne males eller drømmer I om renovering af vægge og gulve – vil det altså som udgangspunkt kræves, at I indhenter 2-3 tilbud på opgaven.
Når vi snakker licitation
Paraplyen over udbudsreglerne kan deles op i to former for licitation. Her kan håndværkeropgaven enten udbydes som en offentlig licitation, hvor alle håndværkere har ret til at byde på opgaven ud fra et veldefineret udbudsmateriale. Licitationen kan også ske begrænset, hvor der inviteres en række håndværkere til at give tilbud på projektet.
Hvad siger tilbudsloven?
I 2023 gælder tilbudsloven ved projektværdier mellem 3 mio. kroner og op til 40.100.744 kroner. Tilbudsloven sætter rammerne for, hvordan man skal indhente tilbud på bygge- og renoveringsopgaver på offentlige arbejdspladser. Det vil ofte være tilbudsloven, I skal gøre brug af, hvis I står overfor en mellemstor renoverings- eller byggeopgave på den offentlige arbejdsplads.
Tidsfrister i tilbudsloven
Det der adskiller tilbudsloven fra udbudsloven er tidsfristerne. Modsat udbudsloven er tidsfristerne nemlig fleksible, når projektet ligger under tilbudsloven. Tidsfristerne skal dog have en længde, der gør det muligt for håndværkerne at byde ind i god tid. Sker licitationen begrænset er der et krav om minimum 15 arbejdsdage, så de inviterede håndværkerne kan nå at byde ind på opgaven.
Tilbudsbeskrivelsen
Der findes krav til, hvordan beskrivelsen af håndværkeropgaver til offentlige arbejdspladser skal lyde. I tilbudsloven står:
“(…) skal udbyderen oplyse, hvor mange bydende der maksimalt vil blive opfordret til at afgive tilbud. Det skal af indbydelsen fremgå, om opgaven vil blive tildelt efter kriteriet laveste pris eller efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud.”
I opgavebeskrivelsen skal der altså defineres klart om I vælger håndværkeren på baggrund af den laveste pris eller økonomisk mest fordelagtigt. Ved laveste pris vurderes håndværkeren objektivt og vælges ud fra det billigste tilbud, mens det økonomisk fordelagtige tilbud vurderes mere subjektivt. Her kan det blandt andet være elementer som kvalitet eller et helhedsbillede ved samlede omkostninger, der gør udfaldet.
Guide: Sådan vælger du den rette håndværker
Hos 3byggetilbud.dk er vi Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver. Vi har samlet 10 gode råd til, hvordan I vælger den rette håndværker til opgaven, så I trygt kan gå videre med det rette match til jeres projekt.
Kort om udbudsloven
Udbudsloven minder utroligt meget om tilbudsloven. Den store forskel er, at den gælder ved beløbsstørrelser over 40.100.744 kr. Det sjove beløb skyldes, at værdien herefter går over EU’s tærskelværdier. Tidsfristen for forhåndsmeddelelsen offentliggøres normalt 35 dage til 12 måneder før udbudsmeddelelsen, men i lovgivningen er det defineret som, at udbuddet skal ske ved passende tid.
Eksempler på opgaver indsendt til 3byggetilbud.dk fra offentlige institutioner
- Solcelleanlæg til 160 m2 tag på kirke, årligt elforbrug ligger på ca. 10-11.000 kWh.
- Udskiftning af døre og vinduer på plejehjem med 39 boliger – Der er 2 døre og 3 vinduer i hver bolig, så i alt 195 elementer skal udskiftes.
- Anlægning af 100 m2 have hos ambassade
- Etablering af 33 m2 klasseværelse på skole
- Nyt tagpap på 250 m2 tag på skole + nye tagrender af zink
Da en sønderjysk kirke koksede i det
Reglerne er konkrete, men kan være svære at gennemskue i praksis. Det var også tilfældet for en sønderjysk kirke, der skulle have malet facaden, skriver JydskeVestkysten. Entreprisen løb op i 360.067,50 kroner, men da formanden selv var tidligere malermester, påtog han sig malerentreprisen. Med reglerne for underhåndsbud burde kirken dog ved denne værdi have indhentet 2 – gerne 3 tilbud på opgaven. Et krav der også er fastsat for at undgå inhabilitet i økonomiske sager. Kritikken fra tilsynet endte desværre ud i, at samtlige medlemmer af det daværende menighedsråd måtte træde tilbage.
Skal vi hjælpe jer med tilbud fra håndværkere?
Indsend opgaven via vores opgaveformular og modtag 3 uforpligtende tilbud på bygge- eller anlægsopgaven på jeres arbejdsplads. Indsend opgaven her