Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

10 ting du skal være opmærksom på, når du vælger en håndværker

Hvordan finder du den rette håndværker til din bygge- eller renoveringsopgave? Vi giver 10 gode råd til valg af den rette håndværker her.

1-talIndhent altid flere tilbud på din byggeopgave

Det er altid en god idé at indhente mere end ét tilbud på din byggeopgave. Flere tilbud giver et godt sammenligningsgrundlag i forhold til prisniveauet på opgaven, men også i forhold til materialevalg, udførsel og omfang.

Ved at indhente flere tilbud på din byggeopgave, sikrer du også, at du ikke ender med at vælge den dyreste håndværker i dit lokalområde. Du får et godt grundlag for at sammenholde og sammenligne de forskellige tilbud, og hvad de indeholder. Vær dog opmærksom på ikke at indhente alt for mange tilbud på din opgave – mange tilbud kan gøre din opgave uinteressant at byde på, da det kan virke umuligt for håndværkeren at vinde den, hvis konkurrencen er alt for stor.

Hør to bygherrer fortælle om oplevelsen hos 3byggetilbud.dk

pil venste
pil højre

Det giver en kvalitetssikring at 3byggetilbud.dk har foretaget en screening af håndværkerne inden de bliver anvist til os. […] Jeg vil helt klart anbefale 3byggetilbud.dk til andre.

Linda Hallander, Bygherre

3byggetilbud.dk har været en stor hjælp til at finde solide håndværkere, som kunne løfte opgaven, følge tidsplanen og inden for tidsrammen. Det kunne jeg ikke have gjort uden dem.

Patrick Juel, Bygherre

2-talKræver det autorisation?

Visse håndværkeropgaver må man ikke kaste sig ud i uden en autorisation. Autorisation skal sikre, at installationer inden for el, vand, gas og kloak udføres og serviceres korrekt af hensyn til sikkerheden, sundheden og miljøet. Hvis en opgave udføres af en ikke-autoriseret håndværker eller uden overvågning af én med autorisation, er installationen ulovlig. Får man udført en autoriseret opgave af en ikke-autoriseret håndværker, kan du som bygherre ende med at stå til ansvar for eventuelle fejl og mangler, da forsikringen ikke er forpligtet til at dække dette.

Det er dog langt fra alle vvs,- kloak- og el-opgaver, der kræver autorisation. I Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister kan du søge på din byggeopgave for at se, om den kræver autorisation. Her kan du også tjekke, om leverandørerne har den nødvendige autorisation til at udføre opgaven.

Hvad kræver autorisation?

VVS:

  • Indgreb i faste og eksisterende vand- og afløbsinstallationer
  • Udskiftning af vandhaner eller termostatbatterier med armaturer, der ikke er af tilsvarende type
  • Gas (kræver en særskilt autorisation, hvilket de fleste vvs’er har)

Kloak:

  • De fleste kloak- og afløbsinstallationer kræver autorisation
  • Alle afløbsinstallationer under jorden
  • Faskiner hvor der skal foretages til- og frakoblingen til det eksisterende kloaksystem
  • Omfangsdræn (udgravningen til omfangsdrænet kræver ingen autorisation)
  • Strømpeforing

El:

  • Solceller
  • Nye elinstallationer og ændring af eksisterende og faste installationer. Eksempelvis opsætning af en helt ny stikkontakt ved siden af eksisterende
  • El-arbejde i en sikringstavle
  • Installation af el-gulvvarme
  • Installation eller udskiftning af boligens faste installationer, hvor der er en spænding på mere end 250 volt
  • Dørtelefoner

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

3-talHar håndværkeren plads i ordrebogen?

Hvad der kan virke som en god tidsramme for dig, er nødvendigvis ikke en god tidsramme for håndværkeren. Derfor er det væsentligt at afstemme en tidshorisont på din byggeopgave.

Husk at være ude i god tid! Mange håndværkere har særlig travlt omkring ferier og helligdage, og derfor er der mange perioder, hvor man skal være ude i god tid for at få en håndværker. Ligeledes kan du ofte spare penge ved at planlægge din byggeopgave i god tid, da det kan koste ekstra, hvis håndværkeren skal slippe en anden opgave i sidste øjeblik, eller arbejde ekstra for at nå i mål med din byggeopgave.

Hvis der er en vigtig bagkant på din byggeopgave – kan du med fordel aftale dagsbøder på projektet. Lad det indgå i håndværkeraftalen, at der gives dagsbøder til håndværkeren, hver gang tidsplanen skrider. Dette giver dig en økonomisk sikkerhed, hvis hele byggeprocessen bliver forsinket.

4-talPasser opgaven til sæsonen?

Når du skal finde den rette håndværker til din byggeopgave, er det også væsentligt at overveje, om det du skal have lavet er relevant i forhold til sæsonen. Vidste du eksempelvis at gulve ofte er billigere at få slebet i december, da efterspørgslen på gulve i denne måned er lav? Eller at januar og februar er ideelle til en badeværelsesrenovering, da mange murere har mindre at lave i vintermånederne?

Derudover kan du også spare tid ved at planlægge i forhold til vind og vejr. Man bør eksempelvis undgå at male, når det er under 12 grader, og samtidig er høje temperaturer, nedbør og stærk sol heller ikke hensigtsmæssigt, når man maler udendørs. Derfor er en måned som maj ideel til malerarbejdet. Du kan ligeledes spare penge ved at planlægge at udføre en branchespecifik opgave, udenfor branchens højsæson.

5-talBrug tid på research og find relevante anmeldelser

Når du skal finde den rette håndværker til din byggeopgave, kan det betale sig at tage sig tid til research – både i forhold til den håndværker du vil bruge, men også i forhold til det projekt, du ønsker at søsætte.

Dan dig et overblik over, hvilket arbejde, der skal udføres, samt hvilke krav og ønsker du har til opgaven. På den måde er du klædt godt på til at lave en aftale med en håndværker. Ved at undersøge opgaven og gøre dig tanker om projektet, er der større chance for, at du får, hvad du vil have. Samtidig gør du det nemmere for håndværkeren at give en mere præcis vejledning.

Det er også en god idé at finde relevante anmeldelser på den eller de håndværkere, du ønsker til dit byggeprojekt. I dag findes der et stort udvalg af hjemmesider, hvor håndværkerfirmaer bliver anmeldt og ratet på flere kriterier. Her kan du finde informationer om blandt andet kvalitet og serviceniveau – ligesom du ofte kan se billeder af projekter, som firmaet før har udført. Tag højde for, at anmeldelsessiderne ikke altid giver et retvisende billede af den samlede kundetilfredshed af et firma, men at de kan fungere som et pejlemærke.

Her kan du finder du håndværkeranmeldelser:

Trustpilot
Trustpilot er en meget kendt anmeldelsesplatform, hvor stort set alle virksomheder bliver anmeldt med 1 – 5 stjerner. Her er også mange håndværkeranmeldelser. Trustpilot samarbejder med Google, og de to virksomheder udveksler data. Det betyder, at en god score på Trustpilot også ses i Googles søgeresultater.

Facebook
Mange håndværkerfirmaer har i dag en Facebookprofil, hvor de poster billeder af de projekter, de har udført. På Facebooksiderne kan andre Facebookbrugere også anmelde virksomheden med op til 5 stjerner.

Google
Når man søger på et firmanavn på Google, er der også indbygget anmeldelsesfunktion. Når man googler et firmanavn kommer en funktion frem til højre for søgeresultaterne, hvor brugere kan lave en anmeldelse af firmaet (også kaldet et google review) og samtidig se tidligere anmeldelser. Her bliver virksomhederne også bedømt på en skala med fem stjerner.

Bedømmelsessider
Der findes flere forskellige hjemmesider, der er lavet kun med det formål, at brugere anmelder håndværkere, efter de har udført et stykke arbejde. Den mest kendte bedømmelsesplatform er Anmeld Håndværker, som også holder et årligt show, hvor håndværkere bliver kåret i forskellige kategorier.

Vidste du, at 3bygggetilbud.dk har udviklet et bedømmelsesmodul, der samler håndværkernes kundeanmeldelser ét sted? Det gælder anmeldelser fra 3byggetilbud.dk, Anmeld Håndværker, Google, Facebook og Trustpilot.

6-talKemien mellem dig og håndværkeren

De fleste håndværkere spørger ofte, om de ikke må besigtige opgaven før påbegyndelse. Udover en konstruktiv dialog med håndværkeren, giver dette dig også mulighed for, at få et indtryk af firmaet og kemien mellem jer. Især ved større og omfattende projekter er det vigtigt, at der er kemi, da I højst sandsynligt kommer til at møde hinanden dagligt og skal have en løbende dialog om projektet.

7-talEr der behov for garanti?

Med nogle byggeopgaver kan det være en fordel at tage højde for, hvorvidt en håndværker er dækket af en garantiordning eller ej. Der findes mange former for garantiordninger på markedet, som eksempelvis kan være gennem firmaets brancheorganisation. Du kan sikre dine rettigheder ved byggesjusk ved at indgå et aftaledokument som AB 18 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed), som fungerer som en guideline til projektet.

er der behov for garanti

AB 18 omhandler ligesom det tidligere AB 92 aftaler om, hvad arbejdet går ud på og hvilke forpligtelser, håndværker og bygherre skal opfylde. Dette kan blandt andet være leverancer, udbetalinger, fejl og mangler, økonomisk sikkerhed, dagsbøder med mere. Aftalen er gensidig og sikrer både dine rettigheder som bygherre og håndværkerens rettigheder.

Indsender du din bygge- eller renoveringsopgave til 3byggetilbud.dk har du også mulighed for at søge om entreprisegaranti hos 3byggetilbud.dk. Entreprisegarantien er gratis og dækker fejl og mangler for op til 35.000 kroner.

Der findes også den såkaldte Byg Garanti, der blandt andet sikrer en garanti efter arbejdet er færdigt. Denne garantiordning dækker op til 150.00 kroner med en garanti på tre år for synlige fejl og ti år for skjulte fejl. Byg Garanti gælder kun for private boligejere, og ikke andelsbolig- og ejerforeninger. Dansk Håndværk har også en garantiordning, der dækker med op til 100.000 kroner for alle Dansk Håndværks medlemmer.

Der findes, som sagt, mange former for garantier, og de er langt fra nødvendige på alle opgaver. Hør håndværkeren nærmere omkring, hvad firmaets arbejde er dækket af.

8-talHvem skal købe materialerne?

Håndværkerne kan tit levere materialerne til en billigere pris, end hvad du selv kan købe dem til. Vent derfor med at indkøbe materialerne til du har hørt, hvilken pris håndværkeren kan købe dem til. Hvis du selv vil indkøbe materialerne skal du være opmærksom på det ansvar, der følger med. Er der fejl og mangler på dine egne indkøbte materialerne, er det nemlig dit ansvar.

Ligeledes kan håndværkere sjældent give en garanti på noget, de ikke selv har leveret. Derudover er du også ansvarlig for at materialerne er klar, når håndværkerne skal bruge dem. På døre og vinduer kan der i travle perioder være op til 8 ugers ventetid.

9-talHvad indgår i tilbuddet?

Ud over køb af materialer er det altid en god idé at få udspecificeret, hvad der indgår i håndværkertilbuddet. Her kan du få en konkret indsigt i, hvor meget materialerne koster og hvor meget, der går til løn, stillads og andet relevant byggemateriale. Her kan du også få uddybet, hvorfor nogle tilbud er dyrere end andre. Prisen kan nemlig godt variere alt efter den løsning, håndværkeren kan tilbyde. Et dyrere tilbud er nødvendigvis ikke lig med et dårligere tilbud, da dette tilbud kan indeholde bedre materialekvalitet, en garanti eller andre relevante elementer.

Du kan med fordel spørge den enkelte håndværker om, at give tilbud på flere slags løsninger, så du har det samme firmas anbefalinger til to forskellige løsninger. Så kan du vurdere, hvilken løsning, der passer bedst til dit budget og ønske om kvalitet.

Når du skal i gang med en byggeopgave eller et renoveringsprojekt, er det vigtigt, at du indgår en god og fyldestgørende håndværkeraftale. Få råd og vejledning til en god håndværkeraftale her.

10-talHvilke rettigheder har jeg som bygherre?

Det kan være svært at slå på sine rettigheder i tilfælde af byggesjusk eller andre fejl, hvis du ikke har indgået en fyldestgørende håndværkeraftale. Derfor anbefales det at benytte et aftaledokument som AB 92, som grundlag for kontrakten med den valgte leverandør.

Er der fejl og mangler ved det udførte arbejde? Eller levede arbejdet, som håndværkeren udførte ikke op til det, som du forventede? Så er det muligt at klage. Du kan både klage uformelt, hvor du henvender dig direkte til håndværkeren og prøver at finde en løsning denne vej. Anderkendes din uformelle klage ikke kan du skrive en formel klage. Denne klage skal sendes til en af de tre godkendte ankenævn indenfor byggeri og håndværk; Byggeriets Ankenævn, Håndværkets Ankenævn eller Ankenævnet for Tekniske Installationer. Du kan læse mere om, hvordan du klager her.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

Michael Buch-Hansen

Tak for en fin gennemgang. Jeg undrer mig over, at der henvises til AB92, når Dansk Byggeri anbefaler AB18. Er der noget, jeg overser?

Viser 0 af 2 kommentarer