Ejerlejlighedsloven ændret: Det betyder det for din ejerforening
Ændringerne i ejerlejlighedsloven omfatter en række forskellige tiltag, der er ændret med henblik på at gøre lovgivningen mere enkel og sammenhængende for brugerne – altså beboerne i landets ejerforeninger. Der vedtages samtidig også nogle nye retningslinjer på baggrund af problemstillinger, set i nogle af de danske ejerforeninger.
Bestemmelsen om døde stemmer
Selvom man skulle tro det, handler denne bestemmelse ikke om en eventuel zombieapokalypse. Som en del af den opdaterede ejerlejlighedslov, er der blevet vedtaget et nyt forslag omhandlende døde stemmer, der bliver vækket til livs. Det har tidligere ikke været muligt for ejere af flere ejerlejligheder i samme forening at deltage i afstemninger med fordelingstal for ejerlejligheder, der er genudlejet efter udgangen af 1979. Men efter det nye tiltag, bliver det igen muligt for ejerne at deltage i afstemningen, hvorfor man siger at de døde stemmer bliver vækket til livs.
Generalklausul
I ejerlejlighedsloven bliver det gennem et af de nye tiltag i form af en generalklausul, muligt at tilsidesætte urimelige vilkår eller urimelige generalforsamlinger, hvis man har en direkte hjemmel i ejerlejlighedsloven.
Tinglysning af vedtægter
Først og fremmest bliver det gennem den nye lov, lettere at tilgå tinglysning af særvedtægter og vedtægtsændringer. Derudover kommer nye vedtagne ændringer til at gælde fra når de bliver vedtaget på en generalforsamling og ikke først, når de er blevet vedtaget og tinglyst. I den forbindelse vil ejere i en forening være bundet af en vedtægtsændring, såfremt at ejeren er bekendt med den, også selvom den ikke er tinglyst.
En tinglysning af vedtægterne vil dog stadig være essentiel i forhold til at fremtidige ejere i ejerforeningen er ajourført med de eventuelle ændringer.
Ejerforeningen kan nu være direkte part mod en lejer
Det har tidligere ikke været muligt for ejerforeningens bestyrelse at gå i direkte dialog med en lejer i foreningen. Men i forbindelse med de nye vedtægter, kan en ejerforeningen nu gå udenom ejerlejlighedshaveren og tage direkte kontakt til lejer, skulle lejer volde problemer for foreningen og udlejer udvise passivitet.
Adgang til en ejerlejlighed
Det kan være en besværlighed at få tingene til at passe, når der er noget i en lejlighed der skal renoveres for foreningens bedste. For hvornår kan man få adgang til en ejerlejlighed, og hvornår kan man ikke? Ifølge de nye vedtægter i ejerlejlighedsloven, kan en bestyrelse med 6 ugers skriftlig varsel, kræve adgang til en ejerlejlighed, hvis det er nødvendigt for at foretage eftersyn, reparationer, vedligeholdelse og udskiftninger.
På samme måde, kan en ejer kræve adgang til en anden lejlighed i ejerforeningen, hvis der er skønnet nødsaget adgang for at kunne foretage ændringer der påvirker forholdene i ens egen lejlighed.
Bod, eksklusion og tvangssalg
Der er flere tilfælde i de danske ejerforeninger, hvor en ejer misligholder sine forpligtelser over for ejerforeningen, og ikke reagerer på henstillinger og advarsler heraf. Indtil nu har det været svært at ekskludere ejere for lejlighederne, hvilket i nogle tilfælde har medført, at de påførte skader har været uoprettelige.
Det er slut nu. Med den nye lov bliver der indført et tiltag, der giver ejerforeningen mulighed for at pålægge den misligholdende ejer en bod, altså bøde, på op til 10.000 kroner. Dette hvis eksklusion skønnes at være en for indgribende sanktion.
Opdateret normalvedtægt
På baggrund af ejerlejlighedsudvalgets lyder der en anbefaling om en opdateret normalvedtægt, som forventeligt vil træde i kraft fra udgangen af 2020. Den tidligere normalvedtægt har været gældende i de danske ejerforeninger siden 2005. Den nye normalvedtægt gælder i alle ejerforeninger, der ikke har en tinglyst særvedtægt.