Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Udnyt håndværkerfradraget i 2012

Skal du have lavet et nyt køkken, badeværelse eller skiftet vinduer, kan det være en økonomisk god idé at få det gjort i 2012, da du fortsat kan få et håndværkerfradrag på håndværkernes arbejdsløn. Går du med en drøm om at få installeret et nyt køkken eller udskifte det gamle 70’er badeværelse med et nyt og moderne et af slagsen, er der penge at hente, hvis du sætter arbejdet i gang i 2012. Regeringen har nemlig forlænget håndværkerfradraget frem til nytår, hvorfor du som andelshaver fortsat kan få et servicefradrag.

UPDATE 1.1.2016: Håndværkerfradraget er blevet genindført i 2016-17. Der er kommet nye regler for håndværkerfradraget i 2016. Du kan i denne infografik læse, hvad der gives håndværkerfradrag til og hvordan: Infografik: Håndværkerfradraget 2016-2017 forklaret

15.000 kroner pr. person

Når man udskifter et køkken eller badeværelset med et nyere, er en af de største omkostninger håndværkernes løn, men med håndværkerfradraget får du op til 15.000 kroner pr. person over 18 år i hjemmet til håndværkernes arbejdsløn. Ved et håndværkerfradrag på 15.000 kroner, sparer du omkring 5.000 kroner.

Mulighederne for at udnytte håndværkerfradraget er mange, da du kan få et fradrag ved brug af en håndværker. Uanset om det drejer sig om et nyt køkken, nyt bad, afslibning af gulve, en maleropgave, udskiftning af vinduer osv.

Energitilskud på vej

Håndværkerfradraget, der hører under Boligjobordningen, gælder som nævnt frem til udgangen af 2012. Derfor skal du skynde dig, hvis du vil udnytte håndværkerfradraget. Arbejdet skal være igangsat inden nytår, og fradraget skal senest være indberettet til SKAT inden 1. marts 2013.

Få et håndværkerfradrag til:

– Reparation af køkken og bad
– Fornyelse af elinstallationer
– Udskiftning af vinduer
– Maler- og tapetserarbejde
– Reparation af dørlåse
– Gulvarbejder
– Installation af ventilation

Du skal indtaste dine oplysninger i forbindelse med arbejdet på SKAT’s hjemmeside. Du kan også læse mere om håndværkerfradraget på SKAT’s hjemmeside under servicefradraget.

Udnyt dit håndværkerfradrag: På 3byggetilbud.dk kan du gratis indsende din byggeopgave, hvorefter du modtager tre udforpligtende tilbud, som du kan vælge imellem.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *