Nedrivningsguide – fra planlægning til oprydning

Skrevet den 2. maj 2017 af - Ingen kommentarer endnu

Nedrivningsfaget består af langt mere end at jævne huse med jorden. Nedrivere er miljøets forgangsmænd, som sikrer at farlige affaldsstoffer ikke siver ud i miljøet. Læs her, hvor omfattende en nedrivningsproces er, og bliv klogere på, hvordan du skiller dig af med dit farlige byggeaffald.

Nedrivning og miljøsanering

Planlægning – udarbejdelsen af en undersøgelsesrapport


Der hviler et stort ansvar på både bygherrer og entreprenører, når en nedrivning eller nedskæring skal planlægges. Sikkerhedsbetingelserne er mange, og der skal tages højde for en masse bygningsmæssige parametre før nedrivningen påbegyndes. Planlægningen resulterer altid i en undersøgelsesrapport, som tager højde for både konstruktion og sikkerhedsforanstaltninger inden nedrivningsopgaven starter. Undersøgelsesrapporten indeholder følgende punkter.

  • Om der i bygningen eller konstruktionen findes sundhedsskadelige materialer, konstruktioner eller emner.

  • Om bygningen eller konstruktionen står på et forurenet underlag.

  • Om bygningen eller konstruktionen bevarer stabilitet ved nedrivning eller nedskæring.

  • Om der i forbindelse med nedrivningen skal tages særlige hensyn til omgivelserne, fx ved vibrationer, støj eller støv.

  • Om der i bygningen eller konstruktionen findes installationer, fx el, gas, vand eller andet, der kræver en særlig behandling.

  • Om isoleringsgranulatet skal fjernes inden nedrivningen påbegyndes, så unødig støvbelastning undgås.

  • Om der i konstruktionen er forspændt beton med wirer.

Miljøsanering – miljøets håndhæver


Miljøsanering er en form for kildesortering, der omfatter fjernelse af farlige stoffer eller materialer som eksempelvis asbestholdig rørisolering, kviksølvholdige lysrør eller farlige kølevæsker i køleanlæg. Miljøsaneringen indeholder også håndtering og bortskaffelse af det farlige affald, som indeholder kemikalier. Før opstart af en miljøsaneringen foretager man en miljøscreening. Miljøscreening er en indledende vurdering af hvilke materialer der kunne indeholde farlige affaldsstoffer. En miljøscreening koster fra ottetusinde kroner alt afhængigt af, hvor mange prøver der skal tages.

Miljøscreening – bygningsundersøgelsen der sørger for dit helbred

Lovkravene fra 2013 angiver, at alle byggerier skal have foretaget en miljøscreening, hvis 10 kvadratmeter eller derover skal renoveres, eller hvis der er er over ét ton byggeaffald. Under materialeprøverne undersøger man, om der findes PCB, asbest og tungmetaller i konstruktionen. De 10 kvadratmeter kan være alt fra gulv, til vægge eller gulve og det er bygherres pligt at få miljøscreeningen foretaget. Vi har talt med Brian Andersen, indehaver af Dansk Center for Miljøscreening, som påpeger, hvor vigtig en miljøscreening er, ikke kun for ejendommen, men også for du og jeg.

“Miljøscreeningen udmunder altid i en miljørapport, som fungerer som huskeseddel for bygherre. Her står det skrevet, hvor affaldet skal køres til og hvordan det skal håndteres,” lyder det fra Brian Andersen

Brian Andersen har op til flere gange oplevet ubehagelige episoder, hvor familier med børn har boet i hjem, hvor der ikke var blevet miljøscreenet under renoveringen.

“Jeg har oplevet børnefamilier få konstateret kroniske allergener eller lungesygdomme af eksempelvis at have levet for længe i en skimmelpræget bolig. Det er utaknemmeligt og derfor skal vi gøre noget ved det. Ikke kun for miljøet, men også for vores medmenneskers skyld,” lyder det opfordrende fra Brian Andersen.

Ikke nok med, at man kan modtage kommunale bøder, hvis man ikke miljøscreener efter lovkravene, så er det også uansvarligt, mener Brian Andersen, som siger, at de  i 99% af tilfældene finder som minimum ét miljø- eller sundhedsskadeligt affaldsstof under en miljøscreening. 

Sikkerhed – et nødvendigt kompromis?

Én af de sidste ting, som entreprenøren skal sikre sig inden nedrivningen påbegyndes, er, at alle installationer er afbrudt. Opdager entreprenøren en installation, der ikke er afbrudt, skal en autoriseret el-installatør indkaldes for at afbryde den. 
Entreprenøren skal yderligere sikre, at nedrivningsholdet er fuldstændig bevidste om deres opgave og hvordan processen skal forløbe. Nedrivningsholdet skal naturligvis også have det sikkerhedsrigtige udstyr til rådighed, altså hjelm, sikkerhedssko og eventuelt åndedrætsværn.

Det er også yderst vigtigt, at matriklen hvorpå nedrivningen skal foretages, er sikret. Den sikres ved opsætning af midlertidige rækværker, afmærkninger og eventuelt afstivningsmateriale til særlige bygnings- og konstruktionsdele. Sidste tjek inden nedrivningsarbejdet startes er, at der skal tage både støv- og støjmæssige foranstaltninger, så beboere og nærliggende ejendomme og køretøjer ikke bliver generet mere end højst nødvendigt.

Ifølge Rene Struve, som er født og opvokset i nedrivningsbranchen og ejer af firmaet Dansk Nedrivningsentreprise ApS, er selve branchen dog blevet så presset af både karteldannelser og social dumping, at firmaerne i nogle tilfælde er nødt til at fravælge den helt optimale sikkerhed for deres personale. Det er eftersigende et spørgsmål om penge. Rene Struve mener, at arbejdstilsynets sikkerhedsretningslinier koster for mange penge og vil gøre det umuligt for firmaerne at være konkurrencedygtige. Det er naturligvis en uheldig tendens, som forhåbentlig vil forbedres de kommende år, efter opmærksomheden på problemet er blevet skærpet.


Udførelsen – de to metoder


”Når vi skal rive en villa ned, tjekker vi selvfølgelig hustypen og hvilket årstal, det er bygget i. Det er altafgørende for, hvordan vi griber nedrivningen an,” lyder det fra René Struve. Ifølge René, er der to tilgange til nedrivning af huse. Den første, er også den hurtigste, indebærer en gravemaskine, som slår murbrokkerne i stykker og jævner huset med jorden. Derefter tager gravemaskinen sig af det tunge affald, mens arbejdsmændene tager sig af de lette affald, som eksempelvis tagpap eller isoleringsplader. Den anden metode er en væsentligt langsommere, men mere miljørigtig tilgang. Den indebærer, at huset ryddes for indvendig inventar, altså døre, skillevægge osv., før nedrivningen påbegyndes. Tegl og andre løse tagsten fjernes også inden gravmaskinen tændes. Efter gravemaskinen har udført sit arbejde, håndsorterer nedrivningsmændene affaldet, således at træ, mursten og farligt affald ikke blandes.

“Det handler jo i bund og grund om, at vi skal have så rent affald som muligt. Det er både billigere at komme af med og skåner miljøet,” siger René Struve, som uddyber at  prisskellet mellem sorteret og usorteret affald er mellem 100-
til 1.200 kroner pr. ton. 

Disse to nedrivningsmetoder er de primære metoder, som bliver brugt. Og det ærgrer Rene Struve, som ville ønske, at der var mulighed for at eksperimentere med bedre og endnu mere miljørigtige nedrivningsmetoder. ”Vi bliver nødt til at gøre det, vi er gode til og bibeholde vores faste rutiner. Der er vi nemlig mest effektive, for vi har ikke tid og råd til at eksperimentere i denne branche og det ærger mig, for det hæmmer forbedringen,” lyder det fra Rene med ærgrelse i stemmen.

 Ifølge Brian Andersen, indehaver af Dansk Center for Miljøscreening, findes der kun én rigtig metode – og det er den miljørigtige.  “Det kræves af os, at nedrivingen foretages på en miljørigtig måde. Derfor kan vi ikke tillade os at slække på kvaliteten af arbejdet, bare fordi andre i branchen springer over, hvor gærdet er lavest,” lyder det frustreret fra Brian Andersen.

Få uforpligtende tilbud på nedrivning og miljøscreening her



Oprydning – den vigtigste del af faget


Selve nedrivningen er den hurtigste del af processen, men arbejdet er langt fra slut her. Og netop det, er ifølge René Struve, noget som mange glemmer.
Enhver med respekt for faget ved, at oprydningen er den vigtigste del af opgaven. Under oprydningen sikres, at farlige stoffer ikke bliver genanvendt, således at det ikke spredes. ”Der er for meget sløseri i branchen. For mange uden respekt for faget og miljøet. Det nytter ikke noget at knuse og genanvende farligt affald. Det fjerner vi ikke de farlige stoffer af, det spredes blot over et større område,” lyder det opfordrende fra Rene Struve.



Vi har vha. Miljøstyrelsen listet hvilket affald, der er genanvendeligt og hvilket der er farligt. Derudover finder du også oplysninger om, hvordan man skiller sig af med begge dele.

Genanvendeligt byggeaffald


Enhver nedrivning eller nedskæring frembringer en masse affald, som enten er genanvendeligt eller farligt. Ifølge Affaldsstatistikken udgør bygge- on anlægsaffald ca. 17 procent af den årlige affaldsmængde i Danmark. Hvert år produceres mellem to og fire millioner tons byggeaffald. Som borger har man et ansvar. Et ansvar om at anmelde byggeaffaldet til kommunen, hvorefter en transportør kan tage sig af det og køre det til en nærliggende genbrugsstation. Det er vigtigt, at affaldet bliver sorteret før transportørens ankomst, således sikrer vi miljøet bedst muligt. Ved mindre mængder affald, altså som tilsvarende kan være på en trailer, må man gerne selv køre til genbrugsstationen. Anmeldelse af byggeaffald skal ske minimum to uger før arbejdet skal igangsættes.

Eksempler på byggeaffald som typisk kan genanvendes

  • Asfalt
  • Beton
  • Gips
  • Ledninger
  • Mineraluld
  • jern og andre metaller
  • Glast
  • Tegl
  • Visse typer plast

Farligt byggeaffald – sådan skiller du dig af med det


Farligt byggeaffald behandles forskelligt fra kommune til kommune. På Borger.dk kan du se hvordan farligt byggeaffald skal håndteres i din kommune. Der findes forskellige typer af farlige affaldsstoffer, som skal tages særligt om hånd. 
Vi uddyber her de to typiske syndere, som oftest omtales i medierne. 


PCB

Poly-Chlorerede Biphenyler (PCB) er en miljøgift, man helst vil undgå. PCB blev oftest brugt i byggerimaterialer og industrien mellem 1950 og 1970. I dag er stoffet forbudt, men kommer stadig til synes ved nedrivninger af ældre konstruktioner. PCB findes eksempelvis i fugematerialer, maling, transformatorolier og fliseklæb. 
Finder du PCB i dit byggeaffald, skal kommunen kontaktes og forhøres om, hvordan giftstoffet skal håndteres. En anden mulighed er også at kontakte teknisk forvaltning, som kan give instrukser og vejledning til, hvordan du skiller dig af med PCB-affaldet.

Er du i tvivl om det farlige affaldsstof PCB findes i din etageejendom, så kan du benytte PCB-guiden som pejlemærke.


Asbest


Asbest er en fællesbetegnelse for de mineraler som findes i eksempelvis eternittageplader. Selvom asbest heller ikke længere benyttes i byggematerialer, findes det stadig i flere boliger. Når det skal fjernes, skal det behandles efter særlige regler, så det ikke skader dine lunger. Førhen var asbest hyppigt brugt, grundet dets ildfasthed og varmeisolerende egenskaber, som kunne klare op til 900 grader. Asbest blev primært benyttet mellem 1920 og 1985 og ses hyppigst i tagbeklædninger eller i isoleringsplader til inden- og udendørs brug. I nogle kommuner vil de ikke modtage asbestholdigt affald på genbrugsstationerne for at skåne medarbejderne mod asbeststøvet, som kan medføre lungekræft. Derfor skal affald med asbest som oftest afleveres direkte til deponi, en slags affaldscelle der sikrer, at de farlige affaldsstoffer ikke siver ud i miljøet.

Eksempler på farligt byggeaffald
Bly:Findes bl.a i nogle typer maling, taginddækninger, rørsamlinger og telefonledninger.
Klorerede paraffiner:Findes i elastiske fugematerialer.
Cæsium:Er at finde i røgalarmer.
Kviksølv:Findes bl.a. i nogle typer termometre, termostater samt i flydekontakter.
Kemikalier:Findes fx i nogle typer maling, lak, træbeskyttelsesmidler, fugemasser, spartelfarve, lim og linolie.
CFC:Findes i opskummende isoleringsmaterialer samt i kølemiddel i køleanlæg.

Skriv et svar