Hver tredje bygning i Danmark kan være ramt af sundhedsskadelig asbest

Skrevet den 16. maj 2019 af - Ingen kommentarer endnu

Farlig asbest bør fjernes fra de danske hustage. Sådan lyder rådet fra eksperter, der kalder asbest for en tikkende bombe under folkesundheden. Vi ser nærmere på byggematerialet og de mulige konsekvenser ved asbesttage.

Op mod hver tredje bygning har asbest i taget. Det svarer til, at der kan være asbest i taget på næsten 1,5 millioner bygninger i Danmark. Sådan lyder antagelsen fra flere eksperter på området, der nu anbefaler, at asbesten bliver fjernet.

I BBR-registreret er der i alt 4.487.662 bygninger i Danmark. Af dem er 1.481.221 bygninger registreret med tagkode 3, som betyder, at der blandt andet kan være asbest i tagdækningen.

Asbestfibre kan give kræft

Siden 1930’erne har man vidst, at asbest var et byggemateriale, der kunne have negativ påvirkning på helbredet. Derfor blev det også i 1986 gjort forbudt at producere asbesttage i fremtiden. Men selvom kalenderen skriver 2019, så er det langt fra alle boligejere, der har udskiftet asbesttaget med et andet alternativ. Og det kan få store konsekvenser, siger Torben Sigsgaard, der er professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til DR:

”Set ud fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt vil der være menneskeliv at hente.”

Læs også: Nedrivningsguide – fra planlægning til oprydning

Og hans bekymring står ikke alene. De seneste tal viser nemlig, at der i 2017 var 160 personer, som fik aggressive kræftsygdomme relateret til asbest. Professor i arbejdsmedicin fra Aalborg Universitetshospital Øyvind Omland uddyber:

”Man kan ikke sige, hvor stor sundhedsrisikoen er. Men man ved, at hvis der er asbestfibre i luften, vil der være en risiko for at få en af de asbestrelaterede kræftsygdomme.”

Få 3 uforpligtende tilbud på asbestsanering

Ældre tage frigiver farlige fibre

Jo ældre et asbesttag er, jo flere fibre afgiver det og spreder i luften. Det forklarer Lars Gunnarsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut:

”De ældre tage frigiver flere fibre, som tiden går, og de tage som holder tætte og ikke af andre årsager bliver skiftet, vil i nogen grad være en tikkende bombe under folkesundheden, som bliver værre og værre.”

Derfor er hans anbefaling også klar: Overvej at få tagene fjernet, så asbestfibre i tagene kan blive neutraliseret.

Brug en fagmand

Da eternittag og asbesttag kan indeholde giftige stoffer anbefaler vi hos 3byggetilbud.dk, at du bruger en fagmand til tagopgaverne – også når det gælder tagrensning og tagmaling.
Indhent gratis og uforpligtende tilbud på din tagopgave her.

I 2024 er alle asbesttage fjernet i Holland

Et land, der allerede har taget kampen op mod asbesten er Holland. Her er det nemlig blevet vedtaget, at alle asbesttage skal være fjernet senest i 2024 på grund af sundhedsfaren.

Hvordan asbesttagenes fremtid ser ud herhjemme er dog stadig uvis. DR oplyser, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra myndighederne på forekomsten af asbesttage og den sundhedsfare, der foreligger.

Skriv et svar