Hvad betyder det nye AB 18 for dig som håndværker?

Der er lavet betydelige ændringer i det nye AB 18 – aftalegrundlaget mellem håndværker og bygherre – som erstatter AB 92. Ændringer, der har stor betydning for dig som håndværker, hvad end du selv står for hovedentreprisen eller blot er inddraget som underleverandør på byggeopgaven. I AB 18 er der nemlig skærpede krav til alle ’led’ i bygge- eller renoveringsprocessen, og derfor er det vigtigt, at du har sat dig ind i de nye bestemmelser. Med hjælp fra advokat Jens Hjortskov, der er entreprisespecialist hos Bech- Bruun, ser vi nærmere på AB 18.

Hvornår skal jeg bruge AB 18?

AB 18 trådte i kraft den 1. januar 2019, men det betyder ikke, at du som håndværker ikke længere kan bruge AB 92. Jens Hjortskov forklarer:

”At gå fra AB 92 til AB 18 er en flydende overgang. Der vil derfor være en periode, hvor man kan bruge både det nye og det gamle byggereglement. Når vi stadig har de gamle regler med i billedet, så er det fordi, at der er mange byggeopgaver, som allerede er blevet igangsat på de gamle AB 92-vilkår. Og der er et 5-årigt mangelansvar, som jo stadig er gældende. Men der vil dog være en klar udfasning af de gamle regler, og om maksimalt 1-2 år kommer entreprenøren ikke til indgå kontrakter på AB 92 længere.”

Det betyder, at har du allerede indgået en entrepriseaftale på baggrund af AB 92, så er denne stadig gældende – og du skal ikke lave aftalen om. Med tiden kommer du dog ikke til at undgå at lave entreprisekontakter på baggrund af de nye AB 18-regler.

Grundig projektgennemgang er gjort obligatorisk

De nye bestemmelser i AB 18 har særligt fokus på planlægning, koordinering og styring af byggeopgaverne. Der er blandt andet indført en obligatorisk gennemgang af projektet inden opstart. Det betyder, at du som håndværker er forpligtet til at gennemgå projektet for uregelmæssigheder, risici, fejl eller andet, der kan påvirke processen.

”Det er vigtigt, at man som entreprenør tager den obligatoriske gennemgang af projektet seriøst, da entreprenøren har et medansvar for, at uhensigtsmæssigheder, manglende bygbarhed og risici kommer på bordet inden opgaven startes op. Det betyder, at underleverandøren også i langt højere grad skal deltage i projektgennemgang, som man ellers ikke er vant til fra de gamle regler,” forklarer Jens Hjortskov.

Strammere regler for ekstraregninger

I AB 18 er der også indført strammere regler for, hvordan du som håndværker skal melde eventuelt ekstraarbejde, hvis du vil gøre dig håb om betaling efterfølgende. Det er nemlig ikke længere muligt for håndværkeren at samle til bunke og komme med regninger på ekstraarbejde til sidst.

”I AB 18 står skrevet, at entreprenøren har pligt til ’snarest muligt’ at oplyse bygherren om eventuelt ekstraarbejde eller udskydelse af tidsplanen. Der er ingen, der kan sige, hvornår ’snarest muligt’ præcist er, men det stiller krav til entreprenørens meddelelsespligt,” siger Jens Hjortskov og fortsætter:

”Entreprenøren risikerer at miste sin ret til efterkrav/betaling af ekstraarbejdet, hvis han først meddeler bygherren det til sidst. AB 18 beskytter nemlig bygherren mod store økonomiske overraskelser, når byggeprojektet afsluttes.”

Skærpede krav til tidsplanen

Et andet krav, som er blevet skærpet i AB 18 omhandler tidsplanlægningen og styring af tiden i byggesagerne. Det betyder, at du i samarbejde med bygherren og eventuelt andre håndværkere skal bruge væsentligt mere tid på planlægningen inden entreprisen startes. I AB 18 står skrevet:

“§ 13, stk. 2. Hvis bygherren har antaget flere entreprenører, skal bygherren i samarbejde med disse udarbejde en samlet arbejdsplan (detailtidsplan), inden arbejderne påbegyndes. Detailtidsplanen skal angive rækkefølgen for de enkelte dele af arbejderne”

Et helt nyt afsnit om konfliktløsning er tilføjet

I AB 18 er der også tilføjet et helt nyt afsnit om, hvordan tvister mellem bygherren og håndværkeren skal løses (§ 64). Her er der særligt fokus på, hvordan du som håndværker kan gøre brug af eksempelvis mægling, hvis der skulle opstå uenigheder eller konflikter i byggesagen. Jens Hjortskov uddyber:

”Der er blandt andet indført en obligatorisk løsningstrappe, som man skal følge inden man går videre til de andre konfliktløsnings-modeller. Formålet er, at konflikterne løses hurtigere end før og ikke sætter en stopper for byggeprocessen.”

Derfor er der også oprettet et helt nyt institut for ’hurtig afgørelse’, som afgør mindre sager med en slags ’fast track’, så bygherren og håndværkeren ikke skal igennem et længere, tidsmæssigt forløb først.