Få 3 tilbud

Få 3 gratis tilbud på en luft til luft varmepumpe

Kunne du tænke dig en luft til luft varmepumpe, der er ideel til at varme sommerhuse, mindre helårshuse, garager, udestuer og lignende op? Så indhent 3 gratis tilbud på en varmepumpe hos 3byggetilbud.dk

  • Nemt – Indsend din opgave online
  • Hurtigt – Bliv kontaktet inden 3 dage
  • Gratis – 100 % uforpligtende
  • Montører i hele landet
Se hvor enkelt det er
Luft til luft varmepumpe

Så enkelt er det at indhente byggetilbud

indsend opgave

Indsend din opgave

Beskriv kort den opgave, du ønsker at få udført

Opgave behandling

Opgaven behandles

Vores serviceafdeling kontakter dig telefonisk

Tilbud modtagelse

Du modtager tilbud

Tre udvalgte håndværkere giver dig et tilbud

Vælg leverandør

Du vælger håndværker

Vælg frit mellem de tre tilbud, og opgaven udføres

Hvad er en luft til luft varmepumpe?

En varmepumpe er en varmekilde, der omdanner varmeenergi fra luften udenfor til varme inde i boligen. Der eksisterer tre typer af varmepumper, nemlig luft til luft varmepumper, luft til vand varmpumper og jordvarmepumper. Hertil findes de forskellige typer af varmepumper i forskellige mærker, modeller og størrelser. Ud af de tre typer af varmepumper, er luft til luft varmepumpen billigst.

Luft til luft varmepumpen omdanner varmeenergi fra luften udenfor til varm luft indenfor. Denne type af varmepumpe varmer kun luften op, men ikke boligens brugsvand. Den egner sig derfor bedst til især sommerhuse og mindre helårshuse, der også har en anden varmekilde, såsom elradiatorer. Varmepumpen varmer også boligen op, når der er koldt udenfor. Så har du en varmepumpe, kan du være sikker på, at der er behagelig varm temperatur indenfor – også når der er frostvejr.

Varmepumpen kan sikre dig store besparelser på dit strømforbrug og din varmeregning, også når den ikke er boligens eneste varmekilde. Varmepumpen bruger strøm, men er så energieffektiv, at den producerer mellem 3 til 5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i strøm.

Passer luft til luft varmepumpen til helårshuse?

Nej, det gør den som udgangspunkt ikke, for den egner sig ikke til større helårshuse. Den egner sig til mindre helårshuse og især sommerhuse. Den kan nemlig ikke en-til-en erstatte varmekilder som gas- eller oliefyr, da luft til luft varmepumpe ikke varmer boligens brugsvand op. Varmepumpen blæser varm luft ind i boligen via sit anlæg og varmer derfor særligt det rum op, som indedelen sidder i. Derfor dækker denne varmepumpe også typisk kun omkring 70 procent af dit varmeforbrug.

I nogle helårsboliger bruges luft-luft varmepumpen som et supplement til den eksisterende varmekilde. Måske varmer den en tilbygning op eller sørger for, at der er rart at være i et værksted, i garagen eller måske i et anneks.

Leder du efter viden om varmepumper, der egner sig til dit større helårshus, bør du kigge efter en luft til vand varmepumpe eller en jordvarmepumpe.

Må jeg selv montere min luft til luft varmepumpe?

Både og. Du må gerne opsætte inde- og udedelen, men det er en autoriseret el-installatør, der skal stå for tilslutningen af varmepumpen. Vi anbefaler, at du får professionel hjælp til hele processen, så du er sikker på, at din varmepumpe monteres og installeres korrekt.

Varmepumpeinstallatøren er ofte elektriker, og kunne du tænke dig ikke at skulle bekymre dig om, om du har opsat inde- og udedelen korrekt, kan du få hjælp til hele processen fra en elektriker fra vores netværk. Så kunne du tænke dig at få 3 uforpligtende tilbud fra en elektriker, kan du altid benytte vores tilbudsportal.

Skal 3byggetilbud hjælpe med dit projekt?

Få 3 tilbud på en luft til luft varmepumpe

Det er ikke ligetil at få opsat og tilsluttet en varmepumpe, for foruden at du skal finde en varmepumpe, der passer bedst muligt til dig og dine behov, skal du også finde en dygtig varmepumpeinstallatør, der kan installere den for dig. Og når varmepumpen skal opsættes, skal den mest fordelagtige placering af pumpen findes, og dernæst skal der bores huller i husvæggen, således der kan føres og tilknyttes kølerør mellem de to dele af varmepumpen.

Det er ikke let at gennemskue om det billige tilbud er for billigt og fører til en dårlig løsning til dit hjem, eller om det dyre tilbud virkelig skal være så dyrt for, at du får den rette løsning. Vil du slippe for bekymringerne, kan du bruge vores tilbudstjeneste til at indhente 3 tilbud på din varmepumpeopgave. Vi samarbejder med en fast kreds af køle- og vvs-firmaer fra hele det danske land, som er autoriserede i at opsætte varmepumper.

Der er tale om firmaer, vi kender godt. Vi indhenter løbende vurderinger fra tidligere kunder fra alle de firmaer, der vinder opgaver gennem vores tjeneste, og vi kan derfor sig, at de har udført et stykke arbejde, som andre har været godt tilfredse med.

Luft til luft varmepumpe pris

Sammenligner man luft til luft varmepumpen med luft til vand varmepumpen og jordvarmepumpen, er luft til luft varmepumpen billigst. Du skal dog huske på, at luft til luft varmepumpen ikke egner sig til større helårshuse og heller ikke kan varme boligens brugsvand op.

Det er vanskeligt at give en konkret pris på varmepumpen, da prisen varierer alt efter faktorer som størrelse og model. Det anbefales dog, at du vælger en så energieffektiv model som mulig – så som minimum en A+ model. Det estimeres, at installationen af en luft til luft varmepumpe koster omkring 15.000 til 20.000 kroner inklusiv moms og materialer.

Vær opmærksom på, at det er ikke muligt at få tilskud til en luft til luft varmepumpe. Varmepumpepuljen, som tilskudspuljen til varmepumper i 2023 hedder, gælder kun for luft til vand varmepumper og jordvarmepumper.

Hvilken varmepumpe er bedst?

Det er ikke til at sige, hvilken varmepumpe, der er bedst, da dette afhænger af din bolig. Der eksisterer et væld af varmepumper at vælge imellem, herunder forskellige mærker, modeller og størrelser, og det er derfor ikke ligetil at vælge den rette varmepumpe til boligen.

Det anbefales dog, at du vælger en varmepumpe, der har energimærkning A+ eller bedre, så du får en så energieffektiv varmepumpe som mulig. Hertil anbefales det, at du kigger efter om varmepumpen har en høj SCOP-værdi. En høj SCOP-værdi indikerer nemlig, at varmepumpen er særlig energieffektiv. Du kan spare penge på at vælge en varmepumpe, der har en høj SCOP-værdi, fordi den genererer mere varmeenergi pr. kWh el, den forbruger set ift. en, der har en lav SCOP-værdi. Har varmepumpen en SCOP-værdi på 5 = varmepumpen producerer 5 kWh varme og forbruger 1 kWh el.

Dimensionering af varmepumpen

Din varmepumpe skal dimensioneres, så den kan dække dit varmeforbrug i de rum, som den skal varme op. Det estimeres, at varmepumpen dækker cirka 70 % af boligens varmebehov. Er du usikker på dimensioneringen af din luft til luft varmepumpe, anbefales det, at du får vejledning og hjælp af en varmepumpeinstallatør, så du får en varmepumpe, der passer til din boligs behov.   

Få den rette varmepumpe til din bolig

En varmepumpeinstallatør sørger for, at du får den helt rette varmepumpe til din bolig. Foruden at sørge for, at din varmepumpe har den rette dimensionering, kan en varmepumpeinstallatør også vejlede ift. de mange mærker, der tilbyder varmepumper. Det er ikke let at vide, om det er bedst at vælge en Panasonic, Hitachi, Mitsubishi, Toshiba eller en femte – også det kan en varmepumpeinstallatør gøre dig klogere på. 

Vil du slippe for at bekymre dig om, om du finder den rette varmepumpe til din bolig? Så kan du via vores tilbudstjeneste få tre tilbud på dit varmepumpeprojekt. Vi samarbejder med en fast kreds af elektrikere, som kan opsætte varmepumper.

Hvor meget strøm bruger en luft til luft varmepumpe?

Luft til luft varmepumpens strømforbrug afhænger af flere faktorer, herunder varmepumpens model og størrelse, antal personer i husholdningen, husets varmebehov m.m. Det er derfor ikke muligt at oplyse en konkret pris på varmepumpens strømforbrug.

Har du elvarme, vil du mærke større besparelser på varmeregningen, når du erstatter elvarmen med en luft til luft varmepumpe. Det skyldes, at varmepumpen er mere energieffektiv. Så mens du får 1 kWh varme fra 1 kWh el fra elvarme, får du mellem 3 og 5 kWh varme fra luft til luft varmepumpen.

Nedsat elafgift ved opsætning af luft-varmepumpe

Varmepumpen kører på el, men er dit forbrug på mere end 4.000 kWh årligt, kan du få nedsat din elafgift.

Der er dog en række betingelser, som dit hjem skal opfylde for at du kan nedsat din elafgift:

  • Din bolig skal være et helårshus, sommerhus eller en feriebolig til personligt brug, der primært opvarmes med el.
  • Din bolig skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret, BBR, som enten helårshus eller sommerhus med en primært elbaseret opvarmningsform.
  • Dit elforbrug skal være over 4.000 kWh om året.

Du søger om den nedsatte elafgift hos dit eget elselskab.

Støjer luft til luft varmepumpen?

Varmepumpen kan støje en smule, og derfor anbefales det, at du ikke monterer varmepumpen tæt på værelsesvinduer og ej heller tæt på naboens skel. Der er regler for, hvor meget din varmepumpe må støje ved naboens skel. Det er de enkelte kommuner, der fastsætter støjgrænsen, og selv om mange kommuner benytter Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, er det en god ide, at du tjekker reglerne, der gælder i din kommune.

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser lyder på, at varmepumpen maksimum må være på 35 decibel fra kl. 22 om aftenen til kl. 7 om morgenen for boligejere i almindelige huse i byerne. Du kan undersøge om din varmepumpe vil støje mere end tilladt via Energistyrelsens støjberegner.

Forskellen på luft til luft varmepumpen og luft til vand varmepumpen

Den store forskel på luft til luft varmepumpen ift. luft til vand varmepumpen er, at luft til luft varmepumpen kun varmer den indendørs luft op, mens luft til vand varmepumpen også varmer dit brugsvand op. Luft til vand varmepumpen egner sig derfor som en en-til-en erstatning af for eksempel gas- og oliefyr. Foruden at luft til vand varmepumpen varmer luften i hjemmet og hjemmets brugsvand op, så kan denne type af varmepumpe også varme større hjem op – det egner luft til luft varmepumpen sig ikke til.

Skal jeg vedligeholde og rengøre min luft til luft varmepumpe?

Du skal ikke bruge meget energi på vedligehold og rengøring af din varmepumpe. Hvad angår udedelen omfatter rengøringen, at du fjerner sne, blade og skidt, der lægger sig omkring varmepumpen. En ide er, at du regelmæssigt tjekker, om der er noget, der blokerer udedelen, og fjerner dette. Hvad angår indedelen omfatter rengøringen, at du rengør filtrene i varmepumpen. Der kan nemlig samle sig støv heri, der blokerer for luften.

I modsætning til luft til vand varmepumpen, der skal tilses én gang årligt af en fagkyndig, er der ikke lovkrav om, at luft til luft varmepumpen skal tilses. Og dog. Indeholder din luft til luft varmepumpe mere end 1 kg kølemiddel, skal den pr lovkrav tilses, ligesom en luft til vand varmepumpe skal. Men indeholder den mindre end 1 kg kølemiddel, er der altså ikke et lovkrav om, at den skal tilses.

Vi har formidlet byggeopgaver siden år 2000

opgaver siden år 2000
0+

Opgaver siden år 2000

aktive håndværkere i danmark
0

Aktive håndværkere Danmark rundt

byer med håndværkere
0

Byer med håndværkere

succesrate på indsente opgaver
0%

Succesrate på indsendte opgaver

Sådan vurderer kunderne 3byggetilbud.dk

Slip for besværet med selv at finde håndværkere