Sedumtage: En grøn løsning til dit tag
Et grønt sedumtag tilbyder en række fordele, både når det kommer til klimasikring og forlængelse af tagets levetid. I denne artikel har vi rådført os hos en ekspert i tagpap og sedumtage, hvor vi dykker vi ned i, hvad et sedumtag kan gøre for din bolig, og hvilke fordele det har.

Hvad er et sedumtag?
Et sedumtag går under mange navne – måske kender du det som et grønt tag, klimasikringstag eller bevokset tag. Uanset navnet har denne tagtype de samme egenskaber og fordele. Taget består af forskellige arter af sedumplanter – planter, der er vandabsorberende, kræver minimal vedligeholdelse og trives selv under barske vejrforhold.
Mange forbinder sedumtage med ældre sommerhuse og ser dem måske som en løsning uden større funktion, men det er langt fra sandheden. De grønne tage bliver i stigende grad mere og mere populære, da de effektivt håndterer større regnmængder og skaber levesteder for dyreliv. Derudover fungerer beplantningen som en naturlig beskyttelse af tagpappen og tilfører bygningen et smukt, organisk udtryk.
Fordele ved et sedumtag:
- Optager 50-70 % af regnvand
- Reducerer belastningen på boligens kloaksystem
- Lydabsorberende
- Forlænger levetiden på det eksisterende tag
- Fremmer biodiversiteten omkring boligen
- Sedumplanterne absorberer en stor del af luftens forurenende stoffer, såsom bilers udstødningsgasser. Derfor kan et sedumtag bidrage til en renere luft i dit hjem.
Kan alle tagtyper bære et sedumtag?
Hvis man skal have monteret et grønt sedumtag skal tagkonstruktionen opfylde visse krav. Først og fremmest skal taget være belagt med tagpap, da sedumtaget lægges ovenpå dette. Derudover er tagets hældning vigtig. Den skal helst være mellem 0 og 30 grader, for her kan det etableres uden større udfordringer. Ved stejlere tage er det også muligt, men det er mere omfattende.
Michael Jakobsen fra Skelby tagdækning fortæller,
Man kan få en tømrer til at lave tagberegninger, for at finde ud af om taget kan bære et grønt sedumtag.
Et sedumtag kan monteres på alle bygninger med eksisterende tagpap. Hvis taget har en anden belægning, som tegl eller skifer, skal dette udskiftes med tagpap, før et sedumtag kan lægges. Har man allerede tagpap, er installationen en relativt enkel opgave for en erfaren tagentreprenør.
Hvor får man typisk lagt sedumtage?
Sedumtage bliver typisk lagt på flade eller let skrånende tage på bygninger som:
- Carporte, skure og garager: Mange får typisk lagt sedumtag på carporte og garager, da det forbedrer æstetikken og giver en grøn og harmonisk integration med haven.
- Villaer og parcelhuse: Især på moderne bygninger med flade tage, hvor det både isolerer og forbedrer regnvandshåndtering.
- Etageejendomme og kontorbygninger: Her bruges sedumtaget ofte som en del af bæredygtige løsninger i byområder.
- Offentlige bygninger: Skoler, daginstitutioner og kulturhuse vælger sedumtage for at fremme grønne bymiljøer.
Kort sagt er sedumtage populære flere steder, hvor man ønsker bedre isolering, æstetik og et miljøvenligt alternativ til traditionelle tage.
Hvor meget vedligeholdelse kræver et sedumtag?
For at sikre sedumtagets optimale trivsel kan man vedligeholde det ved at fjerne eventuelt ukrudt, der måtte dukke op. Selvom sedumtage kræver minimal pleje, kan en smule vedligeholdelse forbedre deres levetid og udseende.
Det anbefales at tilføre lidt gødning en gang imellem for at styrke planterne. Derudover kan man let fjerne ukrudt efter behov, en simpel opgave, som man nemt kan klare selv – eller få hjælp til.
Michael Jakobsen fra Skelby Tagdækning fortæller:
Man kan lave en servicekontrakt med os, hvor vi én gang om året kommer ud og piller uvækst op og gøder. Derudover gennemgår vi grundigt taget og ser om nogle af planterne er gået ud, så vi kan få dem skiftet dem ud med nye.
Hvordan håndteres det overskydende regnvand på tagene?
Det overskydende regnvand på sedumtage håndteres på en måde, der aflaster kloaksystemet og reducerer risikoen for oversvømmelser.
- Opsugning og fordampning: Sedumplanterne optager en stor del af regnvandet, som langsomt fordampes.
- Langsom afledning: Overskydende vand siver langsomt gennem sedumlaget, filterdugen og drænlaget, hvilket forsinker afledningen til tagrenden.
- Kontrolleret afstrømning: Vandet ledes gradvist ned i tagrenden og videre til kloakken, hvilket sikrer, at systemet ikke overbelastes under kraftig regn.
Hvor meget vand kan det optage?
Sedumplanter optager regnvandet og kan tilbageholde op til 70-90 % af det regnvand, der falder. Dette reducerer belastningen på kloaksystemet og bidrager til et mere velfungerende og bæredygtigt afløbssystem.
Hvilken årstid er det bedst at få lagt sedumtag?
Det bedste tidspunkt at få lagt et sedumtag er fra forår til efterår, da planterne produceres og trives i denne periode.
Om vinteren stopper produktionen, og selvom sedum kan overleve frost, er det ikke ideelt at lægge taget i kolde måneder.
Ekstreme vejrforhold kan påvirke planterne, så i perioder med stærk tørke er det vigtigt at vande taget, indtil det har etableret sig ordentligt.
Skelby Tagdækning
Skelby Tgadækning er 3byggetilbud.dks branchepartner indenfor tagpap. Med mange års erfaring, sans for detaljerne og gode rådgivning, er du sikret i dit tagprojekt. Du er velkommen til at kontakte firmaet og få et uforpligtende tilbud på din tagopgave.
