Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Håndværkerfradraget står til at genopstå

SVM-regeringen har fredag fremlagt sit udspil til finansloven for 2025 og her fremgår det, at regeringen vil genindføre det grønne håndværkerfradrag.

Håndværkerfradraget blev indført i 2011, og har siden haft en turbulent historie. Det er nemlig blevet indført, skrottet og genindført og skrottet igen gennem årene. En opgørelse fra Skatteministeriet viser, at omkring 550.000 borgere gjorde brug af ordningen i 2021, men fordi efterspørgslen på håndværkere steg så voldsomt, at udbuddet ikke kunne følge med, blev håndværkerfradraget skrottet.

Håndværkerfradraget udgik tilbage i april 2022, men knap 3 år senere står det nu til at genopstå. Regeringen har nemlig i dag, den 30. august 2024 fremlagt deres finanslovudspil, og her planlægger de at genindføre håndværkerfradraget.

Udformningen af håndværkerfradraget

Står det til regeringen vil det fra næste år igen være muligt at få fradrag på håndværkerregningen, når bopælen skal energirenoveres eller klimatilpasses. Tilbage i 2021 var der afsat 340 millioner kroner til fradraget, men i finanslovsudspillet for 2025 er der afsat 300 millioner kroner samt 100 millioner kroner til servicefradraget.

Forhandlingerne om fradraget er endnu ikke gennemført, men det tyder på, at håndværkerfradraget særligt kommer til at være en håndsrækning til boligejere, der vil energirenovere eller klimatilpasse. I finanslovsforslaget for 2025 står der nemligt, at der ‘afsættes 300 millioner kroner til indførelse af et nyt håndværkerfradrag med blandt andet særligt grønt fokus’.

Dette forslag er der stor opbakning til fra Dansk Industri, der gerne ser de danske boliger blive grønnere. Og der er rigeligt at tage fat i. Nemlig to ud af fem huse i Danmark har et forholdsvist dårligt energimærke og omkring en femtedel er i kategorien ’dårlig energimæssig stand’.

Servicefradraget eksisterer stadig

Servicefradraget fortsætter som hidtil og dækker 26 procent af ydelsen, der udføres og du kan få fradrag på op til 11.900 kroner. Du kan få fradrag for arbejdslønnen, men ikke materialerne.

Serviceydelserne, der er fradrag på, er følgende:

  • Almindelig rengøring
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning
  • Almindeligt havearbejde mm.

Læs om generelle betingelser for servicefradrag på Skats hjemmeside.

Grønt fokus i genindførelsen

I forbindelse med COVID-19 skruede regeringen op for både service- og håndværkerfradraget for at hjælpe den danske økonomi. Det blev hurtigt trukket tilbage, for efter pandemien steg efterspørgslen på håndværkere så markant, at branchen havde svært ved at følge med. Derfor afskaffede den daværende S-regering håndværkerfradraget fra 1. april 2022

Venstre var kraftigt modstandere af at afskaffe fradraget, der hjalp mange familier med at få energirenoveret deres bolig og er derfor begejstret for, at det nu kan genindføres, fortæller Venstres formand, Troels Lund Poulsen.

Det har derfor også været et stort ønske for Venstre at få genindført håndværkerfradraget – med formål at hjælpe danskerne, der ønsker at energiforbedre.

Flere har bakket op om genindførslen. Blandt andre har direktøren i SMVdanmark, Jesper Beinov, udtalt, at “det er både en god ordning for virksomheder og borgere.” Jesper Beinov understreger:

Vi skal ikke have en ordning, der kun tilgodeser klimatilpasninger, fordi f.eks. malerarbejde og andre håndværksydelser vil blive ekskluderet.

Her peger Jesper Beinov på, at reparation og vedligeholdelse af eksisterende bygninger også er en del af den grønne omstilling.

Et væsentligt argument for genindførelsen af håndværkerfradraget er, at det skal mindske sort arbejde, understreger SMVdanmark.

Håndværkerfradragets historik:

  • Håndværkerfradraget blev indført d. 1. juni 2011 under VK-regeringen
  • Den nye regering bestående af S, R og SF, besluttede at stoppe håndværkerfradraget i udgangen af 2012.
  • S, R og SF genindførte i fradraget i 2013 med udløb i slutningen af 2014
  • I 2015 kom venstre til magten og genindførte håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft for hele 2015.
  • Fradraget bliver delt i to i 2016, så det blev muligt at få et fradrag på 6.000 kr. for lønudgifter til serviceydelse og et fradrag med grønt formål på op til 12.000 kr. Ordningen varede til og med 2017.
  • I 2018 blev håndværkerfradraget gjort permanent gennem finanslovsaftalen. Målet her var blandt andet at mindske sort arbejde.
  • I 2021 øgede Folketinget fradraget for at afbøde de samfundsøkonomiske effekter af COVID-19. Danskerne kunne få håndværkerfradrag på til 25.000 kr., når de energirenoverede eller klimasikrede.
  • Fradraget blev i 2022 nedsat og man kunne få fradrag på til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og op til 12.900 kr. pr person for håndværkerydelser
  • D. 1. april 2022 blev det ikke længere muligt at benytte sig af håndværkerfradraget, mens fradrag for serviceydelser fortsatte.  

Kritik om genindførsel

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede. Forslaget om at genindføre håndværkerfradraget, medfører skarp kritik af økonomer, fortæller Ole Krohn, TV 2s analytiker. For Michael Svarer, professor i økonomi, er det stadig svært at finde fornuftige økonomiske grunde til at indføre skatterabatten. Økonomerne forklarer, at et af de vigtigste argumenter for boligjobordningen, har været at give byggebranchen en håndsrækning i svære tider. Hertil understreger de, at beskæftigelsen aldrig har været højere og de derfor ikke ser noget konjunkturargument for at genindføre fradraget.

Cheføkonom Frederik Imer Pedersen, udtaler til TV2, at hvis ikke der var gang i byggeriet, kunne det være en udmærket ide, men da dette ikke er et problem, burde pengene bruges andre steder end til et håndværkerfradrag.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *