Dette reglement skal du kende, når du renoverer eller bygger om i huset

Dette reglement skal du kende, når du renoverer eller bygger om i huset

Skrevet den 28. august 2019 af - Ingen kommentarer endnu

Skal du i gang med hammer og sav derhjemme? Så gør du klogt i at kende til BR18. Hvis du allerede nu undrer dig over, hvad det er, så læg dit værktøj fra dig med det samme. Det kan nemlig koste dig penge, hvis du er gået i krig med dit renoverings- eller byggeprojekt uden at kende til ovenstående forkortelse – også kendt som BygningsReglementet 2018.

BR18
BR18 er udarbejdet af den daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse, og gælder stadig – selvom regeringen er ny. Du skal ikke blot have kendskab til reglerne, du skal også følge dem. Til punkt og prikke. Men tal fra Dansk Byggeris Energianalyse viser dog et andet billede.

Hver tredje husejer renoverer uden at kende BR18

32 procent af de husejere som har købt hus inden for de seneste ti  år – og renoveret, bygget om eller til – inden for de første fem år, var ikke klar over, at de skulle have kendskab til BR18. Det viser en nyere analyse fra Dansk Byggeri.

”Det er faktisk mange, der går i gang uden at kende reglerne. Det kan have store konsekvenser, når bygningsreglementet ikke bliver fulgt, og byggeprojekterne dermed er ulovlige,” siger den energipolitiske chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen til installator.dk.

32%
*32 procent kendte ifølge analysen ikke til BR18

Hvad kan det få af konsekvenser?

Er du lystigt gået i gang med tilbygningen eller endelig blevet færdig med den nye etage – er alting fryd og gammen – lige indtil dagen, hvor du sælger huset igen. Har du ikke fulgt BR18 kan du nemlig risikere at blive ramt med et erstatningskrav fra de nye ejere. Og med stor sandsynlighed vil forsikringsselskabet ikke dække omkostningerne, hvis retningslinjerne i BR18 ikke er fulgt.

Det er ikke kun, hvis du sælger din bolig, at et manglende kendskab til BR18 kan give problemer. Du kan også løbe ind i ulovligheder ved eksempelvis at udskifte dine vinduer. For har du et hus uden sprossevinduer og udskrifter dem til nogle med sprosser i – og i særdeleshed til nogle med midtersprosser i – skal du være opmærksom på reglerne for brandsikkerhed. Det skal nemlig være muligt at komme ud af vinduet, hvis der opstår brand. Det kan både udstede en bøde og endnu værre – koste menneskeliv.

”Der er mange ting at holde styr på. En professionel håndværker kender selvfølgelig reglerne, men gør man arbejdet selv, er det vigtigt at kende til BR18,” påpeger Camilla Damsø Pedersen.

Få 3 uforpligtende tilbud fra 3 håndværkere lige her

Hvorfor er BR18 så vigtig?

Som det ligger i navnet på Dansk Byggeris Energianalyse handler det om at spare på de ressourcer, vi har tilbage på jorden. Det lyder måske som et stort mål, når du bare ønsker at udskifte et par vinduer hist og her eller måske ønsker en lille udestue. Men mange bække små gør en stor å.

Generelt er ‘energikrav’ det nye sort, når du ønsker at renovere, bygge om eller til hjemme i privaten. Og med god grund. Ifølge Energianalysen udgør bygninger næsten halvdelen af vores energiforbrug:

Bygninger står for cirka 40 procent af energiforbruget og desto mindre energiforbrug i vores bygninger, desto lettere og billigere bliver det at omstille vores energisystem til at være baseret på 100 procent vedvarende energi i 2050.

Rapporten konkluderer også at:

”Energikrav i Bygningsreglementet (BR18) er et væsentligt middel til at sikre nye energieffektive bygninger, og reglementet stiller også energikrav ved renoveringer. Energikravene er med til at drive innovationen af mere energieffektive byggematerialer og processer.”

Du hjælper altså både med at passe på miljøet, men du kommer også til at spare penge på varmeregningen på den lange bane. Det er altså win-win-situation for både dig og klimaet.

Du kan læse hele rapporten her, og finde ovenstående uddrag under punkt 4.6.

Husk entrepriseaftalen
Står du selv overfor et bygge- eller renoveringsprojekt, og har du allerede kontakt til en håndværker – finder du her en guide til en god entrepriseaftale.

En entrepriseaftale mellem dig og håndværkeren fungerer som en guideline gennem hele projektet. Og det er frivilligt, om du laver en eller ej. Ved større projekter er det dog anbefalelsesværdigt, da entrepriseaftalen handler om, hvad arbejdet indebærer og hvilke forpligtelser, håndværker og bygherre skal opfylde.

Skriv et svar