Månedens håndværker: Sådan får man fart i hjulene som nystartet murer

Månedens håndværker: Sådan får man fart i hjulene som nystartet selvstændig i murerbranchen

Skrevet den 30. juni 2020 af - Ingen kommentarer endnu

Månedens håndværker

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Efter kun et enkelt år på banen som selvstændig, oplever månedens håndværker fra Fyns Murer ApS allerede, at både virksomheden og murerbranchen er i en ubestridt medvind. Læs meget mere om, hvordan den unge virksomhed fra Fyn har placeret sig blandt de forreste i et murerfelt med fart på.

Månedens håndværker Juli 2020 - Fyns Murer ApS

Det har krævet en arbejdsom enmandshær at kickstarte Fyns Murer ApS, men nu er der mere end fart i hjulene. Indehaveren Tais Friis Vallestrand fortæller om, hvordan en oprigtig interesse i kundernes projekter og et medfødt fokus på kundeservice afspejler sig i de resultater, virksomheden leverer til kunderne.

Et nært og naturligt forhold til kunderne

Tais er oprindeligt opdraget i hotelbranchen, så for ham er service og kundekontakt noget, der løber i blodbanerne. Det viser sig blandt andet i form af Fyns Murer ApS’ tårnhøje svarprocent på bygherrernes efterspørgsler via 3byggetilbud.dk. ”Hver dag, når der kommer opgaver ind, sørger jeg for at få skrevet en mail, som svar på de efterspørgsler, jeg får,” fortæller Tais om hans opgavetilgang i Fyns Murer ApS.

Dertil fortæller Tais Friis Vallestrand, at hans fagkærlighed giver ham en positiv tilgang til alle projekter, der også har stor indflydelse på den nærhed virksomheden opnår, når det kommer til kundekontakten. Det er blandt andet noget, der får Fyns Murer ApS til at få mange gengangere i kundekataloget.

Jeg begynder at få rigtig mange gengangere – og det er jo det største skulderklap man kan få. Det gør mig helt glad, når kunderne ringer igen og siger, hov kan du ikke lige komme og kigge på det her også.Tais Friis Vallestrand
 

Dertil fortæller indehaveren, at han elsker at holde kontakten løbende med kunderne – også for at være sikker på, at de er tilfredse med arbejdet og det færdige resultat. ”Jeg har også oplevet, at der har været kunder, der har skrevet om jeg ikke kom forbi og drak en kop kaffe og kiggede på det færdige resultat. Det er sådan et forhold jeg har til mine kunder, og som jeg er meget tilfreds med at have.”

En dybere sparring der gør begge parter klogere

Den måde virksomheden tilgår sine kunder er nemlig noget, der bidrager positivt til de resultater, der bliver kastet af sig. Gennem sparringen med kunderne forsøger Tais Friis Vallestrand altid at rådgive kunderne, så de kommer i mål med et holdbart resultat, uden at gå på kompromis med noget visuelt. Og det er der mange der sætter stor pris på, forklarer han:

”Jeg prøver altid at sparre med kunderne og bidrage med min faglige viden. Dette kan f.eks. være hvis en kunde har en masse gode ideer, men mangler den faglige ekspertise til at komme i mål, så tager vi gerne kunden i hånden og finder en løsning sammen. Jeg plejer også at sige, at Fyns Murer ApS er bygget på solid tillid.Tais Friis Vallestrand

Dertil fortæller indehaveren, at en oprigtig interesse både i kunderne, i huset og i de opgaver, firmaet kommer ud til, er noget af det, der hjælper ham med at holde både kunderelationen og håndværket i top hver gang. I den forbindelse fortæller Tais “Vi har endnu ikke oplevet at noget ikke kan lade sig gøre, derfor er vi altid med den overbevisning at alt kan lade sig gøre.”

Enmandshæren fra Fyns Murer ApS

Det er ikke barnemad at få et nystartet murerfirma til at køre til ug. Det er derimod stenhårdt arbejde og en fod i alle lejre, der er opskriften på succeshistorien. Tais Friis Vallestrand har af samme årsag været en vaskeægte enmandshær siden Fyns Murer ApS blev sat i gang sidste år. Udover at udføre de mesterlige murerløsninger, der strækker sig ud i de fleste afgrene af faget, har indehaveren også selv stået for alt andet. Tais Friis Vallestrand har selv været manden for at programmere sin hjemmeside, lavet regnskaber og fakturerer, og sørger naturligvis stadig selv for den gode kundedialog på alle byggeopgaver.

Med den in mente lykønsker vi Fyns Murer ApS med de flotte resultater og den velfortjente titel som månedens håndværker i juli hos 3byggetilbud.dk.

Sådan anmelder kunderne Fyns Murer ApS

Kundetilfredshed 95% Kundetilfredsheden er bestemt af de karakterer, som bygherrer giver leverandøren efter opgaven er udført.
Svarprocent 93% Svarprocenten illustrerer hvor hurtig firmaet er til at tage kontakt til bygherre, når de har indsendt en opgave til 3byggetilbud.dk
Kommentarer er lukket.