Skrevet den 8. oktober 2019 af Ida Landt - Ingen kommentarer endnu
En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.
Der er ingen slinger i valsen, når Tommy Svostrup Nørgaard og Rune Jespersen fra Byens Vinduer ApS rykker ud på opgaven. Begge har i over 10 år og med sammenlagt 30 års erfaring udskiftet vinduer og døre hos yderst tilfredse kunder.
Et nyt vindue eller dør er ikke bare noget, der skal overstås. Det har de to indehavere erfaret gennem deres virke som henholdsvis bygningssnedker og glarmester. Kunderne vil nemlig gerne have rådgivning.
Den gode rådgivning starter allerede, når kunden tager kontakt. Her kigger de to fra Byens Vinduer ApS hurtigt forbi, og ser på opgaven – inden firmaet giver et tilbud. Her bliver der taget mål og snakket om kundens ønsker og behov. Når tilbuddet er afgivet, og kunden har valgt at acceptere det, så kigger Byens Vinduer ApS igen forbi til en kontrolmåling samt igangsættelse af vinduesprojektet. Og særligt den gode rådgivning før, under og efter projektet er kunderne glade for. For spørgsmålene er tit mange.
Men både Tommy Svostrup Nørgaard og Rune Jespersen kan svare på det hele og mere til. Byens Vinduer ApS lever nemlig kun af at udskifte døre og vinduer. Det gør dem til specialister i branchen.
Tommy Svostrup Nørgaard mener også, at tryghed er en vigtig faktor, når kunderne skal have nye vinduer i huset.
”De skal jo holde i mange år frem. Derudover skal de jo også se godt ud til huset, og måske også spare på varmeregningen, når vinduerne bliver udskiftet til nogle mere energivenlige af slagsen,” siger han og afslutter: ”Nye vinduer er altså ikke bare nye vinduer.”
Sådan anmelder kunderne Byens Vinduer ApS |
|
![]() |
Kundetilfredsheden er bestemt af de karakterer, som bygherrer giver leverandøren efter opgaven er udført. |
![]() |
Svarprocenten illustrerer hvor hurtig firmaet er til at tage kontakt til bygherre, når de har indsendt en opgave til 3byggetilbud.dk |