Nyere teknik i at bygge træterrasser er hurtigere og mere bæredygtig
En flot træterrasse, der holder i mange år frem, står højt på ønskelisten hos mange boligejere. En ny teknik i opbygningen af træterrasser, der er mere bæredygtig og forlænger terrassens holdbarhed, vinder frem. Det forklarer 3byggetilbud.dks branchepartner i træterrasser, Tømrer Vetling. Ejeren bag, Marcus Vetling Garmo, fortæller om teknikken og deler sine gode råd ud til dig, der drømmer om en ny træterrasse.
Drømmer du om en flot træterrasse, som du og familien kan nyde hyggelige morgener, varme soltimer og lune aftener på? Så er der nyttige råd og brugbar viden at hente hos 3byggetilbud.dks branchepartner i træterrasser, Tømrer Vetling.
Marcus Vetling Garmo, ejer af Tømrer Vetling, er ekspert indenfor træterrasser, samt i resten af tømrerbranchen. Han fortæller i artiklen her alt, du skal vide om træterrasser – og forklarer om en nyere teknik, som flere fagfolk benytter, når de bygger træterrasser. En teknik, der er mere bæredygtig og forlænger terrassens holdbarhed.
En ny teknik, der forlænger træterrassens holdbarhed
At bygge bæredygtigt er vejen frem, og det ved de hos Tømrer Vetling. Derfor gør de brug af en ny teknik, når de bygger træterrasser – en teknik, der er mere bæredygtig og forlænger terrassens holdbarhed. Marcus Vetling fortæller om teknikken:
“Vi bygger terrasserne op på stålskruer. De her stålskruer gør, at der ikke kommer fugt op til terrassen, for stål trækker ikke fugt. Mange støber bjælker i jorden, men de rådner efter 10 år. Så vi bygger i stedet bunden op på stålskruer ved at køre stålskruerne dybt ned i jorden.”
De omtalte stålskruer kommer i længder på op til 2,5 meter og kan derfor nå langt ned i jorden. Eksperten forklarer, at de benytter forskellige længder alt afhængigt af det terræn, de bygger i. I modsætning til træstolperne, som man traditionelt støber i jorden, suger stålskruerne ikke fugt til sig. Og det har stor betydning for terrassens holdbarhed.
“Når man støber stolper i jorden, vil de suge fugt til sig, så der går fugt i terrassen. Det vil i sidste ende betyde en kortere holdbarhed. Stålskruerne er galvaniserede, så om 50 år er de stadig lige så gode, som de er i dag,” fortæller Marcus Vetling og tilføjer, at det ligeledes er langt hurtigere at køre stålskruer i jorden end det er at støbe stolper i. Det tager nemlig omkring 30 sekunder at køre dem i, fortæller han.
Eksperten erfarer, at en del spørger, om det nu kan passe, at de her stålskruer, kan holde, men ja, det kan de. Marcus Vetling fortæller:
“Vi sørger for, at der udarbejdes en ingeniørberegning på alle terrasser, vi bygger. Denne beregning stiller garanti for, at terrasserne holder. Når jeg tager ud til en kunde, så udarbejder jeg en skitsetegning, som jeg sender ind til leverandøren af de her stålskruer. Leverandøren har en ingeniør tilknyttet, der sender en beregning tilbage til mig på, at der skal bruges så og så mange skruer pr m2. Og så stiller leverandøren en garanti på, at de holder. Så der lægger altid en ingeniørberegning bag de træterrasser, vi bygger.”
Den videre opbygning af træterrassen
Når først stålskruerne er kørt i jorden, skal der bygges en krydskonstruktion. At bygge en krydskonstruktion er en kompleks proces, som kun professionelle bør kaste sig ud i, forklarer Marcus Vetling:
“Når vi har kørt stålskruerne i, bygger vi en krydskonstruktion. Det er avanceret og indviklet, men det gør terrassen stærk, og den kan holde til et højt tryk. Herefter lægger man træterrassebrædderne på krydskonstruktionen.”
Opbygningen af hævede træterrasser er meget lig den for almindelige. Dog tager det lidt længere tid, fordi der skal mere koordinering til og flere beregninger til ift. bærepunkter, fortæller Marcus Vetling.
Eksperten forklarer, at der ligger meget arbejde i at opbygge en træterrasse korrekt, men at det er essentielt for holdbarheden af den, at man ikke sløser sig gennem opbygningen. Derfor er det at bygge en træterrasse heller ikke et oplagt gør det selv-projekt, fortæller Marcus Vetling:
“Man kan som sådan godt bygge en træterrasse selv, men den holder helt sikkert ikke lige så lang tid, som de terrasser, vi bygger, holder. Det garanterer jeg.”
Eksperten tilføjer om teknikken, Tømrer Vetling gør brug af:
“Det er en nyere måde at opbygge træterrasser på, men det handler simpelthen om klima og bæredygtighed. Fordi vi får mest ud af materialerne, så de holder længst muligt.”
Kerneværdierne skinner igennem i resultatet
Marcus Vetling prioriterer højt at vejlede og råde alle kunder: “Vi har tre kerneværdier, nemlig kvalitet, god dialog, der skaber tryghed, og så ordentlig vejledning.” Alle tre værdier skinner igennem i måden, de hos Tømrer Vetling tilgår kunderne på.
“Ved første kontakt aftaler vi et kundemøde til besigtigelse. Til besigtigelsen går vi projektet igennem. Vi noterer kundens ønsker og vi noterer vores faglige blik på projektet. Så tager vi hjem efter besigtigelsen, udarbejder et tilbud og fremsender det til kunden. Har kunden nogle ændringer, for eksempel ift. materialer, så justerer vi det. Når tilbuddet er accepteres, går vi så i gang. Og der har vi så en dialog med kunden lige fra start til vi færdigslutter projektet,” forklarer Marcus Vetling.
Gode råd til dig, der skal bygge terrasse
Du har sikkert allerede gjort dig nogle tanker om din fremtidige træterrasse, men der er faktisk en hel del ting, som du skal tage stilling til, når du skal bygge ny terrasse. Dem gennemgår eksperten, Marcus Vetling, lige her, så du er klædt godt på til dit træterrasseprojekt.
Materiale
Først og fremmest er det vigtigt, at du vælger det helt rette materiale. Marcus Vetling forklarer, at der er et hav af muligheder, når det kommer til træsorter.
“Når det kommer til materialer, er der flere hundrede løsninger. Dem vejleder vi naturligvis altid i. Her er der mange faktorer at tænke ind, ” forklarer Marcus Vetling. Eksperten forklarer, at man typisk skelner mellem to typer træ, nemlig hårdt træ og normalt, eller blødt, træ.
Om de to typer træ fortæller Marcus Vetling: “Hårdt træ er den dyre version og er et rigtigt lækkert materiale, mens normalt træ er lidt billigere, men stadig ret lækkert”. Generelt holder hårdt træ længere, men man kan sagtens få en træterrasse i normalt træ, der holder i mange år.
Både hårdt og normalt træ kommer i forskellige udseender, og du vil sagtens kunne finde ét, der matcher lige din bolig.
Marcus Vetling går højt op i at vejlede sine kunder i alle valg, der skal tages ifm. at få en ny terrasse, herunder valg af materialer. Faktorer som udseende og budget spiller naturligvis ind, når du skal vælge materiale, men du bør ligeledes tænke ind boligens beliggenhed.
“Vi tager også højde for om boligen ligger tæt på havet, om den ligger i skoven eller i et parcelhus- eller villakvarter. Det dykker vi også ned i. Ligger boligen ved havet, anbefaler vi, at man vælger en terrasse i hårdt træ, fordi det er stærkere og imprægneret på en anden måde end blødt træ. Ligger den i skoven, skal man tænke sådan noget som alger ind. Der vil vi anbefale et termobræt, der ikke udtørrer. På en typisk villavej er der frit slag, for der er ikke på samme måde noget at tage højde for. Der er det mest budget og design, der spiller ind ift. materiale,” fortæller Marcus Vetling.
Placering af terrassen
Mange har ofte gjort sig tanker om terrassens placering på forhånd, forklarer Marcus Vetling, men ikke alle.
“Typisk har kunden gjort sig tanker ift. placering af terrassen, men har de ikke, eller ser vi, når vi kommer ud, at solen står i modsatte hjørne, vil vi vejlede kunden til at vælge en solrig placering. Men i sidste ende er det kunden, der bestemmer,” forklarer Marcus Vetling.
Det er ikke alle, der har mange soltimer i haven, og nogle slås med, at det kun er et bestemt sted i haven, der får sol. Men her er Marcus Vetling god, for han ser tit sol-muligheder, som kunderne ikke selv har tænkt ind i.
“Der er mange muligheder og mange løsninger. Typisk placerer man terrassen ud til haven. Men er der ikke meget sol her, kan man vælge at hæve en del af terrassen, så man søger op i højden og får mere sol lige dér. Eller vælge en fritstående terrasse et mere solrigt sted i haven,” fortæller eksperten, og tilføjer, at de hos Tømrer Vetling altid tænker ind, hvordan kunden kan få mest sol eller mest ud af sin terrasse.
Størrelsen på terrassen
En anden ting, som du skal tage stilling til, er størrelsen på din nye terrasse. Og her råder Marcus Vetling til, at man særligt tænker brug ind.
“Når det kommer til størrelse, handler det jo først og fremmest om, hvad kunden skal bruge terrassen til. Mange der har sommerhuse, vil gerne kunne holde sommerfester. Og det betyder jo, at terrassen skal være af en vis størrelse. Så kan der være hr. og fru. Jensen, som har et lille hus, der bare godt kunne tænke sig en terrasse med plads til to solsenge eller en bænk. Så det afhænger meget af kunden, og der vejleder vi naturligvis efter deres ønsker. Vi dykker meget ned i kundens behov,” fortæller Marcus Vetling.
Eksperten forklarer, at den gennemsnitlige størrelse på de terrasser, Tømrer Vetling bygger, er på 75-80 m2.
Detaljer
Marcus Vetling forklarer, at der er mange muligheder, når det kommer til at få en ny terrasse. Og træterrassen skal ikke ‘bare’ være en plan terrasse, der består af lodretlagte træbrædder. Ønsker du det, kan du løfte en del af terrassen, og inddele træbrædderne, så der skabes spil i terrassen, eller indbygge elementer i terrassen.
Indbyg elementer:
Der er flere muligheder, når det kommer til indbyggede elementer, fortæller Marcus Vetling og tilføjer: “Vi gør os meget i indbyggede elementer. Det kan være blomsterkasser, det kan være en bænk. Vi har før indbygget glas i terrassen for at skabe lys, der kan skinne gennem kældervinduerne under. Mulighederne er mange”.
Inddel træbrædderne:
“Inddelingen af brædderne har rigtig meget at sige for terrassens udseende,” lyder det. Så vælger du at inddele træbrædderne, får du en terrasse, der skiller sig ud og pynter i haven.
Hæv en del af terrassen:
Kan du se, at nogle træer vil skygge for den sidste aftensol, kan du vælge at løfte en del af terrassen. Dette er både praktisk ift. at få mest ud af terrassen, samt er det en flot løsning.
Få hjælp til at tænke alle faktorer ind
Hos Tømrer Vetling tænkes alt igennem, når der skal bygges ny terrasse. Som fagperson ser man muligheder og løsninger, som kunden ikke selv ser, og tager faktorer i betragtning, som kunden ikke selv har tænkt på. Muligheder og faktorer der kan gøre en stor forskel for slutresultatet. Derfor bør du søge råd og vejledning hos en professionel, der foruden at gennemtænke alt, sørger for at opbygge din nye terrasse korrekt.
Hos Tømrer Vetling er ordentlig vejledning en kerneværdi, så lader du Tømrer Vetling stå for opbygningen af din nye terrasse vejledes du både ift. materiale, placering, brug og udformning.
“Vi tænker alt ind, når vi vejleder ift. valg af materiale og generelt om terrassens udformning. For eksempel boligens arkitektoniske stil. Er der tale om et firkantet funkishus, bygger vi gerne en firkantet terrasse. Er det et hus, der har noget mere spil i, bygger vi gerne en terrasse, der har nogle flotte detaljer på nogle hjørner og nogle rundinger,” fortæller eksperten.
Hvad er højsæsonen for at bygge træterrasser?
Højsæsonen for at bygge træterrasser er lang, fortæller Marcus Vetling. Den hedder nemlig marts til november – men man kan bygge i alle sæsoner. Alt afhængigt af størrelsen på terrassen vil det tage et par uger at byggen den, forklarer eksperten. En træterrasse på 75-80 m2 vil tage omtrent to uger.
Holdbarheden af din nye træterrasse
Den nye teknik, som Tømrer Vetling benytter sig af, sikrer, at du får en træterrasse, der holder i mange år frem. Og det skyldes som sagt, at fundamentet opbygges på de føromtalte stålskruer. Marcus Vetling fortæller:
“En helt standard terrasse, vi bygger, holder i minimum 20 år. Og her taler vi om den helt standard billige terrasse. De dyrere af dem kan sagtens holde i 40 år.”
Sådan vedligeholder du din nye træterrasse
Træ er et naturligt materiale, og der skal derfor pleje og behandling til, så den holder sig flot i mange år frem. Vedligeholder du ikke terrassen, kan der gå råd og skimmel i den, og sker dette, skal brædderne skiftes. Det er derfor vigtigt, at du beskytter din nye træterrasse.
Marcus Vetling fortæller om deres vejledning indenfor vedligeholdelse:
“Når vi har afsluttet et projekt, vejleder vi altid ift. vedligeholdelse. Vi forklarer, at her er tale om et naturligt materiale, der i udseende vil ændre sig, men råder og vejleder ift., hvordan kunden bedst kan passe på terrassen. Forskellige træsorter trænger til forskellige former for vedligehold, men vi plejer at sige, at kunden efter 2 år skal oliebehandle terrassen og så igen pr. halvandet år.”
Prisen på din nye træterrasse
Mange faktorer har betydning for prisen på dit træterrasseprojekt. Det gælder terrassens størrelse, dit valg af materialer, om der skal indbygges bestemte elementer mv. Marcus Vetling forklarer dog, at man kan forvente at prisen starter på 700 kr. pr. m2 og kan ende på omkring 3000 kr. pr. m2 – alt efter valg af materiale.
Tømrer Vetling
Tømrer Vetling er 3byggetilbud.dks branchepartner indenfor træterrasser. De dygtige tømrere hos Tømrer Vetling tager professionel hånd om dit træterrasseprojekt og mere til. De har nemlig kompetencerne til at varetage alle former for tømrerarbejde.
Tømrer Vetling består af et ungt, energisk team, der prioriterer kvalitet og god kundepleje. Hertil har de erfarne fagfolk fokus på bæredygtigt byggeri. De står klar til at råde og vejlede dig til den mest optimale løsning for dig.