NYT HÅNDVÆRKERFRADRAG: Politisk flertal for omdiskuteret boligjobordning

Håndværkerfradraget blev etableret i 2011 og er sidenhen blevet ændret flere gange. Senest i 2015, hvor den daværende V-regering forhandlede en boligjobordning i hus med både Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet. Boligjobordningen giver i dag danskerne mulighed for at få et fradrag på op til 12.000 kroner per person til håndværksydelser med et grønt sigte og 6.000 kroner til serviceydelser i hjemmet, som eksempelvis rengøring eller børnepasning.

Boligordningen skal øge arbejdsudbud og minimere sort arbejde

Argumentet for boligordningen, også kendt som håndværkerfradraget, var i
2015, at den skulle sætte skub i byggeriet og gøre det mere attraktivt at få udført arbejde. Håndværkerfradraget har dog haft en turbulent tid siden, at det for første gang så dagens lys i 2011 og det tydede mest af alt på en aflivning af skatterabatten ved enden af 2017. Men et nyligt kompromis fra Liberal Alliance lader til at give regeringen et politisk flertal for forlængelse af den omdiskuterede ordning.

”Vi mener stadig, at man burde nedlægge ordningen og bruge pengene på lavere skat på arbejde. Men som så meget andet er det jo et kompromis mellem regeringspartierne, så jeg tror ikke, at den(læs: boligordningen) forsvinder,” lyder det fra Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen i en udtalelse til Berlingske Business.

Håndværksrådet glæder sig over den mulige aftale og mener, at det er et vigtigt redskab i kampen mod sort arbejde. ”Vi foreslår at udvide håndværkerfradraget og gøre det permanent, fordi vi kan se af erfaringerne fra Sverige, at et højere fradrag giver en større effekt. I Sverige er der tale om, at håndværksarbejde for mere end én milliard kroner, der nu bliver beskattet i stedet for at gå ned i baglommen på dem, der arbejder sort,” lyder det fra Ane Buch, direktør i Håndværksrådet.

Nu må vi vente og se, hvilken konkret model vi kommer med i finanslovsudspillet. Men analysen af den svenske ordning viste, at den særligt modvirker sort arbejde. Derfor kan vi godt se en idé i at have større fokus på servicedelen fremadrettet.

Louise Schack Elholm, Venstres skatteordfører, til Berlingske Business

Og netop den svenske ordning, som er målrettet serviceydelser i hjemmet i form af rengøring, børnepasning eller havearbejde, har vækket opsigt hos de danske boligjobordningsfortalere fra Venstre. I en analyse fra Skatteministeriet viser det sig nemlig, at den svenske ordning har haft større positive effekter på arbejdsudbud og minimering af sort arbejde, end den danske ordning.

”Nu må vi vente og se, hvilken konkret model vi kommer med i finanslovsudspillet. Men analysen af den svenske ordning viste, at den særligt modvirker sort arbejde. Derfor kan vi godt se en idé i at have større fokus på servicedelen fremadrettet,” siger Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm til Berlingske Business.

Også interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Byggeri synes begge, at en ny boligjobordning ser interessant ud og håber på, at Venstre får trumfet en permanent aftale igennem.

Rød blok stiller sig uforstående overfor en ny aftale

Tidligere har partier som blandt andet SF stemt for den grønne boligjobordning, men i dag er interessen for ordningen faldet. Ifølge Lisbeth Bech Poulsen, finansordfører for SF, er tiden løbet fra ordningen.

”Vi synes ikke, at boligjobordningen skal forlænges. Den havde ét formål lige efter valget i 2015, hvor det stadigvæk hang lidt i nogle brancher, men i dag ser vi, at der er ret godt gang i byggeriet,” lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen i en udtalelse til Berlingske Business.

Også socialdemokraterne stiller sig uforstående overfor prioriteringen og mener heller ikke, at boligjobordningen bør forlænges. Finansordfører for socialdemokraterne Benny Engelbrecht mener nemlig, at det vil svække de danske håndværkeres konkurrenceevne.

”Der er udfordringer med begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet. Vi bør investere i at få opkvalificeret danske medarbejdere i stedet for at bruge penge på en ordning, der i sidste ende kan betyde, at udenlandsk arbejdskraft kommer til Danmark,” udtaler socialdemokratiets Benny Engelbrecht uforstående til Berlingske Business.