Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Krav til faktura og dokumentation for håndværkerfradrag

Læs alt om kravene til faktura, aftale og betaling for arbejdet. Se også hvilken dokumentation, du har brug for at få håndværkerfradrag.

Generelt er det altid en god idé at have papirer på det håndværkerarbejde, man får udført i hjemmet. Håndværkerfradraget er ingen undtagelse. Det er et krav, at du har de rigtige papirer, når du indberetter dit fradrag til SKAT. Har du ikke det, kan du ikke spare penge via fradraget på det udførte arbejde i dit hjem. Du skal også være opmærksom på, at SKAT kan genåbne din sag og derfor bede om at se dine papirer igen.

HåndværkerMomsregistreret håndværker

Du skal først og fremmest sørge for at vælge en håndværker, der er momsregistreret i Danmark. Hvis du har en pålidelig håndværker til at udføre opgaven, så er du også mere sikker på, at han vil gøre sit for at få papirerne udfyldt rigtigt.

Faktura

For at du kan modtage håndværkerfradraget, er det meget vigtigt, at aftalen mellem dig og håndværkeren bliver dokumenteret via din faktura og din betaling.

På fakturaen er det et krav, at du får dokumenteret arbejdslønnen samt det udførte arbejde. Det er arbejdslønnen, du kan få håndværkerfradrag for, så hvis den ikke fremgår i dokumenterne, er det ikke muligt for SKAT at redegøre for, hvor meget du bør få.

Dernæst er det også meget vigtigt, at du får defineret arbejdsopgaven. Jo mere specifik du er her, desto mindre er risikoen for, at der sker en fejl. Et eksempel kunne være, at du får malet huset udendørs, hvilket du stadigvæk kan få gjort under det grønne håndværkerfradrag. Har du ikke klart defineret, at huset blev malet udendørs og ikke indendørs, eller hvis der på anden måde kan opstå tvivl, så risikerer du, at du ikke får fradraget alligevel.

Det gælder altså om at få dokumenteret tingene grundigt, for så kan du nemlig bevise, at de ting, du fik lavet, findes på listen over ydelserne dækket af håndværkerfradraget.

Alt dette siger jeg for at undgå, at du ikke snyder dig selv i sidste ende. Et andet eksempel kunne være, at du har fået skiftet vinduer for at få bedre isolering i hjemmet, hvilket kan være med til at gøre dit hjem mere grønt, men at du på fakturaen blot har fået noteret renovering uden andre specifikationer.

Betaling

Når du betaler, er det meget afgørende, at du ikke betaler kontant. Betalingen skal kunne dokumenteres, og derfor skal du betale via bankoverførsel. Betaler du kontant, vil du nemlig have svært ved at bevise, at transaktionen har fundet sted.

Sidst, men ikke mindst, skal det siges, at du ikke må modtage anden form for offentlig støtte til arbejdet.

Lad os lige opsamle, hvad kravene til din faktura, betaling og aftale er:

  • Du skal have faktura på alt arbejdet.
  • Der skal være klare beskrivelser af det udførte arbejde.
  • Arbejdslønnen skal fremgå på fakturaen.
  • Betalingen skal ske elektronisk via bankoverførsel.
  • Du må ikke modtage anden offentlig støtte.

Du skal være opmærksom på, at der er specielle krav, hvis du vil have håndværkerfradrag til andelsbolig eller sommerhus.

Hvis du har styr på alt det her, så skal du bare huske at registrere dit fradrag inden sidste frist.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

16 kommentarer

Claus west

Kan man trække håndværkerfradraget fra hvis man har fået regningen og betalt den selv om arbejdet ikke er færdigt inden udløbs datoen

Nynne Groth Hallander

Hej Claus

Tak for dit spørgsmål. På skat.dk står: “Det betyder, at du i år kun kan få fradrag for håndværksarbejde, der er udført senest 31. marts 2022 og betalt senest 31. maj 2022.”

Så arbejdet skal være udført ifølge deres beskrivelse.

De bedste hilsner
/Nynne – 3byggetilbud.dk

Katrine

Når man skal registrere beløbet uden moms, vil det sige at det blot er beløbet uden moms man kan trække fra i SKAT?

Er der noget man skal tage højde for, når det er en dame uden firma/CVRnr. der foretager rengøring i hjemmet? Eller er det helt legitimt at hun blot oplyser CPRnr?

Nynne Groth

Hej Katrine

Tak for din henvendelse. Du kan godt indtaste CPR-nummer, hvis der er tale om en privatperson, der har foretaget en serviceydelse. Når du oplyser arbejdslønnen, så er det uden moms, da systemet selv beregner momsen. Vær opmærksom på, at arbejdet skal være udført af en momsregistreret virksomhed.

Du kan læse mere om servicefradraget her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759

De bedste hilsner
/Nynne – 3byggetilbud.dk

Erik Zastrow

Hvorledes dokumenterer man udgiften overfor skat, når man udfylder forskudsregistreringen!
Under fradrag kan man kun opgive udgiften!

Maria Carlsen

Hej Erik,
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål? Du gør sådan, når du skal indberette håndværkerfradrag: Du logger ind på Skat og vælger “Indberet Håndværkerfradrag”, herefter vælger du boligtype, og dernæst den type ydelse, du har fået udført. Dernæst indtaster du firmaets cvr-nummer og til sidst skal du skrive dato for, hvornår arbejdet er udført og udgiften til arbejdslønnen (uden moms). Efterfølgende skal du gemme fakturaen, som dokumentation på det arbejde, du fik udført i tilfælde af, at skat vil se yderligere dokumentation.
/Maria – 3byggetilbud.dk

elena steffensen

Hej.
I forbindelser med en indbetaling på 20.000 med forbehold at håndværker firma som har stå for projekter i vores ejerforeningen ikke ønsker at fremlæger dokumentation med hvem han har aftalt og modtager sin penge på 400.000 hvad kan jeg gør??

Maria Carlsen

Hej Elena,
Tak for din henvendelse. Jeg forstår desværre ikke helt, hvad det er du spørger om? For at du kan få håndværkerfradrag skal det fremgå af fakturaen hvor stor en del af beløbet, der går til arbejdsløn. Og så skal fakturaen være betalt af dig og arbejdet, der er udført skal være fradragsberettiget.
/Maria – 3byggetilbud.dk

Viser 0 af 16 kommentarer

Vis flere kommentarer