Danskere booker håndværkere for deres indefrosne feriepenge

Mange danskere vil bruge deres indefrosne feriepenge på en håndværker

Skrevet den 22. juni 2020 af - Ingen kommentarer endnu

Hvor meget terrasse kan man mon få for 3 ugers feriepenge? Mange danskere går lige nu og overvejer, hvad deres indefrosne feriepenge skal bruges til. Flere vil bruge dem på at få en håndværker til at istandsætte hjemmet – og det er en rigtig god idé.

Natten til mandag annoncerede finansminister Nicolai Wammen, at danskerne senest til oktober vil kunne få udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge for at sætte gang i Danmarks coronaramte økonomi. Det har allerede fået mange danskere til at spekulere i, hvad de indefrosne feriepenge skal bruges til?

Hos 3byggetilbud.dk har flere bygherrer allerede henvendt sig med renoveringsprojekter efter at politikerne har lovet, at deres feriepenge kan blive udbetalt inden længe.

De indefrosne feriepenge

Den politiske aftale om genopretning af dansk økonomi betyder, at op til tre uger af de indefrosne feriepenge, som er optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, nu bliver udbetalt. Det forventes at loven bliver hasteindført i løbet af august.

Du kan læse mere om hele aftalen for genopretning af dansk økonomi på Finansministeriets hjemmeside

Skal dine indefrosne feriepenge også bruges på en håndværker?

Så er du ikke den eneste. Hos 3byggetilbud.dk har vi allerede fået flere henvendelser fra danskere, der ønsker at igangsætte renoveringsarbejde i hjemmet, når feriepengene bliver udbetalt senere på året. Bygherrer indsender en forespørgsel til 3byggetilbud.dk for at få tilbud på en renoveringsopgave fra tre håndværkere, og i samme ombæring beder de om, at opgaven bliver udført i sensommeren, når de indefrosne feriepenge vil blive udbetalt. De vil gerne vide sig sikre på, at håndværkeren har plads i ordrebogen, når penge udbetales og det er en rigtig god idé.

Læs også: Indslag i TV2 Nyhederne om 3byggetilbud.dks opgavevækst under corona

Book håndværkeren allerede nu

Der har efter statsministeren lukket landet ned været en stigende efterspørgsel på håndværkere fra 3byggetilbud.dk. Data fra 3byggetilbud.dk’s opgavebørs afslører nemlig en stigning på mere end 50 % i antallet af henvendelser fra danskere, der ønsker at igangsætte en bygge- eller renoveringsopgave, når man sammenligner perioden efter Danmark blev lukket ned grundet corona med samme periode sidste år.

Få 3 tilbud på dit bygge- eller renoveringsprojekt

Derfor kan det være fordelagtigt at booke den håndværker man skal bruge senere på året allerede nu. – så er man også sikker på, at håndværkeren får sat god tid af til opgaven og indkøb af eventuelle materialer.

Sådan får du udbetalt de indefrosne feriepenge
Såfremt du har haft lønnet arbejde i perioden 1. september 2019 – 31. marts 2020, kan du få udbetalt feriegodtgørelse for 3 uger. Det gælder for alle – også for elever og unge, der har optjent feriepenge.

Det er frivilligt om du ønsker at få udbetalt feriepenge – derfor skal du også selv aktivt gå ind på borger.dk og med dit Nemid selv bede om at få pengene udbetalt.

– Ansøgningsfristen er fra 1.oktober 2020 til 1. december 2020.
– Du får pengene udbetalt inden for 2 uger, fra du har bedt om det.

TIP: Kombiner feriepenge med håndværkerfradraget

Vælger du at få udført et stykke renoveringsarbejde, som der også er håndværkerfradrag på kan du få ekstra stort udbytte af dine feriepenge. Håndværkerfradraget er på 12.500 kr. pr. person over 18 år i husstanden og går til arbejdslønnen af håndværkerens udgifter. Håndværkerfradraget er grønt og er derfor dedikeret til energibesparende tiltag som eksempelvis isolering, optimering af varmekilder, udskiftning af vinduer og døre eller udvendigt malerarbejde. Du kan læse mere om håndværkerfradraget og få et overblik over ordningen i vores infografik om håndværkerfradraget.

Skriv et svar