Månedens håndværker: Derfor bør du få et energimærke nu

Månedens håndværker: Derfor bør du få et energimærke nu

Skrevet den 8. april 2021 af - Ingen kommentarer endnu

Månedens håndværker

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Med energitilskuddets præmiere har det været noget af en turbulent måned for enkeltmandsvirksomheden Bygningskonsulent Rune Hansen ApS. Læs med her og hør, hvordan han har formået at holde kog i tilskudskedlerne og fødderne på jorden på én og samme tid.

Bygningskonsulent Rune Hansen

Energistyrelsens energitilskud har betydet kæmpemæssige onlinekøer til ansøgningsportalen, men også op til givet et stort tryk på energimærke-forespørgsler. For månedens håndværker Bygningskonsulent Rune Hansen ApS har det at presse opgaverne ind i sin kalender, været noget af et projekt i sig selv. Her kan du læse meget mere om hans råd til bygherren, der ønsker at få en bid af den næste tilskudskage som kommer efter sommer.

Tilskudspuljen har sat fart i energihjulene

Et gyldigt energimærke kan efterhånden bruges til en masse ting, og især det faktum, at det er påkrævet for at kunne søge Energistyrelsens tilskudspulje, der lyder på hele 3,9 milliarder fordelt frem til 2026, gør energimærker særligt eftertragtede for tiden.

”Der gik et par måneder med at få alt det praktiske op at køre, men så kom vi til d. 1. oktober og så åbnede den første tilskudspulje og så gik det godt nok stærkt. Her gik vi fra at udarbejde 3-4 energimærker om ugen til tre energimærker om dagen. Så der var 14 dage til tre uge med fuld fart på,” fortæller Rune Hansen og fortsætter.

Der har været en lang periode med masser af tryk på. Og så kom den nyeste tilskudspulje i april på tale, og så eksploderede det fuldstændig. Så de sidste par måneder har der været rigtig meget at lave – og rent geografisk har det været meget varieret hvor vi har lavet energimærker.Indehaver Rune Hansen.

Geografisk omstilling

For månedens håndværker har det krævet en omstillingsparathed og blod på tanden til at køre nogle ekstra lange ture for de mange energimærker:

Jeg har omstillet mig meget geografisk. Jeg fik til at starte med et enkelt energimærke på Amager, hvilket under normale omstændigheder er en lang tur at tage for et energimærke da jeg holder til i Nordsjælland, men kort tid efter kunne jeg fylde en hel dag med energimærker, der skulle udføres på Amager.Indehaver Rune Hansen.

”Jeg bruger ca. 1 time og 15 minutter på ejendommen og så tager det ca. den samme tid på kontoret bagefter. Og med 4 energimærker på én dag samt kørsel, så har man hurtigt været oppe på en arbejdsdag på 11 timer.”

En tendens hos bygherrer, der ønsker energimærker

Energimærker har hidtil været forbeholdt de boliger, der var tiltænkt salg, hvor bygherren har fået foretaget et energimærke på boligen. Men med det nye tilskud ser bygningskonsulent Rune Hansen kun 10 procent af de ejendomme der får foretaget et energimærke, er nogle der skal sælges.

”Det er primært pga. tilskudspuljen at der bliver foretaget så mange energimærker som der gør lige nu. Jeg tror det er omkring 90 procent af energimærker jeg har lavet de sidste 3 måneder, har været med henblik på energirenoveringer. Og det er jo lidt atypisk, for energimærker er jo egentligt lavet til at sælge sit hus.”

Et råd til bygherren der ikke nåede at søge energitilskuddet

Der kan være flere fordele ved at tage fat i en energirådgiver og få foretaget en energimærkning når du skal have renoveret hjemmet:

”Et råd til dem der ikke nåede at få foretaget et energimærke, er at starte med at få et tilbud på energimærke og få snakket med en energikonsulent. Så kan man undersøge om der er nogle lavt hængende frugter. Altså eksempelvis, at bygherren skal have skiftet vinduer, men ikke lige har tænkt på, at trævæggen nedenunder ikke var specielt godt isoleret. Så kan man få skiftet isoleringen i væggen samtidig med at vinduerne alligevel skal skiftes. Det tager nemlig ingen tid for tømreren når vinduerne alligevel er ude. Om han så skal bytte 50 mm isolering ud med 200 mm, det betyder ikke meget, men kan give et yderligere tilskud og besparing på varmeregningen,” fortæller Rune Hansen og fortsætter med et konkret råd til bygherrerne.

Tilskudspuljen forsvandt ufattelig hurtigt denne gang. Mange sad og havde slet ikke muligheden for at søge, fordi de ikke havde nået at få lavet deres energimærker. Så fordelen ved at få lavet et energimærke inden for de næste 2-3 måneder er, at man er klar til næste gang puljen bliver åbnet. Venter man til sidst, kan det være mere problematisk at finde en energikonsulent der har tid.Rune Hansen.

Vi lykønsker endnu engang Bygningskonsulent Rune Hansen ApS, med den flotte og velfortjente titel som månedens håndværker hos 3byggetilbud.dk.

 

Sådan anmelder kunderne Bygningskonsulent Rune Hansen ApS

Kundetilfredshed 100% Kundetilfredsheden er bestemt af de karakterer, som bygherrer giver leverandøren efter opgaven er udført.
Svarprocent 97% Svarprocenten illustrerer hvor hurtig firmaet er til at tage kontakt til bygherre, når de har indsendt en opgave til 3byggetilbud.dk
Kommentarer er lukket.