Er myten om håndværkerfradraget punkteret?

Er myten om håndværkerfradraget punkteret?

Skrevet den 12. september 2019 af - Ingen kommentarer endnu

Håndværkerfradraget har fået ris og ros. Nogle ser det som en kæmpe håndsrækning til beskæftigelsen i håndværkerbranchen, mens andre mener, at det er for det velhavende segment nord for København. En ny statistik fra Skatteministeriet sætter konkrete tal på ordningen. Og du vil nok blive overrasket over, hvilken landsdel, der bruger håndværkerfradraget mest.

håndværkerfradraget
I 2018 brugte knap en halv million danskere BoligJobordningen. Helt præcist var det 464.981 danskere – som ifølge Skatteministeriets statistik greb knoglen og ringede efter en håndværker eller fik installeret en tyverialarm og fik fradrag på arbejdet. For ja – både børnepasning, vinduespudsning og installation af tyverialarm er også fradragsberettiget. Men det var primært helårsboligen der fik den store omgang.

Få 3 uforpligtende tilbud fra 3 håndværkere lige her

Helårsboligen bliver prioriteret

Hele 92 procent af de indberettede fradrag gik til helårsboligen, mens kun 7,3 procent gik til sommerhuset – og 0,7 procent til sommerhuset i udlandet. Og hvordan fordeler ydelserne sig så i mellem service og håndværk?

Læs også: GRAFIK: Håndværkerfradrag forklaret

Håndværk vinder over service

I 2018 kunne danskere over 18 år få et servicedrag på serviceydelser i hjemmet på op til 6.000 kroner per person, mens håndværkerydelser i hjemmet gav et fradrag på op til 12.000 per person. Og fordelingen af de to ydelser er klar. Danskerne foretrækker at få en økonomisk håndsrækning til håndværkeren. Hele 77 procent af alle indberettede fradrag til BoligJobordningen i 2018 gik til håndværksydelser. Mens 23 procent gik til servicefradraget.

Kært barn har mange navne
I populær tale kaldes BoligJobordningen, som blev indført den 1. juni 2011, for håndværkerfradraget. Nogle omtaler det dog også som servicefradraget, da vinduespudsning og børnepasning også er fradragsberettiget.

Det gennemsnitlige fradrag

Nu hvor håndværksydelserne er en klar favorit, hvor meget er så det gennemsnitlige fradrag på?

Ifølge statistikken fra Skatteministeriet er tallet cirka 8.400 kroner, mens det gennemsnitlige fradrag på serviceydelser ligger på cirka 3.100 kroner. Og som en bonusinfo kan det oplyses, at af de 464.981 danskere som benyttede BoligJobordningen, udnyttede 45 procent den maksimale sats for håndværksydelser med et fradrag på 12.000 kroner.

Håndværkerfradraget bruges bredt – også hos dem med lavere indkomst

Er det kun de store murstensvillaer nord for København, der bliver pudset op med fradrag i hånden eller bruger resten af landet også ordningen? Tallene fra Skatteministeriet taler deres klare sprog.

Læs også: Håndværkerfradraget kan være slut: Støttepartier presser på

Ifølge en beregning fra Dansk Byggeri havde 77 procent af dem der brugte BoligJobordningen en årlig indkomst på under 500.000 kroner, og lige knap halvdelen af dem tjente i 2018 under 350.000 om året. Regnestykket viser, at af de 464.981 danskere som brugte ordningen havde knap halvdelen en indtægt på 29.000 kroner eller derunder om måneden.

Nordjyderne er flittige til at bestille en håndværker

Norjyderne tager førstepladsen. Her benyttede 10,9 procent af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 9,4 procent.. Syddanmark følger skarpt efter med 10,4 procent, og Region Hovedstaden er den region, der relativt brugte håndværkerfradraget mindst sidste år. Det betyder, at sammenlignet med indbygget tallet i Region Hovedstaden og indbyggertallet i Nordjylland, var der flest nordjyder målt i procent der brugte fradraget. I København var det nemlig kun 8,0 procent af indbyggerne.

Håndværkerfradraget er derfor ikke kun for københavnersnuder, men må siges, at være bredt forankret i hele Danmark.

Du kan læse hele statistikken og tjekke artiklens tal efter i sømmene her: BoligJobfradrag – 2018 – fakta og statistik.

Skriv et svar