Få 3 tilbud

Fra salgskonsulent til Account Manager på 3 måneder!

Sæt skub i din salgskarriere hos 3byggetilbud.dk 🚀

Stilling:
Salgskonsulent

Type:
Fuldtid

Lokation:
København

Deadline:
23.10.2024


Hej du! 👋

Er du på udkig efter en fed karrieremulighed, hvor du kan udvikle dig og være en del af et energisk team, hvor fællesskab og sparring er i højsædet? Så er denne stilling lige noget for dig! 🤩 Læs mere om jobbet som salgskonsulent lige her.

Vi forestiller os at du…

  • Ønsker at starte en salgskarriere eller få flere kompetencer inden for salgsbranchen
  • Er klar på udvikling og læring
  • Er resultatsøgende og ikke bange for et nej
  • Er energisk og udadvendt
  • Vægter et godt kollegaskab højt

Nu tænker du måske, at du helst skal have erfaring fra lignende jobs eller en relevant uddannelse – det behøver du ikke! Vi er interesseret i dit personlige drive og dit udviklingspotientiale, resten skal vi nok lære dig.

Vi tilbyder:

  • Fast grundløn + provision uden loft
  • Arbejdstid: 8.00 – 16.00
  • Grundig oplæring og udviklingsforløb tilpasset dine nuværende kompetencer og ambitioner
  • En fed arbejdsplads i indre by – København K – med fredagsbar og højt humør
  • Mere end 70 kolleger med et stort sammenhold på tværs af alle afdelinger
  • Sociale arrangementer i løbet af hele året
  • Du bliver en del af en koncern, der rækker ud over de danske landegrænser – vi er en del af den nordiske virksomhed Schibsted.

Hvad laver man som konsulent hos 3byggetilbud.dk?

Som konsulent hos os er det din fornemmeste opgave at samarbejde med vores netværk af håndværkere. Du har dine egne kunder og din egen portefølje, som du har ansvaret for.

Du bliver en del af vores fantastiske salgsafdeling i København, som består af teams, hvor der sidder et godt mix af garvede Senior Key Account Managers, etablerede Account Managers og helt nyudklækkede salgskonsulenter, som dig. Og vi går højt op i, at vi i fællesskab når vores målsætninger og budgetter. Derfor vil du også opleve at gode råd og sparring er en naturlig del af hverdagen – og det går begge veje mellem nye som gamle.

Din udvikling kan se sådan her ud:

Forrige
Næste

Akademi / Salgskonsulent
De første 3 måneder er du en del af et kompetencegivende onboardingforløb, hvor du klædes på til stillingen som salgskonsulent. Du vil blandt andet: Få intern salgstræning, opbygge din portefølje og trænes i mersalg.

Som Account Manager får du en dybere forståelse for salgsprocesser og produkter, så du kan opbygge en portefølje af håndværkere. Du får viden om fastholdelse, mersalg, social selling og kundemøder. Du deltager også i et eksternt salgskursus. 

Som Junior Key Account Manager kommer du til at arbejde endnu mere struktureret. Dine arbejdsopgaver vil nemlig ikke kun være opsøgende salg, men også at vedligeholde samt skabe stærkere relationer med dine eksisterende kunder.

Som Key Account Manager har du en indgående forståelse for firmaets kultur, koncept og produkter. Du oplæres i databaseret salg, genforhandling og dybere social selling. Du tilbydes eksterne kurser, mulighed for mentorordning og får dit eget ansvarsområde, som du træner dine kolleger i.

Som Senior Key Account Manager er du first mover og involveret i nye produkter. Din portefølje består nu af nøglekunder og udover at være mentor og have eget ansvarsområde, er du også ekspert i medieplaner. Du vil tilbydes videreuddannelse og eksterne kurser.

“Konsulent” – Er det ikke bare en sælger?

Tjoo, det kan man vel godt sige… Men det er også meget mere end det! Som konsulent hos os sælger du selvfølgelig vores produkter og services, men du agerer også rådgiver og vigtig samarbejdspartner for dine kunder. Du distribuerer opgaver specifikt efter dine kunders kompetencer og behov, rådgiver dem i markedsføring og hjælper dem med at løfte niveauet i deres virksomhed. Du er dine kunders personlige konsulent.

Nogle af de relationer der er mellem nogle af vores konsulenter og deres kunder går mere end 15 år tilbage!

Hvem er 3byggetilbud.dk?

3byggetilbud.dk er Danmarks største formidler af renoverings- og byggeopgaver. Vi hjælper danskere med at finde 3 håndværkere eller entreprenører, der kan varetage netop deres opgave. Vores landsdækkende netværk af håndværkere og samarbejdspartnere tæller mere end 1.600 firmaer.

På 3byggetilbud.dks hovedkontor i København sidder vi omkring 60 medarbejdere og i Aarhus-afdelingen er vi 10 medarbejdere. De forskellige afdelinger arbejder med alt fra salg, service, kommunikation, it og økonomi. På tværs af afdelingerne arbejder vi med en fælles ambition om at gøre det trygt og nemt for danskerne at få udført håndværkerarbejde – og nemt for håndværkerfirmaer at finde de relevante og ønskede opgaver.

En del af Schibsted Marketplaces

I 2022 blev 3byggetilbud.dk en del af den nordiske virksomhed Schibsted Marketplaces, som bl.a. også står bag DBABilbasenMybanker og Lendo i Danmark og en lang række virksomheder i både Norge, Sverige of Finland. Schibsted Marketplaces har virksomhederne Mittanbud, Servicefinder og Remppatori, som er Norge, Sverige og Finlands “svar på” 3byggetilbud.dk. Vi gør ikke tingene helt ens, hvorfor vidensdeling og sparring landende i mellem er en stor ressource.

Fordi vi er en del af det norske Schibsted Marketplaces, er vi fra tid til anden i Norge for at lære vores nordiske kollegaer bedre at kende – senest var vi f.eks. på skitur i Hvitfjell.

Vi har et stærkt fællesskab, og energien er altid god. Samtidig er der gode muligheder for faglig udvikling, og så er vi gode til at støtte hinanden i det daglige. Det, jeg virkelig værdsætter ved at arbejde her, er den varierede hverdag og mine kolleger, der gør hver dag god til en god dag.  

Selma, Key Account Manager

Søg jobbet

Vi kalder løbende til samtale, og opstarter hold hhv. den 15. oktober og 5. november 2024. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til hverdagen, oplæringen eller noget helt tredje? Giv endelig Education & Recruitment Manager, Hamza Inayat, et kald på telefon 53 73 44 60, så I kan tage en snak om stillingen.

Send din ansøgning til job@3byggetilbud.dk. Inkluder en kort beskrivelse af dig selv og et par argumenter for, hvorfor du er den rette til jobbet og skriv “Salgskonsulent – København” i emnefeltet.

Persondatapolitik

placeholder

Er du nysgerrig på vores arbejdskultur, og hvad det reelt vil sige at arbejde hos 3byggetilbud.dk?


Mød nogle af dine kommende kollegaer:

Potræt af Alexander Talarek

Key Account Manager

Alexander Talarek

amt@3byggetilbud.dk
Potræt af Jesper S. Lenthe

KAM & Sales Support

Jesper S. Lenthe

jsf@3byggetilbud.dk
Potræt af Frederik Schneider

Senior KAM

Frederik Schneider

fsj@3byggetilbud.dk
Potræt af Nicklas Frederik Lundberg

Account Manager

Nicklas Frederik Lundberg

nfl@3byggetilbud.dk

Hverdagen i tal hos 3byggetilbud.dk