Skrevet den 7. august 2020 af Anton Egholm - Ingen kommentarer endnu
En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.
Efter en flot måned med hurtig opfølgning og en kundetilfredshed, der siger spar to, er TC Anlæg løbet afsted med titlen som månedens håndværker. Læs meget mere om, hvordan anlægsvirksomheden fra Midtsjælland har lagt sig øverst i håndværkerpyramiden.
En fast handlekraftig rutine til at kontakte bygherrerne, og en tilgang til håndværket, som bærer præg af en kærlighed for anlægshåndværket, er noget af det, der ligger til grunde for TC Anlægs prestigefyldte titel. Indehaveren Thomas Kim Christensen fortæller, hvordan han griber kundedialogen an og om hvilken tilgang han har til sine projekter.
TC Anlæg ved hvordan man får sat dialogen i gang med kunderne: Man ringer nemlig bare til dem med det samme. For indehaveren er det vigtigt allerede at etablere en solid kontakt til kunden fra start af. Det er en handlekraftig rutine, som man hos TC Anlæg gør brug af for at nå ud til alle dem, der smider en projektbeskrivelse i deres retning.
Og ifølge TC Anlæg, er en stærk og flydende kundedialog med tovejskommunikation altafgørende for at nå i hus med en flot og solid løsning. Det er vigtigt at vise sin pålidelighed og troværdighed – og det gør de hos TC Anlæg ved at have en jordnær dialog, der bidrager til at kunderne føler sig trygge i anlægsvirksomhedens grønne hænder.
Som eksperter på området udfører TC Anlæg opgaver med stor diversitet inden for anlægsfaget og de er stolte af, at de kan levere forskellige løsninger, der matcher kundens behov og drømme. Én ting går dog igen hver gang Thomas Kim Christensen og TC Anlæg rykker ud: Det er nemlig aldrig at levere en løsning til en kunde, som indehaveren ikke ville have hjemme hos sig selv. Håndværket bliver altså leveret fra øverste hylde hver eneste gang, og det har hjulpet virksomheden frem til en kundetilfredshed på intet mindre end 100 procent på 3byggetilbud.dk.
Med den i baghovedet ønsker vi TC Anlæg et stort tillykke med de flotte tal og den velfortjente titel som månedens håndværker i august hos 3byggetilbud.dk.
Sådan anmelder kunderne TC Anlæg |
|
![]() |
Kundetilfredsheden er bestemt af de karakterer, som bygherrer giver leverandøren efter opgaven er udført. |
![]() |
Svarprocenten illustrerer hvor hurtig firmaet er til at tage kontakt til bygherre, når de har indsendt en opgave til 3byggetilbud.dk |