Sådan tjekker du dine indefrosne feriepenge
Allerede nu kan du på borger.dk tjekke, hvor mange af dine indefrosne feriepenge, der venter på dig i år. Da første pulje, af de indefrosne feriepenge blev udbetalt tilbage i september, oplevede vi hos 3byggetilbud.dk en enorm byggelyst, derfor anbefaler vi denne gang at booke en håndværker i god tid.
Da de indefrosne feriepenge i september 2020 blev udbetalt før tid, modtog 3byggetilbud.dk 38 procent flere opgaver, end samme måned i 2019. Og med en fordobling af håndværkerfradraget og meget mere tid i hjemmet forventer vi hos 3byggetilbud.dk en lignende reaktion, når feriepengene i foråret 2021 igen bliver frigivet.
Hos 3byggetilbud.dk anbefaler vi derfor, at man er ude i god tid, hvis de indefrosne feriepenge skal bruges til at realisere de store byggedrømme.
Hvordan tjekker jeg mine indefrosne feriepenge?
- Gå til borger.dk
- Klik på ”tjek dine feriemidler”
- Klik på ”Videre”
- Log ind med dit NemID
- Herefter vises dine optjente feriemidler
Kan jeg kombinere mine feriepenge med håndværkerfradraget?
Ja, du kan godt kombinere dine feriepenge med håndværkerfradraget. I år er håndværkerfradraget endda hævet til op til 25.000 kroner per person i fradrag. Der er altså mange penge at spare, og pludselig rækker de indefrosne feriepenge langt, når der skal renoveres eller bygges.
Hvis du vil vide mere om håndværkerfradraget, har vi skrevet en artikel om det.
Gode forårsbyggeprojekter
Solen titter snart frem bag skyerne, og blomsterne begynder snart at spire – foråret er inden længe på vej, og vi går mod lysere tider. Det betyder også, at det er en god idé at booke den håndværker, der skal hjælpe med dit udendørs arbejde allerede nu.
Eksempler på opgaver under åben himmel:
- Maleropgaver
- Anlæg- og brolægningsopgaver
- Fliserens
- Tagopgaver
- Udskiftning af vinduer og døre
- Isoleringsopgaver
Der er ikke nogen tvivl om, at både coronanedlukningen og de indefrosne feriepenge har medvirket til enorm travlhed i håndværkerbranchen. I august 2020, således måneden op til udbetalingen af de indefrosne feriepenge, havde vi hos 3byggetilbud.dk formidlet 46.235 byggeopgaver, hvilket er det antal opgaver, som der blev formidlet i hele 2019. Det er derfor vigtigt at være ude i god tid til alle typer af bygge- eller renoveringsopgaver.
Hvornår kan jeg få udbetalt mine feriepenge?
I december sidste år sagde finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau, at de indefrosne feriepenge vil blive udbetalt inden påsken i slutningen af marts i år.
”Feriepengene vil blive udbetalt i slutningen af marts næste år, kort før påske. Med de to sidste ferieuger sikrer vi, at der kommer flere penge ud. Det giver også mulighed for, at dem, som ikke kom med i første omgang, kan komme med nu,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau kort efter, at aftalen blev indgået på Christiansborg.
Hvis du allerede har fået udbetalt feriepenge i 2020, kan du i foråret 2021 få udbetalt resten, hvilket svarer til op til 2 ugers ferie. Har du ikke fået udbetalt feriepenge i september 2020 kan du få udbetalt det hele, hvilket omtrent svarer til op til 5 ugers ferie.
Læs mere om dine feriepenge her.
Hvorfor bliver mine indefrosne feriepenge udbetalt?
Som en del af regeringens genopretning af dansk økonomi besluttede man at udbetale op til tre uger af de indefrosne feriepenge i september 2020. Herefter besluttede man i december, at de sidste 2 uger af de indefrosne feriepenge skulle udbetales i foråret 2021.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet