Så tabte vi igen til svenskerne
Kigger man i DBU’s arkiver, opdager man, at Sverige har vundet 45 fodboldlandskampe mod 38 danske sejre. En trist statistik set med danske briller, og faktisk er det ikke kun på grønsværen, at vores arvefjender fra Sverige er os overlegne.
UPDATE: Håndværkerfradraget er udløbet. Den sidste dag du kunne få arbejde udført med håndværkerfradrag var d. 31.12.2014.
Forleden afslørede en ny rapport, at Sverige er tæt på at have udryddet sort arbejde på baggrund af det svenske ROT-fradrag, der giver et håndværkerfradrag på bygge- og renoveringsopgaver. Det sorte arbejde er mindsket markant, fordi håndværkerfradraget er så tilstrækkelig stort, at sort arbejde ikke kan betale sig. Op mod 50.000 svenske kroner kan svenske boligejere opnå i fradrag på håndværkeropgaver.
Dermed distancerer Sverige sig endnu en gang fra Danmark, der fortsat kæmper med sort arbejdskraft. Herhjemme har vi siden sommeren haft en tilsvarende fradragsordning, kaldet håndværkerfradraget, hvor boligejere kan få et fradrag på 15.000 kroner, hvilket er langt fra svenskernes 50.000 svenske kroner.
Større opgaver
Det danske håndværkerfradrag, der løber frem til udgangen af 2012, gives blandt andet til bygge- og renoveringsopgaver, men med rapporten fra Sverige, må man slå tvivl om, hvorvidt det danske fradrag er tilstrækkelig stort. Spørgsmålet er, om vi i Danmark kunne sænke brugen af sort arbejde, hvis håndværkerfradraget var 30.000, 40.000 eller 50.000 kroner. Samtidig kunne man forestille sig, at store håndværkeropgaver ville blive udført, hvis at fradraget var det større.
Siden ROT-fradraget blev indført for tre år siden, har man i Sverige skabt mere end 25.000 ekstra jobs, da fradraget har medvirket til, at det har betalt sig at arbejde ”hvidt.”
Nogle gange kunne man ønske sig, at politikerne gik efter mere ambitiøse løsninger, når det handler om at sætte gang i job og den generelle samfundsøkonomi. Det skal naturligvis nævnes, at den svenske stat pt. arbejder med en mere bæredygtig økonomi end den danske, og derfor har bedre råd til store tilskud og fradrag til boligejerne. Omvendt ville den store udgift for staten kunne skabe ”hvide” job og sætte gang i større byggeopgaver.
Der foreligger endnu ingen rapport for, hvilken effekt det danske håndværkerfradrag har haft. Hvad tror du?
5 kommentarer
Er fradraget i Sverige 50 eller 100000 kr pr husstand ? Har hørt fra svensk professor at det er 100.000, Hvad er rigtigt ? vh Hans GP, Holte
Hej Hans
Det er 50.000 kr. pr. husstand i den svenske model.
Hej Hans
Undskyld mit hurtige svar.
Du har ret mht. de 100.000. Det er op til 100.000 kr. pr. husstand i den svenske ordning.
Der er ingen tvivl om at fradraget har interesseret rigtig mange mennesker og rigtig mange har udnyttet ordningen når de alligevel skulle renovere, istandsætte eller bare have pudset vinduer.
Det har muligvis ikke skabt så mange nye jobs, som man kunne have håbet, men det har helt sikkert flyttet mange penge fra den ‘sorte’ til den ‘hvide’ side og det kan man kun glæde sig over, selvom det nok er meget meget mindre end hvad den svenske ordning har rykket.
Godt nytår!
Mvh Peter
Hej Peter, tak for din kommentar.
Jeg giver dig fuldstændig ret, håndværkerfradraget har uden tvivl sat gang i mange renoveringsprojekter. Her på 3byggetilbud.dk har vi fra dag et også oplevet en positiv tendens i antallet af modtagne opgaver. Men mere vil jo altid have mere, og personligt kunne jeg godt tænke mig lidt mere vågemod fra politkernes side, især nu efter Svenskerne har dokumenteret at det virker..
Johnny – 3byggetilbud.dk
Viser 0 af 5 kommentarer