Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Hver 5. boligejer vil gøre brug af håndværkerfradraget i 2025

Fra 1. januar 2025 er det populære håndværkerfradrag vendt tilbage – denne gang i en grøn udgave, der skal motivere boligejere til energiforbedringer og klimatilpasning. Allerede nu meddeler 250.000 boligejere at de vil gøre brug af fradraget, mens dobbelt så mange overvejer at få foretaget renoveringer med fradraget.

Håndværkerfradraget er retur efter tre års pause. Og de danske boligejere er klar til at benytte sig af fradraget i 2025. Knap hver femte boligejere, 19 procent, ønsker at gøre brug af fradraget i 2025. Dertil går det dobbelte, 42 procent, med overvejelser om at renovere og at bruge fradraget i den sammenhæng. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for ejendomsmæglerkæden Home.

Hvad kan man få håndværkerfradrag for i 2025?

Det grønne håndværkerfradrag giver mulighed for at trække op til 8.600 kroner i arbejdsløn fra i skat pr. person. Det svarer til en skattebesparelse på i snit ca. 2.250 kroner i 2025, oplyser Danske Bank. Fradraget gælder ikke materialer til projektet. Det kan i stedet bruges på arbejdsløn til energiforbedringer, klimasikring og vedvarende energiløsninger.

”Det er måske ikke de helt store summer, men det lader alligevel til, at fradraget kan have en motiverende effekt,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen i en pressemeddelelse.

Sådan vil boligejerne bruge håndværkerfradraget

Holder tallene stik, står omkring 250.000 boliger overfor forbedringer med håndværkerfradraget i 2025, mens cirka 530.000 potentielt bliver forbedret.

”Det er nok langt fra alle boligejere, der har haft tid og lejlighed til at sætte sig ind i detaljerne i det nye håndværkerfradrag, men meget tyder på, at det nye fradrag kan motivere en del til at sætte gang i forbedringer,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Ser man på, hvad boligejerne planlægger at bruge fradraget til trumfer energirenoveringerne over klimatilpasningsprojekterne. 28 procent af de boligejere, som har planer om at bruge håndværkerfradraget, ønsker at bruge fradraget på udskiftning af vinduer og ruder. Isolering af ydervægge følger tæt efter med 22 procent. Derudover påtænker 18 procent udskiftning af yderdøre eller terrassedøre.

Kun 13 % af de adspurgte planlægger at bruge fradraget på forbedring af afløbsinstallationer eller dræn. Det placerer klimatilpasning som nummer fem på listen over prioriterede forbedringer. På fjerdepladsen er arbejde på varmeanlæg (fx varmepumper, fjernvarmeunits, el-vandvarmere).

“Det kan undre lidt, at den type forbedringer først kommer ind her, for øgede regnmængder og højtstående grundvand er på dagsorden mange steder, og vi kan se i andre målinger, at det er en bekymring hos mange boligejere,” siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Få hjælp til dit projekt med 3byggetilbud.dk

Uanset om du drømmer om nye vinduer, bedre isolering eller klimatilpasning, gør 3byggetilbud.dk det nemt at finde kvalificerede håndværkere til dine projekter. Vi tilbyder gratis og uforpligtende tilbud, så du kan komme godt i gang med at udnytte det grønne håndværkerfradrag i 2025.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *