Få 3 tilbud
Sektion For håndværkere

Gørding Ventilationsmontage ApS udvikler både egne evner og firmaet hos 3byggetilbud.dk

”Både sidste år og i år har vi nydt godt at være samarbejdspartner hos 3byggetilbud.dk, og jeg håber og tror kun, det bliver bedre,” sådan lyder det fra Jørgen Skjøt Kokholm, der er indehaver af Gørding Ventilationsmontage ApS.

Gørding Ventilationsmontage ApS har siden 2016 været samarbejdspartner hos 3byggetilbud.dk. Et samarbejde, der løbende har udviklet sig, og som har sat skub i Jørgens forretning – særligt når det kommer til de private boligejere.

Hos Gørding Ventilationsmontage ApS beskæftiger de sig udelukkende med ventilation. For de syv dygtige medarbejdere er ingen opgave for stor eller lille, derfor varetager de både de store projekter og det lille parcelhus – og netop når det gælder det lille parcelhus, spiller 3byggetilbud.dk en vigtig rolle for Gørding Ventilationsmontage ApS.

“3byggetilbud.dk kommer ind i billedet, når det handler om de private kunder. Det er primært gennem 3byggetilbud.dk, at vi får en masse opgaver ind med boligventilation for den private boligejer,” siger Jørgen Skjøt Kokholm og fortsætter:

“Jeg havde egentlig hele tiden tænkt, at jeg gerne ville gøre mere ud af at ramme de private kunder – derfor indgik vi et samarbejde med 3byggetilbud.dk.”

En god håndsrækning

For Gørding Ventilationsmontage ApS har samarbejdet med 3byggetilbud.dk betydet flere ordre i ordrebogen, men forventningerne stiger også i takt med de mange ordrer.

“Jeg har været tilfreds med samarbejdet hos 3byggetilbud.dk. Vores firma har udviklet sig efter, vi er kommet med – det kan man også se på vores salg, som er steget. Men jeg stiler også efter, at det skal stige endnu mere.”

Jørgen Skjøt Kokholm, indehaver

Han fortsætter:

“Jeg har også fået lavet en plusprofil med bedømmelsesmodul på portalen, og vi har også lige indgået en udvidet samarbejdsaftale, så der er løbende udvikling.”

Talegaverne i brug

Jørgen Skjøt Kokholm indrømmer også, at det tog lidt tid at komme i gang, da talegaverne og salgsevnerne skulle finpudses og optimeres. Det var nemlig en ny tilgang for firmaet, når opgaverne skulle vindes hjem med flere tilbudsgivere på de samme opgaver:

“Det tager altid lige lidt tid at komme i gang – det tror jeg, at det gør for alle. Det er en ny måde at gøre det på, men det har også gjort, at jeg er blevet meget bedre til at tale med kunderne. Man lærer mange ting undervejs,” siger Jørgen Skjøt Kokholm.

Gørding Ventilationsmontage ApS blev grundlagt i 2015, så de mange års erfaring i branchen har Jørgen tilegnet sig, inden han blev selvstændig.

“Jeg har mange års erfaring med faget, men knap så mange års erfaring med at være selvstændig, og jeg er jo heller ikke udlært sælger, så den del har jeg lært gennem de opgaver, jeg har fået fra 3byggetilbud.dk”

Jørgen Skjøt Kokholm, indehaver

Nøglen til mange vundne opgaver

Efter mange år som loyal samarbejdspartner hos 3byggetilbud.dk har Jørgen efterhånden knækket koden til den gode kundedialog og mange vundne opgaver.

“Jeg kan se, at jo hurtigere jeg er til at få fat i mine kunder og til at få en god dialog med dem, des tættere er jeg på at vinde en opgave. En god dialog er alfa og omega, og det kan også ses på firmaets anmeldelser, som der i øvrigt er kommet flere af, efter vi samarbejder med 3byggetilbud.dk,” afslutter Jørgen Skjøt Kokholm.

Er du vores næste håndværker?

Vi indgår altid aftaler efter geografiske områder, så vi sammen kan finde den løsning, der passer til dit firmas kapacitet.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *