Få 3 tilbud
Sektion For håndværkere

Sørens malerfirma får 70 % af omsætningen fra 3byggetilbud.dk

Der er gang i butikken hos PS Malerservice – kunderne vælter ind, og tilfredse kunder vælter ud. Virksomheden er ikke mere end tre år gammel, men alligevel har PS Malerservice formået at få opbygget en firmandsvirksomhed med vind i sejlene. Læs meget mere om PS Malerservice her, og om hvordan de har oplevet samarbejdet med 3byggetilbud.dk.

Den Holbæk-lokaliserede firemands virksomhed PS Malerservice søger altid at levere et professionelt og alsidigt stykke arbejde til deres kunder – og det lykkes de med. Indehaver Søren Jensen fortæller stolt om, hvordan hans forretning giver ham flere glæder – både i form af tilfredse kunder, men også fordi PS Malerservice sætter en ære i at give udfordrede unge muligheden for en hjælpende hånd.

Et alsidigt arbejde

Det er altid en fordel at kunne levere et alsidigt stykke arbejde for kunderne, specielt når man er ude i privaten. PS Malerservice har et ekstremt bredt kompetencefelt – og det er ifølge Søren Jensen et godt værktøj til en høj kundetilfredshed.

Når vi er ude ved en kunde, kan vi for eksempel både sætte filt op i stuen og spartle en kabevæg op i soveværelset. Og hvis badeværelset eller køkkenet også trænger til en klat maling, så kan vi også klare det i samme ombæring.

Søren Jensen, indehaver

Stor opgavevækst

Det er gode tider i malerbranchen ifølge Søren Jensen, og det betyder, at der er travlt på telefonlinjen hos PS Malerservice. Opgaverne kommer ind på flere måder, og især har firmaet fået et stort antal henvendelser fra kunder, der har fundet deres vej gennem 3byggetilbud.dk. Søren Jensen vurderer, at cirka 70 procent af virksomhedens kunder det seneste stykke tid, er kommet ind gennem 3byggetilbud.dk. På trods af at paraderne var oppe til at starte med, endte PS Malerservice med at indgå et samarbejde med 3byggetilbud.dk.

”Man har ofte paraderne oppe, når man bliver kontaktet af en opgaveudbyder – og da jeg blev kontaktet af 3byggetilbud.dk, havde jeg før prøvet at blive snydt et par gange af andre virksomheder. Så de første fire gange jeg blev kontaktet af 3byggetilbud.dk var jeg ikke interesseret,” fortæller Søren, der til sidst overgav sig og indgik et samarbejde med 3byggetilbud.dk i 2018.

Jeg endte med at hoppe med på en ganske fin basisaftale, hvor jeg gjorde det klart, at hvis jeg ikke fik kunder i butikken, så ville jeg ikke kontaktes igen. Men allerede efter jeg havde indbetalt pengene, fik jeg 4-5 kunder ind, så jeg tænkte hurtigt, at måske er der noget at hente her.

Søren Jensen, indehaver

På trods af at man som håndværkerfirma er i konkurrence med to andre firmaer på mange af opgaverne, er det ikke noget som PS Malerservice bekymrer sig om – et hurtigt opkald og en mail eller en sms plejer at være nøglen til at vinde opgaverne for virksomheden.

Mulighed for at give videre

Den massive vækst af opgaver har givet PS Malerservice midlerne til at kunne udvide og samtidig få opfyldt et af virksomhedens delmål. Virksomheden har nemlig fra start haft en interesse i at skabe lærepladser for udfordrede unge. I dag kan indehaver hos PS Malerservice, Søren Jensen, allerede glæde sig over, at han er kommet i mål med det.

PS Malerservice har været i gennem en forrygende udvikling: Opgavevæksten og det stigende antal medarbejdere har kun givet Søren Jensen endnu mere blod på tanden til at fortsætte samarbejdet med 3byggetilbud.dk.

Er du vores næste håndværker?

Vi indgår altid aftaler efter geografiske områder, så vi sammen kan finde den løsning, der passer til dit firmas kapacitet.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *