For private For håndværkere
Få 3 tilbud Log ind

Kælderrenovering – Få 3 gratis tilbud

Få et sundere indeklima og øg boligens værdi med professionel kælderrenovering. Modtag 3 gratis tilbud fra erfarne håndværkere, og gør din kælder tør, varm og mere anvendelig.

  • Nemt – Indsend din opgave online
  • Hurtigt – Bliv kontaktet inden 3 dage
  • Gratis – 100 % uforpligtende
  • Håndværkere i hele landet

4785 anmeldelser på

Så enkelt er det at indhente byggetilbud

indsend opgave

Indsend din opgave

Beskriv kort den opgave, du ønsker at få udført

Opgave behandling

Opgaven behandles

Vores serviceafdeling kontakter dig telefonisk

Tilbud modtagelse

Du modtager tilbud

Tre udvalgte håndværkere giver dig et tilbud

Vælg leverandør

Du vælger håndværker

Vælg frit mellem de tre tilbud, og opgaven udføres

En kælderrenovering kan gøre en stor forskel – både for komforten, indeklimaet og boligens værdi. For boligejeren betyder det tørre, varme og funktionelle rum, lavere varmeregning og færre risiko for fugt- og skader. Uanset om kælderen skal bruges til opbevaring, hobbyrum eller opholdsrum, er det vigtigt, at arbejdet udføres korrekt med fokus på fugtsikring og ventilation. Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente tilbud fra erfarne håndværkere, der har specialiseret sig i renovering af kældre.

Hvad indebærer en kælderrenovering?

En veludført kælderrenovering kan give ekstra, brugbare kvadratmeter og gøre kælderen til et behageligt og funktionelt rum. Kældre har dog ofte særlige udfordringer, som kræver særlig ekspertise – f.eks. fugtproblemer, lav loftshøjde eller kolde vægge. Formålet med en kælderrenovering er typisk at gøre kælderen mere tør, energieffektiv og behagelig at opholde sig i, samtidig med at husets værdi øges.

Derfor er det vigtigt at planlægge arbejdet grundigt og vælge håndværkere med erfaring i kælderrenovering, så resultatet bliver både holdbart og funktionelt. Dog dækker en kælderrenovering over både små forbedringer og større indgreb, afhængigt af kælderens stand og anvendelse.

Typiske problemer i kældre

Kælderen er ofte ikke bygget til længerevarende ophold, selvom mange i dag ønsker at bruge den som opholdsrum, kontor eller hobbyrum. Det kan derfor opstå en række udfordringer:

Kulde: Kulde er et almindeligt problem i mange kældre, fordi isoleringen ofte er utilstrækkelig. Det kan gøre både gulve og vægge kolde og skabe et ubehageligt opholdsrum. Samtidig øger kulden en risiko for kondens, som kan føre til fugtproblemer. God isolering er derfor vigtig for både varme og tørhed i kælderen.

Fugt: Fugt er en af de mest almindelige udfordringer i kældre. Fugt kan trænge ind gennem fundamentet fra jorden omkring huset eller dannes som kondens på kolde vægge. Tegn på fugt kan være misfarvninger, afskallet maling, saltudtræk eller en tung lugt. Fugten kan skabe grobund for skimmelsvamp og svække konstruktionen, så det er vigtigt at finde årsagen og udbedre problemet i tide.

Skimmel: Skimmelsvamp er et problem, der ofte opstår i fugtige og dårligt ventilerede kældre. Skimmel kan vokse på vægge, lofter og bag møbler og giver ofte en muggen lugt og et dårligt indeklima. Langvarig eksponering kan påvirke helbredet og give symptomer som irriterede øjne, hovedpine, allergi eller astma. Derfor bør skimmel altid fjernes hurtigt, samtidig med at årsagen til fugten udbedres.

Radon: Radon kan være et problem i kældre, fordi gassen naturligt findes i jorden og kan trænge ind gennem små revner og utætheder i gulv og vægge. Kælderen ligger tættest på jorden, og derfor måles radon ofte først her. Høje niveauer kan påvirke indeklimaet og være sundhedsskadelige, men problemet kan reduceres med ventilation, tætning eller et radonsug.

Dårlig udluftning: Dårlig ventilation er et almindeligt problem i kældre, hvor luftskiftet ofte er begrænset. Uden tilstrækkelig ventilation kan fugtig luft ophobes og give dårlig luftkvalitet. Det kan føre til træthed, hovedpine, tørre slimhinder og øge risikoen for fugt og skimmelsvamp. Et ventilationssystem kan forbedre luftkvaliteten og forebygge disse problemer.

Oversvømmelser/Vandskade: Vandskade i kælderen er et problem, der kan opstå ved kraftig regn, stigende grundvand eller overfyldte kloakker. Oversvømmelser kan beskadige gulve, vægge og installationer og skabe grobund for fugtskader og skimmel. Forebyggelse gennem dræn, højvandslukke og korrekt terrænregulering kan være afgørende for at beskytte kælderen.

Lav loftshøjde og trange rum: Mange kældre er oprindeligt ikke bygget til beboelse, men i dag ønsker mange at bruge dem til opholdsrum, kontor eller hobbyrum. Lav loftshøjde og trange rum kan derfor begrænse både funktionaliteten og mulighederne for indretning. Som udgangspunkt må en kælder kun anvendes til overnatning og længerevarende ophold, hvis kommunen har godkendt den til beboelse.

Gamle VVS- og elinstallationer: Gamle installationer er et problem i mange ældre kældre. Vandrør, afløb og elledninger kan være nedslidte eller utætte, hvilket kan føre til lækager, fugtproblemer, kortslutninger eller andre sikkerhedsrisici. Samtidig kan forældede installationer begrænse mulighederne for at bruge kælderen til moderne funktioner eller beboelse.

Hvilke løsninger findes der

Der findes flere løsninger, som kan gøre din kælder tør, varm og behagelig at bruge. Valget afhænger af kælderens tilstand, formålet med rummet og omfanget af renoveringen.

Isolering og efterisolering:

Isolering og efterisolering kan være en effektiv løsning, hvis kælderen opleves kold, fugtig eller ubehagelig at opholde sig i. Mange ældre kældre er enten dårligt isolerede eller slet ikke isolerede, hvilket kan føre til kolde vægge og gulve samt øget risiko for kondens og fugtproblemer.

Ved at isolere kældervægge, gulve eller fundament kan varmetabet reduceres, så kælderen bliver varmere og mere behagelig at bruge. Samtidig kan korrekt isolering hjælpe med at stabilisere temperaturen og mindske risikoen for fugt og skimmel, fordi kolde overflader reduceres.

Hvis kælderen allerede har isolering, men den er gammel eller utilstrækkelig, kan efterisolering være en god løsning. Efterisolering er en investering, der ofte hurtigt tjener sig hjem gennem lavere varmeregninger, højere energimærke og øget boligværdi.

For at opnå det bedste resultat bør isoleringsarbejdet planlægges med fokus på både varme og fugtforhold, så konstruktionen fortsat kan ånde, og fugtproblemer undgås. Derfor kan det være en fordel at få rådgivning fra fagfolk, der kan vurdere den bedste løsning til netop din kælder.

Omfangsdræn:

Et omfangsdræn kan være løsningen, hvis din kælder oplever fugtproblemer eller vandindtrængning. Et omfangsdræn graves ned rundt om husets fundament og leder regn- og grundvand væk, så det ikke trænger ind i kælderen. Dette mindsker risikoen for fugt, skimmelsvamp og råd i konstruktionen og gør kælderrummene mere anvendelige og behagelige.

Omfangsdræn er især relevant, hvis kældervægge viser tegn på fugt, eller hvis du ønsker at kombinere drænarbejdet med efterisolering af ydervægge for at øge energieffektiviteten. For at sikre korrekt funktion og langvarig effekt bør drænet altid etableres af autoriserede fagfolk, der tager højde for jordbund, terræn og bygningens fundament.  

Ventilationsanlæg:

Et ventilationsanlæg udskifter fugtig, stillestående luft med frisk luft og hjælper med at forebygge fugt- og skimmelproblemer. Anlægget fjerner også støv, pollen, radon og andre skadelige partikler, så indeklimaet forbedres, og kælderrummet bliver mere behageligt at opholde sig i.

For at sikre optimal effekt bør ventilationsanlægget dimensioners og installeres af professionelle, så luftskiftet sker jævnt uden at skabe træk.

Et genvexanlæg er en type ventilationsanlæg med varmegenvinding, som også kan være en god løsning i kælderen. Anlægget udskifter løbende den fugtige luft med frisk luft udefra, men genbruger samtidig varmen fra den luft, der ledes ud af boligen. På den måde forbedres indeklimaet og fugtniveauet reduceres, uden at det fører til unødigt varmetab. Det kan være en fordel i kældre, hvor man ønsker et bedre indeklima og samtidig vil holde energiforbruget nede.

Terrænregulering:

Terrænregulering kan være en løsning, hvis regn- og overfladevand samler sig omkring huset og øger risikoen for fugt i kælderen. Ved terrænregulering fjernes, flyttes eller tilføjes jord for at sikre, at området omkring huset får korrekt fald væk fra fundamentet. På den måde ledes regnvand væk fra bygningen, hvilket kan være med til at forebygge fugtproblemer og vandindtrængning i kælderen.

Vådrumssikring:

Vådrumssikring kan være en løsning, hvis der er risiko for vandpåvirkning i kælderen, f.eks. i forbindelse med badeværelse, bryggers eller vaskerum. Ved at vådrumssikre rummet beskyttes vægge og gulve mod fugt, hvilket reducerer risikoen for vandskader, skimmelsvamp, råd i konstruktioner og dårlig lugt.

Skal 3byggetilbud hjælpe med dit projekt?

Udgravning:

Hvis kælderen har lav loftshøjde eller ujævnt gulv, kan udgravning være en løsning. Ved at sænke kældergulvet kan du opnå bedre rumhøjde og gøre rummet mere funktionelt og behageligt at opholde sig i. Udgravning kan især være relevant, hvis du ønsker at bruge kælderen til opholdsrum eller i nogle tilfælde beboelse, hvor der stilles krav til loftshøjde og indeklima.

Det er dog en kompleks opgave, der kræver grundig planlægning og i nogle tilfælde omlægning af kloakrør eller installationer. Som udgangspunkt må man ikke grave dybere end fundamentets underside, da det kan påvirke husets stabilitet. Hvis det er nødvendigt, bør arbejdet planlægges i samarbejde med en bygningsingeniør. Derfor bør udgravning altid udføres af fagfolk, der kan sikre korrekt understøtning, afretning og dræning, så konstruktionen forbliver stabil og risikoen for fugtproblemer reduceres.

Udskiftning og opgradering af gamle VVS- og elinstallationer:

Gamle vandrør, afløb og elledninger kan være nedslidte og udgøre en sikkerhedsrisiko. Ved at opgradere eller udskifte installationerne reduceres risikoen for lækager, kortslutninger og fugtskader. Samtidig giver det mulighed for at installere moderne løsninger og gøre kælderen egnet til beboelse eller andre funktioner.

Hvornår kræver det fagfolk?

Ved større forbedringer eller egentlig renovering af kælderen er det som regel nødvendigt at inddrage fagfolk. En erfaren håndværker kan vurdere kælderens tilstand, identificere problemer som fugt- eller sætningsskader og rådgive om de bedste løsninger. I nogle tilfælde kan det også være relevant at få en bygningsingeniør til at gennemgå kælderen, især hvis der skal foretages omfattende ændringer i konstruktionen.

Hvem foretager renoveringen af din kælder?

Kælderrenovering kræver ofte flere forskellige faggrupper, afhængigt af kælderens stand og hvilke løsninger der er nødvendige. Udvendigt arbejde, som etablering af omfangsdræn eller terrænregulering, udføres typisk af en entreprenør eller autoriseret kloakmester. Hvis der skal etableres nye afløb eller forebygges oversvømmelser, kræver det typisk en autoriseret kloakmester eller VVS-installatør. Skader på gulve og vægge, støbning af nye gulve og indretning håndteres som regel af murer eller entreprenør. Udvendig eller indvendig isolering udføres ofte af en entreprenør i samarbejde med en isolatør, mens installation af mekanisk ventilation kræver fagpersoner med erfaring, og el-arbejde i forbindelse med ventilation eller belysning skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Skal der indrettes et badeværelse eller vaskerum i kælderen, kræver det autoriseret VVS-installatør til vand- og afløbsinstallationer samt korrekt vådrumssikring.

Hvis du vil ombygge kælderen til beboelse, etablere et badeværelse eller ændre kloakforhold, vil det ofte kræve godkendelse fra kommunen.

Ved større projekter kan det være en fordel at benytte en hovedentreprenør, som koordinerer de forskellige faggrupper og sikrer, at arbejdet følger planen og overholder reglerne. Ved at indhente flere tilbud kan du finde håndværkere med erfaring i netop den type arbejde, din kælder kræver.

Murer
Det er ofte en murer eller en totalentreprenør, der står for renoveringen af kælderen.

Hvad koster en renovering af kælderen?

Prisen på en kælderrenovering afhænger af flere faktorer, herunder kælderens tilstand, størrelse, omfanget af arbejdet og valg af materialer. Hvis der er behov for udgravning for at få højere loftshøjde, bliver renoveringen mere omfattende og dermed også dyrere. Etablering af omfangsdræn og udvendig isolering hører ofte til de mest omkostningstunge poster, men kan samtidig være afgørende for, at kælderen får et holdbart resultat. Forbedringer af VVS eller elinstallationer kan også påvirke prisen.

Mind­re projekter, såsom udskiftning af gulvbelægning, maling eller forbedring af ventilation, ligger som regel i den lavere prisklasse. Mellemstore renoveringer, hvor der kombineres isolering, fugtsikring, mindre vægforbedringer og forbedret ventilation, kræver mere tid og materiale og vil derfor ofte have en højere pris. De største og mest omfattende projekter, som etablering af nyt omfangsdræn, udvendig isolering af kældervægge, udbedring af skader og eventuel indretning af vådrum, kan blive dyre, da de kræver specialisering, gravearbejde og flere materialer.

Prisen afhænger ikke kun af omfanget af renoveringen, men også af valg af håndværker. Hver håndværker fastsætter typisk sin egen timeløn, hvilket kan give store prisforskelle. Derfor anbefales det altid at indhente mindst tre tilbud fra forskellige håndværkere eller entreprenører. Det giver dig ikke blot et bedre indtryk af prisniveauet, men også mulighed for at se forskellige løsningsforslag og tilgange. Samtidig kan det være tidskrævende at finde håndværkere med den rette erfaring og ledige kapacitet. Hos 3byggetilbud.dk kan du få flere håndværkere til at byde på din renovering, så du nemt kan vælge de bedste tilbud og finde det rette match til dit projekt.

Mulighed for håndværkerfradrag

Når du renoverer din kælder, kan du i nogle tilfælde få håndværkerfradrag for arbejdslønnen til visse typer arbejde. Fradraget gælder især grønne forbedringer, som gør boligen mere energieffektiv eller beskytter den mod fugt og klima. Det kan for eksempel være arbejde som isolering af gulve og vægge for at reducere varmetab, omfangsdræn og fugtsikring for at forebygge vandproblemer eller installation af ventilation og andre energiforbedrende løsninger.

Håndværkerfradraget giver mulighed for et fradrag på op til 9.000 kr. pr. person for arbejdslønnen. Når arbejdet er udført og betalt, skal beløbet indberettes på skat.dk, hvor du registrerer håndværkerens arbejdsløn.

Få svar på dine spørgsmål om kælderrenovering – alt du bør vide, før du går i gang

Kan det betale sig at renovere sin kælder?

Ja, en kælderrenovering kan øge boligens værdi og samtidig give flere funktionelle kvadratmeter. Den forbedrer ofte både komforten og boligens samlede attraktivitet, da kælderen bliver mere anvendelig i hverdagen. Samtidig vil en renovering typisk føre til et sundere indeklima med færre fugtproblemer og bedre muligheder for at indrette rum til fx opbevaring, hobby eller ophold.

Hvad koster en kælderrenovering pr. m² i Danmark?

Prisen på kælderrenovering varierer afhængigt af omfang og kompleksitet, men ligger ofte i spændet fra ca. 5.000 til 20.000 kr. pr. m². Den afhænger især af kælderens tilstand, hvilke løsninger der er nødvendige, samt om der skal udføres fugtsikring, isolering eller installationer, og om kælderen skal godkendes til beboelse. Mindre forbedringer som maling eller ventilation er typisk billigere, mens større projekter med fx dræn, isolering eller vådrum er dyrere.

Hvad er de mest effektive metoder til at løse fugtproblemer i kældre?

De mest effektive løsninger er typisk omfangsdræn, udvendig fugtsikring, korrekt ventilation og i nogle tilfælde indvendig efterisolering. Ofte kræver det en kombination af flere løsninger.

Hvilke krav skal en kælder opfylde for at blive godkendt til beboelse?

Kælderen skal leve op til krav om bl.a. loftshøjde, dagslys, ventilation og flugtveje for at kunne godkendes til beboelse.

Kan en kælderrenovering reducere varmeregningen?

Ja, når kælderen bliver korrekt isoleret og fugtsikret, kan det bidrage til et bedre indeklima og lavere varmetab, hvilket kan reducere varmeregningen.

Hvor lang tid tager en kælderrenovering fra start til slut?

De fleste kælderrenoveringer tager 4–12 uger, men det afhænger i høj grad af projektets omfang og kompleksitet. Hvis der fx skal laves udgravning for at øge loftshøjden, etableres omfangsdræn eller håndteres alvorlige fugtproblemer, kan tidsplanen strække sig til 3–5 måneder.

Tidsforbruget afhænger især af faktorer som kælderens nuværende stand, behov for fugtsikring, adgangsforhold omkring huset, samt hvor mange installationer (el, VVS, ventilation) der skal etableres eller flyttes. Derudover kan myndighedsgodkendelser og leveringstid på materialer også påvirke den samlede byggeperiode.

Se tidligere løste opgaver

26/03-2026Inddragese af loftrum

Inddragese af loftrum

Entreprise på konvertering og renovering af ca 35kvm råloft til inddragelse i bolig u…

Se opgave +
26/03-2026Totalrenovering af 1. sal

Totalrenovering af 1. sal

Forespørgsel på renovering / ny 1. sal Hej, Vi står overfor en større renovering, hv…

Se opgave +
25/03-2026Renovering af bolig

Renovering af bolig

Jeg ønsker at indhente tilbud på en renovering. 1. Sal : Nyt dinessen gulv med van…

Se opgave +
25/03-2026Opførsel af tilbygning

Opførsel af tilbygning

En tilbygning på eksisterende hus Omtrent 60-80 kvm Bygherres kæreste ejer bolig. T…

Se opgave +
25/03-2026Etablering af redskabsrum på 18kvm.

Etablering af redskabsrum på 18kvm.

Etablering af redskabsrum. Redskabsrummet skal have et areal på ca. 3 x 6 meter. Hert…

Se opgave +
25/03-2026Renovering af hus med garage til boligudvidelse

Renovering af hus med garage til boligudvidelse

Vi ønsker tilbud på et større renoveringsprojekt af vores hus. Vi har en projektbesk…

Se opgave +
24/03-2026Opførelse af stålhal

Opførelse af stålhal

Hej. Jeg ønsker at indhente tilbud på opførelse af stålhal. Opgaven omfatter, en komp…

Se opgave +
24/03-2026Omdannelse af loftrum til beboelse

Omdannelse af loftrum til beboelse

Projekbeskrivelse: Omdannelse af loftrum (conversion of loft space to habitable area)…

Se opgave +

Danmarks største formidler af byggeopgaver

opgaver siden år 2000
765.000+

Opgaver siden år 2000

aktive håndværkere i danmark
2.100

Aktive håndværkere Danmark rundt

byer med håndværkere
80.000+

Henvendelser årligt i hele landet

succesrate på indsente opgaver
4,7 ud af 5

Stjerner på afsluttede opgaver

Sådan vurderer kunderne 3byggetilbud.dk

Slip for besværet med selv at finde håndværkere

Typiske kælderrenoveringsopgaver som vi får ind på 3byggetilbud.dk:

  • Lægning/støbning af fliser/gulv i kælder, renovering af gulv
  • Renovering af kældergulv med gulvvarme
  • Isolering af kælder
  • Etablering af afløb i kælder
  • Skimmelsanering i kælderrum
  • Nyetablering af badeværelse i kælder
  • Udbedring af el i kælderrum
  • Etablering af ventilation i kælder
  • Fugtrenovering af kælder
  • Udgravning af kælder
  • Totalrenovering af kælder
  • Etablering af omfangsdræn
  • Reparation af vandskade i kælder