Løs problemer med indeklimaet med ordentlig ventilation. Et ventilationsanlæg giver frisk luft i boligen og bedre sundhed for både mennesker og hus. Samtidig kan du spare på varmeregningen med god ventilation.
Ventilation kan løse de fleste problemer med indeklimaet
Ventilation kan løse de fleste problemer med indeklimaet Fordi de fleste boliger i dag er så godt isolerede, har den friske luft svært ved at komme indenfor – og den dårlige indeluft svært ved at komme ud. Samtidig er vi slemme til at glemme udluftningen, ligesom mange boliger ikke er udstyret med udluftningsmuligheder, der er effektive nok.
Det har ført til flere og flere problemer med indeklimaet herhjemme. For når fugten og f.eks. farlige luftarter som radon ikke kan trænge ud og den friske luft ikke kan komme ind, opstår der nemt alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. mug- og skimmelangreb.
Dårlig udluftning kan også medføre en række andre helbredsproblemer for beboerne, f.eks.:
Hovedpine
Træthed og manglende energi
Tørre slimhinder i næsen
Røde øjne på grund af tørre slimhinder
Dårligere søvn
Udover at give grimme, sorte skjolder på væggene, afgiver mug og skimmel også en række sporstoffer, som kan give beboerne i boligen luftvejsproblemer og i værste fald føre til allergier.
Hvad er ventilation?
Du kan etablere en bedre ventilation i din bolig på flere forskellige måder. Som udgangspunkt kan ventilationsløsningerne kategoriseres i tre hovedgrupper:
Naturlig ventilation: Er den form for ventilation, der opstår ved ,at du åbner et vindue, en dør eller en dertil indrettet trækkanal i mur eller vinduesrammer
Mekanisk ventilation: Anvender elektriske, mekaniske ventilatorer til at suge luften ud af boligen og blæse ny luft ind. Oftest anvendes en central ventilationsenhed, der så fordeles rundt i boligens rum ved hjælp af et rørsystem.
Hybrid ventilation: Anvender en kombination af naturlig og mekanisk ventilation, så der kan spares strøm på den mekaniske ventilation. Et hybridt ventilationsanlæg justerer hele tiden effekten alt efter hvor meget naturlig ventilation, der er i boligen. Det kaldes flydende balancering af ventilationen.
Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente tilbud på en tilpasset ventilationsløsning til din bolig, forening, erhvervslokaler eller et fjerde sted.
Skal 3byggetilbud.dk hjælpe med dit projekt?
Hvordan fungerer et ventilationsanlæg?
Ved at indføre et ventilationsanlæg i boligen, kan du afhjælpe problemer med fugt, dårlig luft og også fjerne mindre koncentrationer af den kræftfremkaldende luftart radon. Større koncentrationer af radon i indeluften kræver separat udluftning under grunden på huset.
Et mekanisk eller hybridt ventilationsanlæg udskifter luften i din bolig, så luftfugtigheden holdes nede og mængden af støvpartikler i luften mindskes. Det foregår som allerede nævnt ved, at der installeres en central ventilationsenhed – oftest på loftet – som så kan henholdsvis suge luften ud og blæse ny, frist luft udefra ind via et rørsystem, der er ført rundt til de enkelte værelser og rum i boligen.
Derved afhjælpes også problemer med:
Fugt
Pollen
Støv
Husstøvmider
Radon
Damp og em fra madlavningen
Kemikaliedampe
Og de allerede omtalte sundheds- og helbredsproblemer
Moderne ventilationsanlæg sørger samtidig for at trække varmen ud af den luft, der føres ud af boligen, så du ikke får øget varmeudgifterne på grund af ventilationen. På den måde yder ventilationsanlægget et tilskud til opvarmningen af boligen frem for at belaste det.
Hvordan finder du det bedste ventilationsanlæg til din bolig
Det er yderst vigtigt, at du anskaffer et ventilationsanlæg, der er dimensioneret korrekt til din bolig. Ellers risikerer du, at du enten får problemer med manglende effekt af ventilationen eller at der opstår træk, fordi anlægget har for stor effekt.
Det kan et professionelt ventilationsfirma hjælpe dig med. De har stor erfaring med etablering af ventilationsanlæg i både parcelhuse, etageejendomme og firmaer. Derfor kan de nemt regne sig frem til, hvordan ventilationsanlægget skal dimensioneres og installeres, for at give dig den optimale udskiftning af luften i din bolig.
Prisen på et ventilationsanlæg afhænger af anlæggets dimensioner og effekt, længden og kompleksiteten på det rørsystem, der skal etableres, samt mærket på anlægget og den pris, som ventilationsfirmaet skal have for at sætte anlægget op.
Men uanset om du skal etablere ventilation i din privatbolig, i boligforeningens ejendom eller i et firma eller en butik, ønsker du naturligvis ikke at betale overpris for dit ventilationsanlæg. Derfor er det en god ide, altid at indhente minimum 3 tilbud på ventilation fra lige så mange forskellige leverandører.
Men har du ikke de store erfaringer med ventilationsanlæg og tilbudsindhentning fra håndværkere, kan det være svært at gennemskue de mange parametre i tilbuddet. Så hvilket tilbud er reelt set det billigste og leverer det billigste firma nu også et lige så godt installationsarbejde som det dyreste. Det er for sent at finde ud af, når først anlægget er sat op.
3 tilbud på ventilation uden at få sved på panden
Ved at bruge vores tilbudstjeneste slår du flere fluer med et smæk. Fo dels slipper du for at skulle ringe forgæves til en masse ventilationsfirmaer, som måske alligevel ikke har tid. Og dels er du sikker på, at de firmaer som vi henviser til dig for at give tilbud på ventilationsanlægget, er firmaer, som du kan regne med leverer et ordenligt stykke arbejde.
Hos 3byggetilbud.dk samarbejder vi med en række professionelle ventilations- og kølefirmaer over hele landet, som vi gennem vores løbende kommunikation og opgaveformidling kender ganske indgående. Samtidig indhenter vi vurderinger fra vores brugere af de firmaer, som vinder tilbudsrunderne. Disse vurderinger tager vi med i vores overvejelser, når vi skal finde 3 firmaer i nærheden af dig, som kan give dig et tilbud på ventilation.
Derfor er du sikker på, at de firmaer som kontakter dig, når du har bedt om tilbud på ventilation, rent faktisk er nogen, som har leveret ventilationsløsninger, som andre af vores brugere har været tilfredse med. Derved sparer du både tid og undgår at få sved på panden, når du skal vælge den rigtige leverandør af ventilationsanlæg til dig.
Se tidligere løste opgaver
13/06-2026
Etablering af Genvex anlæg
Vi tænker at etablere denne i voers hus : Genvex eco 360 R inkl, montering på loftet…
Vi tænker at etablere denne i voers hus : Genvex eco 360 R inkl, montering på loftet og alt det der skal til.
Der er alt hvad der skal til på loftet og alm 250-300mm bats isolering
Huster er på 143 kvm to bad, 4 værlser, stu, køkken og bryggres/entre
Er ejer af bolig
Tilbud inkl. alt
Montering med alt inklusive af Genvex eco 360 r anlæg
Se opgave +
12/06-2026
Udbedring og udvidelse af ventilationsanlæg
Vi har 1 ventilations /genvækst anlæg som kun kan tænde og slukke. Når man drejer på …
Vi har 1 ventilations /genvækst anlæg som kun kan tænde og slukke. Når man drejer på knappen, så sker der ikke noget. Den blæser varm luft ud lige nu selv om det er varmt uden for. Så virker det også som om at den kører for høje omdrejninger selve anlægget.
Anlægget er fra da huset blev opført i 2002
Vi har også et ønske om at få trukket rør ud til de 2 små værelser da de ikke har noget ind og udsugning.
Håber det er til at forstå, men vil sætte pris på i kom ud og kiggede og gav et tilbud på hvad det vil koste
Tilbud er alt inkl.
Mandag/tirsdag passer ift. besigtigelse – hvis muligt
Udbedring af ventilationsanlæg samt udvidelse af det til 2 værelser
Ejerskifteforsikringen har bedt bygherre om selv at finde tilbud
Varmen på anlægget kan ikke reguleres, det kan kun tænde og slukke
Anlægget er overdimensioneret
Anlæggets mærke vides ikke
Anlægget er placeret på loftet
Ejer boligen
Se opgave +
10/06-2026
Levering og montering af Genvex anlæg
Tilbud på levering og montering af Genvex anlæg i mindre hus på 105 kvm. Der er følge…
Tilbud på levering og montering af Genvex anlæg i mindre hus på 105 kvm. Der er følgende rum – 3 mindre værelser, 1 bad, 1 entre og 1 køkken/alrum stue i et ca. 38 kvm.
Vedhæftet følger tegning hvordan vi har tænkt det skal laves – blå streg udsugning, rød streg indblæsning,
Er ejer af bolig
Tilbud inkl. alt / tages i dialog.
Etablering af Genvex anlæg.
Se opgave +
09/06-2026
Separering af udsugningssystem og nye ventilatorer
I min ejerforening har vi udfordringer med udsugningssystemet i vores bygning.
På lof…
I min ejerforening har vi udfordringer med udsugningssystemet i vores bygning.
På loftet går udsugningen fra badeværelserne sammen med udsugningen fra em-hætter, inden ventilatoren blæser luften ud gennem taget.
Flere lejligheder klager over lugtgener på badeværelserne, når der laves mad i de andre lejligheder.
De fleste lejligheder har em-hætter med motor.
Vedlagt skitse af ventilationssystemet samt billeder fra loftsrum.
Vi ønsker et tilbud på:
– Separering af rør på loftet til badeværelser og køkken for at forhindre lugtgener (både venstre og højre side af ejendom). Evt. med kontraspjæld.
– Nye ventilatorer til med mulighed for automatisk regulering efter udsugningsbehov (både venstre og højre side af ejendom).
– Indregulering/test af systemet.
– Hvis muligt ønsker vi at undgå endnu en taggennemføring, da taget er i dårlig stand.
E/F Edisonsvej 7
Bygherre er i bestyrelsen
Separering af udsugningssystemer og nye ventilatorer
8 boliger – 1 opgang
Udluftningsystem til venstre og til højre – har ikke noget med hinanden at gøre (se vedhæftede tegning)
Befinder sig på loftet
Gode adgangsforhold – elevator op til 4. sal og så trappe op til loftet
Se opgave +
09/06-2026
Etablering af varmegenvindingsanlæg
I forbindelse med totalrenovering af vores hus samt opførsel af en tilbygning vil vi …
I forbindelse med totalrenovering af vores hus samt opførsel af en tilbygning vil vi gerne have et tilbud på montering og installation af et varmegenvindsanlæg. Genvex / Nilan / Dantherm eller hvad anbefalingen lyder på.
Det oprindelige hus er på 126 m2 – og den kommende tilbygning er på 46m2. 173 m2
Både det oprindelige hus og tilbygningen er med saddeltag, så der er nem adgang via loftsrummet.
Vedhæftet en plantegning af huset.
Ejer boligen
Tilbud med alt inkl.
Se opgave +
05/06-2026
Genvindingsanlæg
Ventilationsanlæg. Der er brug for ventilation i huset på 142 m2, gennvexanlæg.
Til…
Ventilationsanlæg. Der er brug for ventilation i huset på 142 m2, gennvexanlæg.
Tilbud er alt inkl.
Husets energikilde vides ikke
Huset er 1 plan
Der er frit loftrum – isolering fjernes her
Åben for dialog til mærke
Ejer boligen
Se opgave +
02/06-2026
Etablering af Genvex anlæg
Beskrivelse:
Vi har netop købt en villa fra 1974 og skal i gang med en renovering af …
Beskrivelse:
Vi har netop købt en villa fra 1974 og skal i gang med en renovering af kælderen. Vi søger et professionelt ventilationsfirma til at levere, montere og indregulere et komplet ventilationsanlæg med varmegenvinding (Genveks).Anlægget skal dække en underetage/kælder på 125 m² (loftshøjde 2,20 meter).
Målet med renoveringen er at optimere indeklimaet til vores store familie, fjerne fugt og understøtte vores radonsikring for at opnå et samlet Energimærke B på ejendommen.
Specifikationer for opgaven:
Placering af aggregat: Selve anlægget skal monteres i et tilstødende værksted for at holde alt driftsstøj helt ude af beboelsen. Værkstedet skal ikke dækkes af ventilationen.Ændring af rum: Det eksisterende kælderkøkken nedlægges og laves om til et beboelsesrum. Det betyder, at kælderen i alt kommer til at bestå af 4 separate børneværelser samt et badeværelse, et disponibelt rum, og et gangareal.
Rørføring og ventiler: Alle beboelsesrum i kælderen ønskes dækket af anlægget. Der skal etableres indblæsning i de 4 kommende børneværelser. Der skal etableres udsugning i kældergangen (hvor der etableres en vaskesøjle) samt på badeværelset.
Kapacitet og radon: Anlægget skal have en luftkapacitet på ca. 300-400 m³/h, så det effektivt kan skabe det nødvendige luftskifte mod radon (vi udlægger sideløbende en radonsikret gulvmembran). rørene skal være de mindste der er mulige at trække langs loftet, så vi mister minimal loftshøjde
Støjisolering: Da luftindblæsningen sker i børneværelser (børn i alderen 10-13 år), vægtes effektive lyddæmpere på hovedkanalerne ekstremt højt.Kondensisolering: Rørføringen i det uopvarmede/semi-opvarmede værksted skal kondensisoleres korrekt efter gældende regler.
Vi ønsker tilbud på:Komplet levering af anlæg (f.eks. mærker som Genvex, Nilan, Dantherm eller tilsvarende i energiklasse A/A+), alt materiale (rør, ventiler, lyddæmpere, isolering), komplet montage (inklusiv boring af nødvendige huller gennem murene fra værkstedet) samt den endelige indregulering med målerapport.
Ejer boligen.
Tilbud alt inkl.
Ventilationsanlæg til kælder m. varmegenvinding
Kælder: 125 m2
Luftkapacitet skal være på ca. 300-400 m³/h
Se opgave +
01/06-2026
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Jeg ønsker tilbud på centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Huset er fra 197…
Jeg ønsker tilbud på centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Huset er fra 1973.
Er det ikke bedst at lægge det på loftet? Ellers er der et lille viktualie rum hvor vi også har solceller i dag hvor det muligvis kan placeres, så det ikke behøver at være på loft. Der er allerede 100 mm rør fra tidligere vent. anlæg, som går fra brændeovn i syd og helt ned til slutningen af gangen i nord. Det går også ud fra brændeovn og til kontor i Nord.
Gerne en model hvor man kan følge det hele på app.
Har fået anbefalet Nilan.
Der ligger ca. 350 mm lofts isolering på loft hvoraf 250-300 er nyt indblæst og 100 mm rockwool original isolering.
Ønsker ikke boring i tag, men gavle er OK
Antal m3 luft der minimum skal bruges iflg bygningsreglementet 233
Ejer bolig.
Tilbud inkl. alt.
Etablering af ventilationsanlæg.
Der er frit loftrum med gangbro.
Kunne godt tænke sig anlæg skal være i bolig gerne i vikutalie rum – er 45×115 cm og 240 i højden.
216 m2.
Den nuværende varmekilde er gas og brændeovn.
Der er nogle rør som måske kan genbruges.