Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

VVS’erens råd: Alt du skal vide om varmepumper og hjemmets VVS-installationer

En konstant forsyning af varmt vand, en effektiv varmefordeling og et velfungerende afløbssystem bidrager til det gode dagligliv. Det er derfor vigtigt at passe godt på hjemmets VVS-installationer og sørge for, at de fungerer, som de skal. Det gælder f.eks. varmekilden, der ifølge 3byggetilbud.dks branchepartner i VVS, er et varmt emne blandt landets boligejere.

Mange boligejere skænker sjældent deres VVS-installationer mange tanker – indtil de ikke fungerer som de skal. Uforudsete problemer som tilstoppede afløb, utætte rør eller problemer med centralvarmeanlægget kan føre til store gener samt omkostningstunge udbedringer. Det er derfor fornuftigt at passe godt på VVS-installationerne i hjemmet. 

Som følge af et større fokus på energiforbedring af boligen, er der dog én VVS-installation, der får mere opmærksomhed i hjemmene – og det er varmepumperne. Det erfarer Rasmus Friland Jomsdal, indehaver af Friland VVS ApS, der er 3byggetilbud.dks branchepartner i VVS-installationer. Stadigt flere får øjnene op for de mange fordele ved varmepumper, og det betyder, at Friland VVS ApS’ dygtige VVS’ere for tiden gør sig en hel del i at opsætte den miljøvenlige varmkilde. 

VVS’eren kan hjælpe dig med:   

  • Reparation og vedligeholdelse af eksisterende VVS-installationer
  • Installation og vedligeholdelse af varmekilder, såsom varmepumper, fjernvarmeanlæg, gasfyr mv.
  • VVS-installationer i nybyggeri
  • Udbredring og udskiftning af rør, vandhaner, toiletter mv.
  • Varmesystemer såsom radiatorer og gulvvarme
  • Energioptimering af VVS-installationer
  • VVS-tjek

Varmekilderne er in: Skal du vælge en varmepumpe frem for fjernvarme?

VVS’eren spiller en central rolle i at sikre, at hjemmets varmekilde fungerer optimalt. Planlægger du at skifte din varmekilde bør du derfor få hjælp fra en erfaren VVS’er, der kan sikre, at din varmekilde sikrer dig optimal komfort. 

Mange boligejere har i tiden med og efter de høje energipriser ramte i 2022 rettet øjnene på en varmepumpe som et alternativ til deres gamle varmekilde. Og det er der god grund til, fortæller Rasmus Friland Jomsdal. Varmepumpen kan nemlig en til en erstatte dit gamle gas- eller oliefyr, er særlig energieffektiv, kan opvarme din bolig på miljøvenlig maner – og kan for en del boligejere økonomisk bedre betale sig set ift. fjernvarme.

Længe har det ellers heddet, at fjernvarme var det sikre valg for landets boligejere, når de skulle erstatte deres gas- og oliefyr. Men sådan er det ikke altid i dag, forklarer Rasmus Friland Jomsdal og tilføjer: 

“Der følger nogle relativ tunge omkostninger med, når man skifter fra for eksempel gas eller olie til fjernvarme. Meningen var, at fjernvarme skulle være nemt og billigt jo flere man var om det. Men det koster rigtig mange penge at anlægge det i vejene rundt om i byerne, og det er forbrugerne, der får lov til at betale regningen for anlægningen af det,” fortæller Rasmus Friland Jomsdal og tilføjer, at det betyder, at omkostningerne for at skifte til fjernvarme flere steder er relativ tunge. Og det betyder, at det for flere potentielt bedre kan betale sig at skifte til en varmepumpe. Det er dog ikke så simpelt, for flere faktorer tilsammen afgør om en varmepumpe eller fjernvarme er det mest oplagte valg for dig og din bolig.

“Om du skal vælge fjernvarme eller en varmepumpe afhænger af flere faktorer, herunder din bolig. Energiklassen i boligen har en temmelig stor betydning. I boliger, der har et dårligt energimærke, vil en varmepumpe typisk ikke kunne betale sig. Men vi udfører en økonomisk beregning og i den tager vi i betragtning alle de faktorer, der er af betydning. Vi beregner på, hvad omkostningerne vil være med en varmepumpe kontra, hvad omkostninger er med den varmekilde, man har nu. Vi finder ud af, hvad det koster at etablere varmepumpen, og hvad tilbagebetalingstiden vil være, og det kan boligejeren så bruge til at vurdere, om det kan betale sig,” fortæller den erfarne VVS’er. 

Vidste du?

Energiklassen har betydning, for et dårligt energimærke betyder typisk, at boligen ikke er ordentligt isoleret. Når boligen ikke er ordentligt isoleret, vil den ikke kunne holde på varmen, og det betyder, at varmepumpen arbejder hårdere, og bruger mere strøm, på at producere varme, der pibler ud. 

Varmepumpe eller fjernvarme?

Både varmepumpen og fjernvarme er oplagte valg til dig, der vil udskifte din gamle varmekilde med et mere miljøvenligt alternativ. Men siden det er flere faktorer tilsammen, der afgør om varmepumpen eller fjernvarme er den bedste form for opvarmning til din bolig, er det fornuftigt at få en VVS’er til at vejlede dig samt udføre beregninger på, om den ene eller anden varmekilde er mest fordelagtig for dig og din bolig. 

Står du og skal vælge mellem en varmepumpe eller fjernvarme, bør du tage i betragtning følgende: 

  • Om der er tilslutningspligt til fjernvarme i dit område?  Bor du et område med fjernvarme, skal du muligvis være tilsluttet fjernvarmen via den såkaldte tilslutningspligt. Det er kommunen, der afgør, om din bolig er omfattet af tilslutningspligten. Der kan være mulighed for dispensation fra tilslutningspligten i særlige tilfælde. 
  • Startomkostninger, tilbagebetalingstid og omkostninger. Startomkostningerne ved fjernvarme er typisk lavere end omkostningerne ved en luft til vand-varmepumpe, men driftsomkostningerne ved fjernvarme kan være højere.
  • Om varmepumpen eller fjernvarme passer bedst til din bolig. Om du bør vælge den ene eller anden varmekilde afhænger i høj grad af den bolig, du bor i. En dygtig VVS’er vil hjælpe dig med at afklare, om din bolig er egnet bedst til en varmepumpe eller fjernvarme. 

Om du får etableret en varmepumpe eller tilknyttet fjernvarme, vil et erfarent VVS-firma, som Friland VVS ApS, kunne hjælpe med både opsætningen, installationen og vedligeholdelsen af din varmepumpe – eller serviceringen af fjernvarmeanlægget, når det årligt skal serviceres. 

Stor erfaring indenfor varmepumper

Varmepumpen er en energieffektiv måde at opvarme hjemmet på, da den udnytter energien fra luften eller jorden uden at producere CO2-udledning. Den er energieffektiv, fordi den genererer 3-5 gange så megen energi, som den bruger strøm. Det betyder, at udskifter du din gamle varmekilde til en varmepumpe, er der god chance for, at du kan spare på varmeregningen – og sikrer en god temperatur i hjemmet. 

Hertil er varmepumpen relativ nem at opsætte, fortæller Rasmus Friland Jomsdal og tilføjer, at boligen først skal besigtiges inden.  

“Vi besigtiger boligen, og her kigger vi på boligen og grunden, og så tager vi en snak om, hvad skal varmeanlægget kunne, hvor mange, der bor i boligen, har boligejer nogle fremtidsplaner. Vi stiller en masse spørgsmål, så vi kan få så mange faktorer med i betragtning. Så kigger vi på, hvad type installationer, der er i boligen, hvor ville vi kunne placere varmeanlægget henne osv. Der er mange lovkrav, som man skal forholde sig til og efterkomme – dem tager vi ligeledes højde for,” fortæller Rasmus Friland Jomsdal og fortsætter:

“Når jeg snakker produkt med kunden, taler vi om, hvad produktet skal kunne, og hvad man har af forventninger til produktet. Folk har ret forskellige ønsker både ift. funktionalitet og budget. Det spænder meget. Der vejleder vi naturligvis den enkelte kunde. Vi går generelt meget op i at hjælpe kunden med at træffe den rette beslutning – både i forhold til funktionalitet og budget.” 

Jeg deler rigtig gerne ud af mine erfaringer i forhold til produkter. Jeg plejer at sætte fordele/ulemper op, når det kommer til de forskellige produkter, der er i kikkerten. Så har kunden et godt udgangspunkt for at træffe en så optimale beslutning som mulig. Jeg ønsker ikke, at kunden skal vælge den dyreste løsning, men den bedste. Det er essentielt for mig, at kunden får den bedste rådgivning, så han eller hun træffer det rette valg – Rasmus Friland Jomsdal

Hos Friland VVS ApS er de eksperter i både luft til luft-, luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg. Hertil har det erfarne VVS-firma en partneraftale med en af verdens største leverandører indenfor varmepumper. Det betyder, at du trygt kan lade Friland VVS ApS hjælpe dig i mål med dit varmepumpeprojekt. 

Større renoveringer hitter – og får VVS’eren i arbejde 

Planlægger du at ombygge dit badeværelse eller gennemføre en større renoveringer af hele boligen, er det naturligvis vigtigt at inddrage en erfaren VVS’er. VVS’eren kan vejlede dig om de mest optimale løsninger samt sikre korrekt installation af rør og systemer. 

Større renoveringer af hjemmet er typisk blandt de mere komplicerede, og dyrere, projekter, og det er derfor helt essentielt, at du vælger de rette fagfolk til projektet – herunder den rette VVS’er. Det handler om at sikre både, at arbejdet udføres korrekt, at du vælger de rette materialer og installationerne harmonerer ift. æstetikken i hjemmet. Netop denne kombination af teknisk funktion og design vægtes højt hos Friland VVS ApS.  

“Vi sætter en ære i at bevare det gode håndværk indenfor VVS. Indenfor vores branche ser vi, at mange tyer til plastikmateriale. Så det er meget ‘in’, at alt er i plastik. Det kan dog tit være svært at få et slutprodukt i plastik til at se lige så flot ud som et slutprodukt i stål. Der er en tendens til at VVS’ere hurtigt får sat et plastikrør op og spændt det fast på en eller anden måde. Og det virker – og det virker lige så godt, som hvis det sidder pænt, men udseendemæssigt kan det slet ikke sammenlignes med et slutprodukt i stål. Vi går meget op i at både funktionalitet og udseende spiller. Vi går højt op i at kvaliteten er i orden – på alle parametre,” lyder det fra Rasmus Friland Jomsdal. 

Ved at vælge en VVS’er, der har fokus på alle aspekter lige fra funktionalitet til design, som Friland VVS ApS, kan du være sikker på at få VVS-installationer, der ikke blot fungerer optimalt, men også ser godt ud.

VVS’erens rolle ved større renoveringer

VVS’erens arbejde er alsidigt, og derfor skal VVS’eren også tit i arbejde ved større renoveringer. Ved renoveringer af ældre boliger, ombygninger eller udbygninger som tilbygninger er det VVS’eren, der står for installationen af rørføringer, herunder både vand- og afløbssystemer samt varmerør. VVS’eren sikrer, at alle VVS-installationer fungerer korrekt og opfylder de nødvendige standarder og lovkrav.

Badeværelsesrenoveringer: VVS’eren spiller en central rolle i projekter som badeværelsesrenoveringer, da badeværelset er et af de mest teknisk krævende rum i hjemmet. Når man skal installere nye toiletter, brusere, badekar og vaskemaskiner, er det vigtigt, at alle installationer udføres korrekt for at sikre, at vand- og afløbssystemerne fungerer som de skal. En forkert installeret rørføring kan hurtigt føre til vandskader, der kan være både dyre og besværlige at reparere. Derfor er det vigtigt, at VVS’eren er involveret allerede i planlægningsfasen, hvor de kan rådgive om, hvordan rørsystemerne bedst tilpasses den nye indretning af badeværelset. 

Udnyt at du har gang i renoveringen – og læg gulvvarme

Flere boligejere vælger, når de i forvejen er i gang med at renovere, at opgradere varmesystemet og installere gulvvarme. Ifølge Rasmus Friland Jomsdal er dette en populær løsning, da gulvvarme ikke blot giver en mere jævn varmefordeling, men også frigør plads i rummet ved at eliminere behovet for radiatorer. Gulvvarme kan desuden være mere energieffektiv, da den ofte kræver en lavere vandtemperatur end traditionelle radiatorer for at opnå den samme komfort. 

“Vi ser en del boligejere, der skal have anlagt køkken eller nyt gulv på nederste etage, der vælger at få lagt gulvvarme i samme ombæring. Og det er der god grund til, for det er meget nærliggende, når nu man allerede er i gang. Har man en etage til, kan man jo fortsat beholde sine radiatorer deroppe og så blot få anlagt gulvvarme nedenunder,” forklarer Rasmus Friland Jomsdal og tilføjer: 

“Radiatorer kræver højere temperaturer end gulvvarme gør. Lad os som eksempel sige, at både radiatoren og gulvvarmen kræver 100 liter i timen, men mens radiatoren kræver vand, der har en temperatur på 60 grader til at varme rummene op, kræver gulvvarmen vand, der har en temperatur på 40 grader. Og det betyder jo, at man har et overskud af energi, når man vælger gulvvarme frem for radiatorer, fordi man med gulvvarme kan nøjes med at varme vandet op til 40 grader frem for 60. Det er der jo en energibesparelse i. Det er derfor oplagt at overveje, om man bør skifte til gulvvarme, når man i forvejen er i gang med at renovere.” 

Køkkenrenoveringer: I forbindelse med køkkenrenoveringer spiller VVS’eren en betydelig rolle, da denne sikrer, at alle vand- og afløbssystemer installeres korrekt og tilpasses det nye køkken. VVS’eren står for installationen af nye vaske, opvaskemaskiner og vandhaner, samtidig med at de kontrollerer, at rørsystemerne er opdaterede og i god stand. Er rørføringerne i dårlig stand, er det VVS’erens arbejde at udskifte dem. Ved køkkenrenoveringer arbejder VVS’eren ofte tæt sammen med køkkenmontører og elektriker for at sikre, at installationer som vaske, hvidevarer og gasblus bliver korrekt tilsluttet.

Større renoveringer af hjemmet: Når boligen skal renoveres, for eksempelvis at opnå en bedre rumfordeling, er det vigtigt at tænke rørføringerne ind fra starten af projektet. Her bidrager VVS’eren med at planlægge og installere rørsystemer samt varmeinstallationer, der passer til den nye indretning. Det kan være alt fra at sikre, at vandforsyningen til badeværelser og køkken er optimal, til at sikre, at varme- og ventilationssystemerne dimensioneres, såfremt det er nødvendigt. Når man udfører større renoveringer, er det vigtigt at undersøge om de gamle installationer kan bevares, eller de er placeret uhensigtsmæssigt og skal flyttes. 

Hertil kan VVS’eren ligeledes rådgive om muligheder for at integrere energioptimerende løsninger, der kan gøre boligen mere energieffektiv. Gennem hele renoveringsprocessen er VVS’ernes arbejde med til at sikre, at alle VVS-installationer er både funktionelle og æstetisk tiltalende, så boligen ikke blot bliver mere effektiv, men også mere behagelig at bo i.

Søg rådgivning hos VVS’eren

Når du skal ændre i eller opgradere dine VVS-installationer, er det vigtigt at inddrage VVS’eren så tidligt som muligt i processen, forklarer Rasmus Friland Jomsdal. På den måde undgår man fejl i installationerne og omkostningstunge skader som følge her – samt undgår man at gå med forhåbningen om, at en bestemt VVS-løsning er tilstrækkelig eller mulig, når den ikke er det. 

Rasmus Friland Jomsdal har gennem sine mange år i branchen kunne erfare, at en del kunder har en mindre eller mere klar ide om ønsker til slutresultatet, men at det ikke altid er muligt at indfri alle de ønsker på grund af tekniske, økonomiske eller praktiske forhold i din bolig. De gør derfor hos Friland VVS ApS meget ud af at vejlede og forventningsafstemme fra starten af.  

“Mange kunder har en klar forestilling om slutresultatet på deres VVS-projekt, men tit er den forestilling rent teknisk slet ikke mulig. Enten fordi den løsning, de påtænker, ikke er tilstrækkelig, eller fordi det slet ikke er muligt. Hos Friland VVS ApS takker vi hellere nej til et arbejde, når vi ikke kan stå inde for den løsning, kunden ønsker, fordi vi vil kunne se og selv i øjnene med det færdige resultat,” forklarer Rasmus Friland Jomsdal og tilføjer: 

“I de tilfælde træder vi til og forklarer, hvad der realistisk kan lade sig gøre for den pågældende kunde, samt hvilke løsninger der bedst passer til kundens situation. Vi spørger ind til, hvad de har gjort sig af tanker, hvad de har af ønsker og krav til løsningen, og hvad deres budget er. Og på den baggrund kan vi så vejlede dem og forklare, hvad der rent teknisk og praktisk er muligt af VVS-installationer – også i forhold til boligens forhold, budget og så videre. Vi går højt op i at forventningsafstemme fra starten af, fordi vi på den måde sikre, at den enkelte kunde får en løsning, der fungerer optimalt og matcher kundens ønsker og behov på bedst mulige vis”. 

Hos et erfarent VVS-firma som Friland VVS ApS kan du få uvurderlig rådgivning om, hvilke løsninger der bedst passer til dine behov og bygningens eksisterende VVS-installationer og -systemer. Og ved at involvere VVS’eren tidligt i processen kan du undgå dyre fejl og sikre, at alle installationer lever op til gældende regler og standarder. 

Friland VVS ApS

Friland VVS ApS er 3byggetilbud.dks branchepartner indenfor branchen VVS-arbejde. Det veletablerede, erfarne firma løser alle former for VVS-arbejde – for både private og erhverv. Du er altid velkommen til at kontakte firmaet med små som store opgaver:

bp-3byg-vvs-24

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *