Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

VVS’erens ultimative guide til den private boligejer

VVS-installationer skal udføres korrekt og vedligeholdes regelmæssig for at undgå potentielle problemer. Samtidig er VVS'erens arbejde ofte kilden til en energieffektiv bolig. Få førstehåndsviden og gode råd om alt fra varmekilder til badeværelser fra den erfarne VVS-installatør.

Det er vigtigt at prioritere VVS-installationer, da de spiller en afgørende rolle i vores daglige liv. En korrekt installeret og vedligeholdt VVS-installation sikrer adgang til rent drikkevand, effektive afløb, varmt vand og ikke mindst en energieffektiv varmekilde. Desuden kan en fejlbehæftet VVS-installation føre til alvorlige problemer som lækager, oversvømmelser, unødvendig slitage på systemet og høje energiregninger.

MBJ VVS Teknik ApS med Mathias Huniche Christensen i spidsen, har mere end 15 års erfaring med VVS-faget. Firmaet har afdelinger i både Kalundborg og København og tilbyder en bred vifte af VVS-opgaver til både private, erhverv og ejendomme. De har har både autorisation og VE-certifikater.

“Vi holder os hele tiden opdateret på nye trends og fornyer løbende vores certificeringer. Der er sket meget inden for vores branche de seneste år. Og derfor er det enormt vigtigt, at VVS-installatøren kender til de forskellige produkter, deres indvirkning på de forskellige installationer og forstår at rådgive rigtigt,” fortæller Mathias Huniche Christensen.

Hvilke opgaver kan MBJ VVS Teknik ApS udføre?

  • Installation af VVS-systemer i nybyggeri
  • Reparation og vedligeholdelse af eksisterende VVS-installationer
  • Udskiftning af defekte VVS-komponenter såsom vandhaner, toiletter og rør
  • Installation af varmesystemer såsom radiatorer og gulvvarme
  • Energioptimering af VVS-installationer
  • Udfærdigelse af tilstandsrapporter og energimærkninger af VVS-installationer.

VVS-installatøren har styr på din varmekilde

En VVS’er har ansvaret for at installere og vedligeholde varmekilder i en bolig. Dette inkluderer varmepumper, fyr og fjernvarme. Det er en VVS’er med autorisation, der kan hjælpe dig med dine varmekilder, både når det kommer til servicetjek, reparation af defekter og naturligvis, når der skal monteres en ny varmekilde.

“Varmekilderne laver vi rigtig meget af. Nu er det faset lidt ned på grund af el- og gasprisen er faldet. Men sidste år installerede vi rigtig mange varmepumper,” fortæller Mathias Huniche Christensen.

MBJ VVS Teknik har stor erfaring med varmepumper

En varmepumpe er en energieffektiv måde at opvarme en bolig på. Et dygtigt VVS-firma, som MBJ VVS Teknik Aps, sørger både for at installere varmepumpen, så den fungerer optimalt og giver den ønskede varme i boligen.

Da energipriserne steg sidste år, kom der stor efterspørgsel på luft til vand varmepumper. Og med god grund: En luft til vand varmepumpe er en type varmepumpe, der bruger energi fra udeluften til at opvarme vandet i et varmesystem. Denne type varmepumpe er en energieffektiv måde at opvarme dit hjem på, da den udnytter den gratis energi fra luften uden at producere CO2-udledning.

“Den store efterspørgsel som vi alle mærkede betød også at det gik rigtigt stærkt, da nogle danskere fik sat deres varmepumper op. Og nogle gange også lidt for stærkt,” forklarer Mathias Huniche Christensen fra MBJ VVS Teknik ApS. Det betød, at der eksempelvis blev sat varmepumper op, der ikke var installeret korrekt eller som ikke var dimensioneret ordentligt. Dimensioneringen er vigtig, når det kommer til varmepumper og størrelsen.

Hos MBJ VVS Teknik ApS har de VE- godkendelse til at montere varmepumper og har mange års erfaring med montagen. “Varmepumperne er efterhånden blevet rigtig, rigtig gode. De kan sikre mange boligejere en energieffektiv varmekilde og leve i rigtig mange år – og derfor ærgrer det mig selvfølgelig at se, at der er nogle, der har fået installeret noget, hvor det gik lidt for stærkt og dimensionerne eksempelvis ikke passer,” siger Mathias Huniche Christensen fra MBJ VVS Teknik ApS.

Efterspørgslen på varmepumper er ikke nær så stor, som den var for et år siden. Blandt andet fordi, at priserne på gas og olie lige nu er lavere, men også fordi, at der er mange, der venter på en klar udmelding om, hvorvidt de kan få fjernvarme og så er der en del, der afventer en varmepumpepulje fra Energistyrelsen.

Til gengæld er det godt nyt for varmepumpejerne, at el-priserne er faldet så meget som de er. “Lave el-priser betyder, at varmepumperne bliver de billigste og mest energieffektive energikilder. Kombinerer du dette med, at du kan få din el-afgift reduceret med en varmepumpe, når forbruget overstiger 4.000 Kwh om året, så har du en stor besparelse på din energiregning,” siger Mathias Huniche Christensen fra MBJ VVS Teknik ApS.

Læs mere om varmepumper her

Olie- og gasfyr

I dag har mange boliger et fyr, der brænder enten olie eller naturgas for at opvarme boligen og dens brugsvand. Det anslås, at der er 400.000 danske hjem, der opvarmes med naturgas og 70-75.000 med olie. Mange danskere er i gang med at udskifte deres fyr eller planlægger at udskifte fyret. Det er VVS’ere, som MBJ VVS Teknik ApS, der hjælper boligejerne med deres fyr. De servicerer fyr og sikrer, at det fungerer korrekt og sikkert ligesom, at de hjælper når fyret har en defekt.

Fjernvarme

Fjernvarme er en populær måde at opvarme boliger på i Danmark. Og i de senere år har man lavet en massiv indsats for at få endnu flere med på fjernvarmenetværket. Derfor er der mange områder i Danmark, hvor man er i gang med at udrulle fjernvarme eller har planer om at udrulle den. En VVS’er vil sørge for at installere og vedligeholde fjernvarmeanlægget, så det fungerer optimalt og giver den ønskede varme i boligen.

Etablering og service af fjernvarme

Når der bliver etableret fjernvarme i dag, er det i størstedelen af tilfældene fjernvarmeselskabet, der står for etableringen. I hvert fald hvis det er Mathias Huniche Christensen fra MBJ VVS Teknik ApS fortæller, at der er flere og flere fjernvarmeselskaber, der er begyndt at kræve, at VVS-installatørerne bliver certificeret af Dansk Fjernvarme, og gennemfører et kursus, hvor de lærer en masse om vedligeholdelse af anlæg og de procedurer, der skal følges, når der arbejdes med fjernvarme. En certificering, som de naturligvis har hos MBJ VVS Teknik ApS.

Fjernvarmeanlæg skal ligesom mange andre varmekilder efterses løbende, forklarer den rutinerede VVS’er. Hans bedste råd til dig, der har et fjernvarmeanlæg er:

“Det bedste råd til dig, der har fjernvarme er at sørge for, at afkølingen er så god som muligt. Det vil sige, at returløbet til fjernvarmen er så lavt som muligt.” Og på spørgsmålet om hvor lavt returvandet skal være fortæller han, at det er meget forskelligt:

“Det kommer lidt an på, hvor varmt det er, når det kommer ind i huset. Der er ligesom et maksimum for, hvor meget vi kan køle vandet af. Og det kommer også an på, om du har gulvvarme eller radiator. Hvis du har gulvvarme, så er det typisk kølet mere ned, end det er med radiator. Så det er svært at sige, at der er et helt præcist tal at gå efter,” forklarer Mathias Huniche Christensen.

Det er typisk under service af fjernvarmeanlægget eller når fjernvarmen bliver installeret, at VVS’eren sørger for at tjekke om fjernvarmen spiller, at temperaturene kan komme op på et tilfredsstillende niveau i alle rum, om der er noget spild og om tilbageløbstemperaturen er optimal.

Hvorfor er det en god idé med en autoriseret VVS-installatør?

Når du skal have udført en lang række VVS-opgaver i dit hjem, er der ofte behov for en autoriseret VVS-installatør. Her er nogle af grundene til hvorfor:

  • Sikkerhed: En autoriseret VVS-installatør har den nødvendige viden og erfaring til at udføre arbejdet sikkert og korrekt. Dette kan minimere risikoen for skader på ejendommen og personskader.
  • Kvalitet: En autoriseret VVS-installatør vil udføre arbejdet i overensstemmelse med de gældende standarder og regler. Dette sikrer en høj kvalitet af arbejdet, som vil holde i mange år fremover.
  • Ansvar: En autoriseret VVS-installatør vil være ansvarlig for det udførte arbejde. Hvis der opstår problemer efter installationen, vil installatøren være ansvarlig for at rette op på fejlen.
  • Forsikring: En autoriseret VVS-installatør vil normalt have en forsikring, der dækker eventuelle skader, der måtte opstå under arbejdet. Dette giver dig ekstra tryghed og beskyttelse.
  • Lovkrav: Det er et lovkrav, at virksomheden har autorisation, hvis det er autoritetskrævende arbejde.

Renovering af badeværelset – en dyr affære

Det er ikke kun til boligens varmekilder, hvor du bør have en kompetent VVS-montør med. Også når det kommer til boligens badeværelse, er det et VVS-firma, der skal ind over for at du kommer godt i mål med projektet.

At renovere et badeværelse kan nemlig også være en kostbar affære. Og man plejer at sige at badeværelset er de dyreste kvadratmeter i boligen. Prisen afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen på badeværelset, valg af materialer og omfanget af renoveringen.

Hvis man ønsker at udskifte alle elementer i badeværelset, såsom toilet, håndvask, bruser og badekar, kan prisen hurtigt løbe op i flere tusinde kroner. Derudover skal man også tage højde for omkostningerne ved installation af nye rør og elektricitet, hvis det er nødvendigt.

Valg af materialer spiller også en stor rolle i prisen. Hvis man ønsker at bruge eksklusive materialer som marmor eller granit, vil prisen naturligvis være højere end hvis man vælger mere almindelige materialer som fliser eller laminat.

Alt i alt kan en fuld badeværelsesrenovering nemt koste mere end 100.000 kroner, afhængig af ens ønsker og behov. Og netop derfor går de hos MBJ VVS Teknik ApS op i, at kunderne naturligvis får et langtidsholdbart resultat, men også at det bliver tænkt løsninger ind, som har stor betydning for det samlede resultat. Hos MBJ VVS Teknik ApS tager firmaet derfor gerne ud og hjælper bygherren med den indledende samtale inden projektet skal igangsættes: ”Jeg har rigtig mange idéer og forslag, når badeværelsesrenoveringen er på tegnebrættet og jeg deler meget gerne ud af dem inden projektet går i gang – også selvom det ikke er mig, der vinder entreprisen,” fortæller den passionerede VVS’er.

Det er en god ide at vælge et VVS-firma til renovering af badeværelset, da de har ekspertise inden for området og kan sikre en professionel udførelse af arbejdet. Et firma som MBJ VVS Teknik ApS er særligt gode til at tænke ud af boksen og kender de nyeste løsninger og metoder på markedet. Deres ekspertise og erfaring gør dem til det oplagte valg, når det kommer til at skabe et moderne og funktionelt badeværelse.

“Jeg har rigtig mange gode idéer til udførelsen og løsningerne. Det er små ændringer, der ikke gør den store forskel på budgettet, men betyder rigtigt meget for det samlede udtryk,” siger Mathias Huniche Christensen fra MBJ VVS Teknik ApS og fortæller om lys i sæbehylden i badet og elegante løsninger til at skjule rør bag et vægophængt toilet, integrerede skabe og mange flere gode idéer.

Her er VVS’erens bedste råd til dig, der skal renovere badeværelse

Når du skal renovere dit badeværelse, er der mange ting at tage højde for. Her er nogle af de bedste råd fra VVS-eksperten, Mathias Huniche Christensen:

Planlægning er nøglen: Lav en grundig plan for, hvad du vil have lavet på dit badeværelse, og sørg for at have alle materialer og værktøjer klar, inden du går i gang.

Tænk på funktion og design: Dit badeværelse skal både være funktionelt og æstetisk tiltalende. Sørg for at vælge materialer og indretning, der passer til dine behov og stil.

Få professionel hjælp: Hvis du ikke har erfaring med VVS-arbejde, kan det være en god idé at få hjælp fra en professionel VVS-installatør. Det kan spare dig for tid og penge i det lange løb.

Vælg kvalitetsprodukter: Når du køber VVS-produkter som toiletter, håndvaske og brusehoveder, er det vigtigt at vælge produkter af høj kvalitet. Det sikrer, at de holder længe og fungerer optimalt.

Tænk på miljøet: Overvej at installere vandbesparende armaturer og toiletter for at reducere dit vandforbrug og skåne miljøet.

Husk at tage dig god tid til at planlægge og udføre dit badeværelsesrenoveringsprojekt. Med de rigtige råd og materialer kan du skabe et smukt og funktionelt badeværelse, der vil glæde dig i mange år fremover. Det er derfor vigtigt at have en klar plan og budget, inden man går i gang med projektet.

5 råd til vedligeholdelse af boligen fra VVS’eren

Mathias Huniche Christensen fra VVS Teknik ApS har flere gode råd til den private boligejer, når det kommer til vedligeholdelse af de eksisterende VVS-installationer. Her er nogle af de vigtigste:

  1. Regelmæssig rengøring: Det er vigtigt at holde dine VVS-installationer rene og frie for snavs og kalkaflejringer. Brug passende rengøringsmidler og vær forsigtig for at undgå ridser på overfladerne.
  2. Smid ikke skrald ud: Undgå at smide affald i toilettet eller afløbene.
  3. Tjek for lækager: Regelmæssigt tjek for lækager i VVS-systemet. Hvis du opdager en lækage, skal du straks kontakte en professionel VVS-mand for at få den repareret.
  4. Vedligehold varmesystemet: Hvis du har et varmesystem, skal du sørge for at få det regelmæssigt vedligeholdt af en professionel VVS-installatør. Dette vil sikre, at systemet fungerer optimalt og ikke går i stykker. Husk at de fleste varmekilder kræver regelmæssige serviceeftersyn. Både fyr og varmepumper.
  5. Skift filtre: Hvis du har et vandfilter eller luftfilter i dit VVS-system, skal du sørge for at skifte det regelmæssigt for at sikre, at det fungerer effektivt.

Ved at følge disse råd kan du forlænge levetiden på dine VVS-installationer og undgå unødvendige reparationer og udskiftninger.

MBJ VVS Teknik ApS

MBJ VVS Teknik ApS er 3byggetilbud.dks branchepartner indenfor branchen VVS. Firmaet løser alt inden for VVS-faget – for både private og erhvervsdrivende. Du er altid velkommen til at kontakte firmaet med små som store opgaver:

VVS-installatør

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *