Stigende priser på byggematerialer
Priserne på byggematerialer i Danmark er steget gevaldigt gennem de sidste få år, og i endnu særligere grad det seneste år. Men hvilke materialer er det der er blevet ramt af prisstigninger, hvor meget er prisen steget, og kommer den til at fortsætte med at stige? Læs med her og find svar på dine spørgsmål om prisstigninger på byggematerialer.
Med Coronapandemien i rygsækken har det aldrig været så populært at få lavet byggeopgaver, tilbygninger og udvidelser af boligen, som gennem de sidste få år. Det har været med til at sætte skub i priserne på de nu meget efterspurgte byggematerialer, der bruges til disse former for byggeprojekter. Det bliver endda i flere tilfælde prioriteret højere end en tur ned og spise souvlaki med pomfritter i det græske øhav med familien. Her kan du læse, hvordan udviklingen i priserne på byggematerialer ser ud på nuværende tidspunkt.
Hvilke materialer er berørt af prisstigningen?
Generelt set er det stort set alle typer af byggematerialer, der er ramt af prisstigninger. Nogle er naturligvis steget mere end andre. Her er især de materialer, der bruges til boligbyggeri steget. Gennem det sidste år er materialer som cement steget med helt op til 20 procent, og sten/beton er steget med 13 procent i samme periode. Samtidig har der gennem det sidste år også været en mindre stigning i materialer som træ og isoleringstyper.
Der ses dog ikke en prisstigning på alle byggematerialer. Flere materialer er nemlig gennem det seneste år blevet billigere. Dette drejer sig blandt andet om stål, jern og aluminium, der alle har fået et prisfald på mellem 10 og 25 procent.
Stiger prisen på håndværket også?
På trods af at omkostningerne på forskellige typer byggematerialer, er steget gevaldigt gennem det sidste års tid, så følger prisen på arbejdskraften faktisk ikke samme iøjnefaldende tendens. Her har stigningen for prisen på arbejdskraft til byggeopgaverne nemlig blot været på omkring 5 procent fra starten af 2021 og frem til nu. Du kan læse meget mere om stigende priser på håndværk og byggematerialer lige her.
Hvor længe fortsætter prisstigningerne?
Flere faktorer har indtil videre haft indflydelse på de store prisstigninger der er forekommet på byggematerialer. For udover Coronapandemien, der gav et skub til byggeopgaverne og dermed også forbruget af byggematerialerne, var priserne på byggematerialer allerede stigende op til pandemien. Prislejet har fundet et mere stabilt niveau nu, og forventes ikke samme massive stigning gennem det kommende år.
“Trods prisrekorden virker det som om, niveauet har fundet et nærmest stabilt leje. Og der er stadig høj aktivitet i dele af byggebranchen, så jeg ser ikke billigere materialer for mig. Det er faktisk intet, der peger i den retning,” udtaler cheføkonom i SMVdanmark, Martin Kyed, i en pressemeddelse.
Overvejelser du bør gøre dig inden næste byggeprojekt
Hvis du står overfor et byggeprojekt derhjemme, kan det være fordelagtigt at foretage nøje planlægning over forløbet, samt gå i gang i god tid. Derudover er det altid smart at tage fat i håndværkeren så tidligt som muligt, for at få et overblik over hvordan status på de materialer du har tænkt skulle indgå i dit byggeri er. Du kan tage fat i 3 forskellige håndværkere lige her.