Næstvarmeste december medfører stigning i byggeopgaver
I december 2013 har vejret været meget mildt og det har resulteret i et stort antal modtagne opgaver hos 3byggetilbud. Sæsonarbejder, som normalt plejer at høre varmere måneder til er stadig i høj kurs i december. Den milde vinter har samtidig gjort det lettere for landets håndværkere at udbedre stormskaderne.
December 2013 rangerede som den næstvarmeste på DMI’s liste over varmeste julemåneder. Efterspørgslen på håndværksarbejde, som udføres udendørs er derfor stadig høj, hvilket har bidraget til en vækst i modtagne opgaver hos 3byggetilbud.dk.
Hos 3byggetilbud.dk havde man det højeste antal modtagne opgaver nogensinde efter en juleferie nogensinde og kunne således konstatere at mange danskerne havde brugt deres fridage på at planlægge bygge- og renoveringsopgaver for 2014.
Mild vinter gør det lettere at udbedre stormskader
Med en gennemsnitstemperatur på 5,3 grader indtog december 2013 en 2. Plads på DMI’s liste over varmeste julemåneder. Denne ualmindeligt blide vinter har betydet at håndværkere, der udfører udendørsopgaver stadig er i høj kurs.
Frostgraderne er stort set udeblevet denne vinter og det kan vi se på de typer af opgaver, som vi har modtaget i den senere tid. Normalt er der visse former for håndværksopgaver, der ikke kan udføres, fordi at frostgraderne ikke tillader det. I år er det midlertidig helt anderledes og vi modtager derfor stadig opgaver som brolægning og kloakarbejde.
Karsten Arendt, Serviceafdelingen 3byggetilbud.dk
Hos 3byggetilbud.dk modtager man desuden også stadig opgaver, der relaterer sig til stormene Bodil og Allan, som hærgede over Danmark i 2013’s 4.kvartal.
“Også i forbindelse med stormskaderne er vejrguderne med os. Vi behøver nemlig ikke at vente på foråret med at udbedre stormskaderne. Derfor modtager vi også opgaver som eksempelvis opsætning og reparation af hegn, der er ødelagt efter stormene,” siger Karsten Arendt.
Plusgrader resulterer i færre sæsonfyringer
Det er ikke kun hos 3byggetilbud.dk at den milde vinter kan spores i antallet af opgaver. Flere af landets håndværksvirksomheder melder om færre sæsonfyringer grundet de få frostdage, som denne vinter har budt på ind til videre.
”Vi har allerede nu to produktive måneder mere end sidste år, hvilket betyder, at rigtig mange folk undgår at skulle lægge vejen forbi jobcenteret,” fortæller Jørn Simonsen, formand for Dansk Byggeri i Nordsjælland til Ritzau.
Også i Nordjylland betyder den milde vinter masser af arbejde. Blandt murere er arbejdsløsheden normalt på 20 %, men på nuværende tidspunkt er der kun 3 % murere, som er blevet fyret her i vinterhalvåret skriver DR.