Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Krisen har gjort boligejerne mere prisbevidste

Landets boligejere har ændret markant adfærd under den økonomiske krise. Nu renoverer man frem for at bygge nyt, og jagten er gået ind på de gode håndværkertilbud. Så tydelig er tendensen hos landets boligejere ifølge 3byggetilbud.dk, der formidler danskernes bygge- og renoveringsopgaver.

Inden den økonomiske krise blev der solgt masser af byggegrunde, hvor danskerne kunne bygge nye huse. I stedet for at renovere sin bolig, kastede man sig over drømmehuset. Prisen var ikke altafgørende, fordi man “vidste”, at vi befandt os under såkaldte gode tider, hvor ejendomspriserne steg og steg.

Så kom finanskrisen og siden hen den økonomiske krise, der har buldret af sted i mere end 3,5 år. Og forskellen fra opgangstiderne og til nedgangstiderne er markant, hvis man ser på boligejernes adfærd.

Mange renoveringsopgaver

“Mange boligejere vælger i dag at renovere deres eksisterende bolig frem for at bygge et helt nyt hus. På den front har krisen gjort landets boligejere mere prisbevidste, hvilket vi kan se på de mange arbejdsopgaver, vi hver dag modtager fra hele landet. Utrolig mange af dem er renoveringsopgaver sammenlignet med før krisen,” siger kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.

3byggetilbud.dk giver boligejerne mulighed for frit at vælge mellem tre håndværkertilbud på deres arbejdsopgave, hvilket mange bygherrer i dag sætter pris på, da de får mulighed for at vælge det bedste og ikke mindst billigste tilbud.

Mere energibevidste boligejere

En anden adfærdsændring hos boligejerne er efterspørgslen på energirenoveringer, der især i 2011 og begyndelsen af 2012 er steget markant. Mere end en tredjedel af 3byggetilbud.dk’s opgaver omhandler energirenoveringer såsom hulmursisolering, solceller, jordvarme og energirigtige vinduer.

“Når folk er blevet mere prisbevidste, søger de også automatisk mod billigere løsninger. Godt nok er et solcelleanlæg eller nye lavenergivinduer en stor investering, men udgiften er tjent ind på få år, og så er det en ren overskudsforretning, og det har danskerne fundet ud af. Samtidig er priserne på håndværkere faldet under krisen og materialerne er blevet billigere, hvilket også spiller en stor betydning.”

Michael Müller slår samtidig fast, at folk også er bevidste om, at en renovering af boligen kan gøre det lettere at sælge boligen, hvis man står over for det.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *