Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Etablering af et ekstra badeværelse: Dét skal du vide

Det kan være i flere husejeres interesse at få etableret et ekstra badeværelse på et tidspunkt. Dog er der flere ting, du skal tænke over, når du starter badeværelsesprojektet. Her kan du læse meget mere om, hvad etableringen af et nyt ekstra badeværelse koster, regler, tidshorisonter og hvilke tanker du skal gøre dig, inden du går i gang.

Etableringen af et ekstra badeværelse i boligen kan i første omgang lyde som en dyr og besværlig proces – men det er ikke altid tilfældet. Til gengæld er glæden altid stor, når familien ikke skal deles om en enkelt håndvask eller vente på et friskt morgenbad. Det store spørgsmål lyder dog: Hvordan kan man gøre processen mod et ekstra badeværelse nemmere og billigere for sig selv? I denne guide kommer vi ind på alt fra kvadratmeterpriser til tidshorisonter for etableringen af et nyt ekstra badeværelse i netop din bolig.

Prisen på et ekstra badeværelse

Nye installationer, nye fliser og murerarbejde – et ekstra badeværelse kan være en dyr affære, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Ønsker du at få lavet et nyt badeværelse i huset, skal du regne med at slippe i omegnen 30.000 kroner pr. kvadratmeter inklusiv moms, men det kan variere alt efter materialevalg.

Årsagen til prisen er arbejdet, der skal gøres med at tilslutte installationer og bygge badeværelset op. I nogle boliger skal det trækkes rør på tværs af etager og gennem værelser eller rum. Derfor kan det være en fordel at få et helt nyt badeværelse placeret i kælderen, da det er en nemmere proces at tilslutte installationer i kælderniveau, og derfor er det også en del billigere.

Inventar på dit ekstra badeværelse

Det betyder naturligvis også noget, hvilke materialer og armaturer du ønsker på det ekstra badeværelse. Vil du gerne spare penge, kan det være en fordel at gå udenom mærkevarer for armaturer. Dertil er der på materialer, som eksempelvis fliser eller klinker, stor forskel i priserne. Derfor bør du skabe dig et godt overblik over mulighederne, inden du træffer den endelige beslutning. 

Få 3 uforpligtende tilbud på et nyt badeværelse her

Står du overfor etableringen af et splinternyt badeværelse, så kan det være en idé at forhøre sig hos nogle forskellige håndværkere, inden du træffer beslutningen om, hvem du skal have på opgaven. Du kan få 3 gratis badeværelsestilbud ved at trykke på knappen her:

Placering af nyt badeværelse

Udover at det kan være fordelagtigt at placere det nye badeværelse i kælderen, kan det også være en fordel at tænker over, hvor tæt på andre installationer det bliver placeret. Har huset et bryggers vil de fleste installationer nemlig være samlet der i forvejen, og det kan derfor være smart at placere badeværelset tæt på disse. Dette gør det nemmere at tilslutte installationerne for håndværkerne og gør derfor både processen kortere og billigere for dig som bygherre. Det samme gælder for de fleste kældre.

Hvilke autorisationer kræver et nyt badeværelse?

Når det handler om afløb og vådrum, er der en række love og regler, som det er vigtigt, at man overholder. Derfor bør man have kontakt til en autoriseret håndværker, når man får lavet et nyt badeværelse. De autoriserede håndværker kender til kravene, der er ved etableringen, derudover har de tilladelse til at lave projekter der inkluderer de krav, der er stillet til opførelsen af et nyt badeværelse:

Krav til badeværelse indeholder blandt andet

  • Gulve og vægge skal kunne klare påvirkning fra fugt
  • Gulve og belægninger skal være vandtætte
  • Rum med gulvafløb skal have fald mod afløbet
  • Ingen rørgennemføringer gennem gulvet i den vandbelastede del
  • Vægge skal være vandtætte i den vandbelastede del

    Læs meget mere om badeværelsesloven lige her.

Overvej hvad du selv kan gøre

Da etableringen af et ekstra badeværelse kan være en dyr proces, kan du overveje, hvilke ting du selv kan renovere, for både at forkorte processen, men også for at spare penge. Man skal naturligvis være påpasselig, når man kaster sig ud i gør-det-selv projekter. Dette kan eksempelvis være opgaver som selv at slå fliser eller klinker af, som sidder der i forvejen, så håndværkerne er klar til at gå i gang med opsætningen af det nye.

Tidshorisont på et ekstra badeværelse

Det kan være svært at sætte en præcis tidshorisont på etableringen af et nyt bad, da det er bestemt ud fra de valg man som bygherrer tager, samt den totalentreprenør der er på opgaven. Som tommelfingerregel kan det variere fra alt mellem 5-12 uger at få lavet et badeværelse helt fra bunden.

placeholder

Skriv dig op og modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag en mail én gang om måneden med relevant information om byggeri og boligrenovering.

Se vores privatlivs- og cookiepolitik her.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *