Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

1,5 mio. kr. per job med boligjobordningen

Regeringen ligger ikke op til at videreføre den såkaldte boligjobordning. Det er en ordning, hvor man kan trække arbejdslønnen ved håndværksarbejde fra i skat. Den koster 1,75 mia. kr. om året, og vil man videreføre den, så skal man finde det beløb.

Venstre vil finde de penge blandt andet ved at bekæmpe socialt bedrageri. Men det er en luftfrikadelle finansiering. Med rette kan man spørge, at hvis der kan findes 600 mio.kr. her, som Venstre påstår, hvorfor har VK ikke gjort det i de 10 år, de havde magten? Alle er selvfølgelig imod socialt bedrageri, men at tro at det fra 1. januar kan give 600 mio. kr. i kassen er urealistisk.

 Dyre job med boligjobordningen

Vi skønner, at boligjobordningen har skabt 1200 nye job, altså en udgift på 1,5 millioner kroner per nyt job. Det er en meget dyr måde at skabe job på. Det skyldes, at vi giver skattelettelse på arbejde, der alligevel ville være blevet udført. Byggeriet og håndværkerne vil selvfølgelig gerne beholde ordningen. Hvem ville ikke gerne have en skattelettelse? Men vi kan se, at effekten ikke står mål med udgiften.

Vi skaber nye job alligevel. Vi har sat gang i sygehusbyggerier, renovering af de almene boliger, fremrykning af vejbyggerier samt massive investeringer i grønne energiløsninger. Alt i alt skaber vi 21.000 nye job i 2013 ved direkte offentlige investeringer. Det er meget mere effektfuldt end boligjobordningen.

 Ny vækst med skattereform

Samtidig skaber vi vækst og beskæftigelse på lang sigt med regeringens reformkurs. Eksempelvis skattereformen fra forsommeren. Skattereformen skaber ny vækst, og det sikres, at særligt lønmodtagere med lav- og mellemindkomster får en økonomisk gevinst. Samtidig forbedres konkurrenceevnen i Danmark og skattereformen bidrager på sigt til at øge beskæftigelsen med mere end 15.000 personer.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *