5 tips: Sådan øger håndværkere omsætningen

Skrevet den 31. august 2016 af - 4 kommentarer

Selvom man er en dygtig håndværker, der udfører et stykke håndværk af høj karakter, skal der mere til at skabe en succesfuld forretning. Ekstra fokus på kundetilfredshed og et øje på mulighederne for mersalg kan skabe øget omsætning. Her får du tips til nogle af de rutiner, som du bør indarbejde for at få ekstra opgaver i ordrebogen.

Postkasse 1. Kundeservice: Den bedste vej til flere salg

Kundeservice er et vigtigt parameter, når du vil drive en succesfuld forretning. Som selvstændig håndværker skal du huske, at kundeservice er næsten lige så vigtigt som det færdige arbejde. Har kunderne en god oplevelse med dit firma, anbefaler de det nemlig ofte til andre. Samtidigt bliver de mere loyale og klar til at bestille flere opgaver hos dig.

En dårlig oplevelse med en håndværkers kundeservice kan omvendt hurtigt få ben at gå på, og det bør du undgå!

Men kundeservice handler ikke bare om at overholde aftaler og være punktlig. Det er også vigtigt, at man sørger for:

  • god dialog og kommunikation med kunden
  • information om ens egen forsinkelse
  • information, hvis arbejdet ikke bliver færdigt til det aftalte tidspunkt

Ligeledes er det vigtigt for mange bygherrer, at man rydder ordentlig op efter sig på byggepladsen. Det er trods alt bygherrernes private hjem, der bliver rodet til og fyldt med byggematerialer! Med simpel oprydning signalerer du, at du respekterer bygherrens hjem.

God kundeservice handler også om fremtoning. Selvom man har arbejdstøj på, kan man godt sørge for at se præsentabel ud – husk derfor et godt håndtryk, tydelig stemme, et smil og øjenkontakt, når du kommunikerer med bygherren. Tænk over, hvordan du selv ville mødes!

Kundeservice betyder alt 2. De lette mersalg: Markedsføring til naboer

Malerfirma flyer
En god metode til mersalg består i at omdele flyers eller visitkort i det nabolag, hvor du er ved at udføre arbejde. Hav for eksempel en lille flyer eller et visitkort liggende i bilen, som kan smides i de omkringliggende postkasser; sådan en flyer sender nemlig et klart signal til nabolaget om, at din virksomhed udfører arbejde i området og er klar til at tage imod opgaver.

Sørger du for at skrive på flyeren, hvor du har udført arbejdet, har du også mulighed for at give de omkringliggende boliger en god reference. På den måde kan de nemlig se det arbejde, du har lavet, med egne øjne.

Klik her og få en gratis version af en flyer, som du kan smide i naboernes postkasser »

Sociale medier giver adgang til flere kunder 3. Sociale medier = adgang til flere kunder

Mange selvstændige håndværkere bruger en stor pose penge på markedsføring – både på tryk og digitalt til hjemmesider eller Google Adwords.

Sociale medier som Facebook og Instagram giver derfor den selvstændige håndværker en let adgang til gratis markedsføring. Og en Facebookside eller en profil på Instagram behøver stort set ikke mere end dit firmas kontaktoplysninger og billeder af det arbejde, som firmaet har udført. Her kan du lægge før- og efterbilleder op direkte fra en smartphone – og samtidigt giver du kunderne en let måde at finde frem til dig på.

Har du en Trustpilotkonto eller en side på Anmeld Håndværker, så husk at bede dine kunder om at skrive en anmeldelse af dig og dit arbejde. Du kan også bede om anmeldelser på en Facebookside. Testimonials og anmeldelser er gode til at skabe troværdighed, og særligt nye kunder ser efter anmeldelser, inden de vælger håndværker til et projekt.
Læs mere om håndværkeranmeldelser i vores artikel:Sådan håndterer håndværkere anmeldelser på nettet

Du er allerede inviteret indenfor 4. Du er allerede inviteret indenfor

Når du er ude på en opgave, er du allerede inde i kundens hjem – og det er meget længere, end de fleste sælgere kommer. Udnyt det derfor til at komme med et godt tilbud, hvis der er andet i boligen, der trænger til vedligeholdelse. Du kan eksempelvis spørge, om du skal lave et gratis tjek af vinduerne, nu når dit firma alligevel udfører arbejde på stedet. Informér kunden, hvis der er noget, der trænger til vedligeholdelse – og vær ikke bange for at give en pris på arbejdet.

Del ud af din viden 5. Del ud af din viden

Husk, at du ligger inde med en masse viden og erfaringer, som kunden ikke har. Måske ved du, at en anden løsning er bedre eller mere rentabel på længere sigt – og så sørger du naturligvis for at fortælle kunden om den. Det er dig, der er fageksperten og dig, der ligger inde med den relevante viden; del endelig ud af den.

Udfører du arbejde, som kunden kan få håndværkerfradrag til, så informér dem om ordningen eller henvis til et sted, hvor de kan læse mere om den. Er der tilskud til energirenovering på arbejdet, så sørg også for at hjælpe kunden med at få energitilskud. Vær blot opmærksom på, at kunden skal have en forhåndsgodkendelse, inden arbejdet udføres, og materialer indkøbes.

Vidste du?

For de danske boligejere er det meget vigtigt, at det arbejde, som håndværkerne udfører, er af høj kvalitet. Mere end  60 procent  af de danske husejere har gode oplevelser med håndværkerne, fordi håndværksarbejdet er af høj kvalitet. For  50 procent  af dem er det også vigtigt, at det er en håndværker de kender, og mere end hver tredje danske husejer finder det vigtigt, at det er pålidelige håndværkere, der udfører arbejdet. Mindre end  25 procent  prioriterer prisen.

Tallene stammer fra Bolius Boligejeranalyse 2016.

P.S. Er du ikke allerede leverandør hos os, så søger vi i øjeblikket dygtige og servicemindede håndværkere i visse områder. Du kan se mere om samarbejdsmulighederne med 3byggetilbud.dk hér.

Skriv et svar

Kommentarer

  1. Er der noble der kan hjælpe mig Gil min Tyson opgave

    Svar
  2. Henrik Holmen

    Hej Louisa.
    Nej er jeg ikke. Har stadig små 2 år tilbage før jeg er ude på den anden siden. Men tager de tips til mig.

    Svar
  3. Henrik Holmen

    Vil gerne modtage flere gode tips da jeg er kommende aut. el installatør

    Svar
    1. Louisa Vinther Louisa Vinther

      Hej Henrik,
      Tak for dit input – det er dejligt, at du kan bruge os. Det er bestemt vores plan fortsat at bidrage med endnu flere fif, råd og guides.
      Nu ved jeg ikke, om du allerede er leverandør her hos 3byggetilbud.dk, men vi vil løbende tilbyde vores leverandører kurser og ekstra viden, så vi sammen kan skabe nogle gode oplevelser for de danske bygherrer.

      Vi håber at høre fra dig en anden god gang!

      /Louisa – 3byggetilbud.dk

      Svar