Indsend din opgave
Beskriv kort den opgave, du ønsker at få udført
0 boligejere har anmodet om tilbud i dag
Indsend din opgave på 2 minutter – vi matcher dig med 3 godkendte installatører i dit område.
Så enkelt er det at indhente byggetilbud
Indsend din opgave
Beskriv kort den opgave, du ønsker at få udført
Opgaven behandles
Vores serviceafdeling kontakter dig telefonisk
Du modtager tilbud
Tre udvalgte håndværkere giver dig et tilbud
Du vælger håndværker
Vælg frit mellem de tre tilbud, og opgaven udføres
I 2026 er der stadig gode grunde til at skifte til en luft til vand varmepumpe. Energipriserne er fortsat høje, og opfylder du betingelserne, kan du søge 27.000 kr. i tilskud fra varmepumpepuljen. Puljen uddeles efter først-til-mølle-princippet, så jo hurtigere du ansøger, jo bedre.
Vælger du at skifte dit gamle olie- eller naturgasfyr med en luft til vand varmepumpe, kan du få energitilskud til din nye varmepumpe. Du kan søge 27.000 kr. i tilskud fra Energistyrelsens varmepumpepulje i 2026 – uanset om du vælger en luft til vand varmepumpe eller jordvarme. Puljen er åben nu, men lukker når pengene er brugt. Indhent dine tilbud i dag, så du er klar til at ansøge.
Det er Energistyrelsen, der administrerer tilskuddet, som løber frem til 2026.
Vil du søge tilskud til opsætningen af din varmepumpe, skal du sikre dig, at din autoriseret installatør er tilknyttet varmepumpeordningen. På Energistyrelsens side om varmepumper finder du en liste af firmaer, der er autoriserede.
En luft til vand varmepumpe koster typisk mellem 100.000 og 150.000 kr. inklusiv installation. Prisen varierer efter boligens størrelse, varmepumpens effektivitet og installatørens timepris – og netop timelønnen kan svinge meget fra firma til firma. Derfor kan det hurtigt betale sig at indhente flere tilbud.
Der er flere måder at reducere den samlede pris på:
Varmepumpepuljen giver op til 27.000 kr. i tilskud, når du skifter fra olie- eller gasfyr til en luft til vand varmepumpe. Dit hus må dog ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme og så skal du eje boligen.
Håndværkerfradraget er et alternativ, hvis du ikke søger varmepumpepuljen. Du kan trække arbejdslønnen fra i skat med op til 9.000 kr. pr. voksen i husstanden – fradraget svarer til en skattebesparelse på cirka 26 %. De to ordninger kan ikke kombineres på samme arbejdspost.
Afkoblingspuljen er en særskilt statslig ordning, der dækker det gebyr på typisk 8.000–10.000 kr., som Evida opkræver for selve frakoblingen fra gasnettet. 2026 er udmeldt som den sidste pulje i ordninge, så har du gasfyr i dag, er det nu eller aldrig.
Med de rette tilskud kombineret kommer mange husejere i mål for betydeligt mindre end listeprisen antyder.
En varmepumpe er en varmekilde, der omdanner varmeenergi fra luften udenfor til varme inde i boligen. Man skelner mellem tre typer af varmepumper, nemlig luft til luft varmepumper, luft til vand varmepumper og jordvarmepumper. De forskellige typer af varmepumper findes i forskellige mærker, modeller og størrelser.
Luft til vand varmepumpen omdanner varmeenergi fra luften udenfor til varme og varmt brugsvand indenfor. Varmepumpen kan derfor en-til-en erstatte varmekilder som gas- og oliefyr. Varmepumpen varmer også boligen op, når der er koldt udenfor – så har du en varmepumpe, kan du være sikker på, at der er behagelig varm temperatur indenfor.
Varmepumpen er en populær varmekilde, fordi den kan erstatte gas- og oliefyr, der som følge af regeringens bestemmelse skal afskaffes. Hertil er den populær, fordi den er miljøvenlig. Varmepumpen udnytter den naturlige varmeenergi, der allerede eksisterer i luften eller jorden, og selv om den bruger el, bruger den kun en lille del ift. gas- og oliefyr.
Varmepumpen er særlig energieffektiv, og det betyder, at den producerer mellem tre og fem gange så megen varmeenergi, som den bruger i el. Eftersom luft til vand varmepumpen er særlig energieffektiv, vil du opnå store besparelser på dit energiforbrug og varmeregning – også selv om den bruger strøm.
En luft til vand varmepumpe fungerer som et omvendt køleskab – den trækker varme ud af udeluften og pumper den ind i din bolig via dit eksisterende varmesystem med radiatorer eller gulvvarme. Processen kører automatisk og virker selv ved temperaturer ned til minus 25 grader. Du mærker det som varme i radiatorerne og varmt vand i hanen – præcis som med et gasfyr, bare langt billigere i drift.
Nej, man må ikke selv installere sin luft til vand varmepumpe. Den skal installeres af en autoriseret varmepumpeinstallatør. Installatøren er typisk en autoriseret VVS’er, som har den rette viden og faglige ekspertise til at koble varmepumpen på boligens centralvarmesystem. De fleste installationer af luft vand varmepumper kræver også, at installatøren har KMO certificeringen på plads. Vil du læse mere om krav til KMO, kan du det lige her.
Kunne du tænke dig at få 3 uforpligtende tilbud fra en VVS’er, kan du altid benytte vores tilbudsportal.
Ja, luft til vand varmepumpen kan en-til-en erstatte din gamle varmekilde, eftersom varmepumpen varmer boligen og boligens brugsvand op. Det samme kan jordvarmepumpen, men ikke luft til luft varmepumpen. Luft til vand varmepumpen kobles direkte på din boligs varmesystem, så du får varmen via dine radiatorer eller dit gulvvarmeanlæg.
Ja, det er den. Det skyldes, at den udnytter den naturlige varmeenergi, der allerede eksisterer i luften. Den genererer derfor heller ikke i sig selv CO2, men bruger som sagt el. Bruger du el fra sol- eller vindenergi, er varmepumpen en 100 procent vedvarende varmekilde – dog bruger mange el fra afbrænding af fossile brændstoffer, og denne form for elproduktion genererer CO2.
Til trods for dette er luft til vand varmepumpen alligevel en mere miljøvenlig varmekilde set ift. varmekilder som gas- og oliefyr. Det skyldes, at den er særlig energieffektiv og derfor producerer mellem 3 og fem gange så megen varmeenergi, som den bruger i el.
En luft-til-vand varmepumpe er typisk en god løsning, hvis:
Er du i tvivl? Få 3 tilbud og lad installatørerne vurdere din bolig gratis.
Der findes mange gode mærker på det danske marked – blandt de mest populære er Panasonic, Mitsubishi, Vaillant, Bosch, Toshiba og Hitachi. Alle leverer pålidelige løsninger, men den bedste varmepumpe er den, der er dimensioneret korrekt til netop din bolig. For lille, og du mangler varme. For stor, og den starter og stopper konstant.
Kig efter energimærke A++ eller bedre og en høj SCOP-værdi – det fortæller dig, hvor meget varme du får per kWh el. En SCOP på 5 betyder, at pumpen producerer 5 kWh varme for hver 1 kWh el den bruger.
Den gode nyhed er, at du ikke behøver at kende alle detaljerne. De installatører, vi sender til dig, er autoriserede og rådgiver dig om det rette valg til din bolig – gratis og uforpligtende.Der eksisterer et væld af varmepumper at vælge imellem, herunder forskellige mærker, modeller og størrelser, og det er derfor ikke ligetil at vælge den rette varmepumpe til boligen. Nedenfor kan du læse mere om faktorer, du bør tage i betragtning, når du skal vælge varmepumpe.
En varmepumpeinstallatør sørger for, at du får den helt rette varmepumpe til din bolig. Foruden at sørge for at din varmepumpe har den rette dimensionering, kan en varmepumpeinstallatør også vejlede ift. de mange mærker, der tilbyder varmepumper. Det er ikke let at vide om det er bedst at vælge en Panasonic, Hitachi, Mitsubishi, Toshiba eller en femte – også det kan en installatøren gøre dig klogere på.
Vil du slippe for at bekymre dig om, om du finder den rette varmepumpe til din bolig? Så kan du via vores tilbudstjeneste få tre tilbud på dit varmepumpeprojekt. Vi samarbejder med en fast kreds af varmepumpeinstallatører fra hele det danske land, som er autoriserede i at opsætte varmepumper.
Strømforbruget afhænger af boligens størrelse, isolering og varmepumpens SCOP-værdi. Et gennemsnitligt hus bruger cirka 12.000 kWh varme om året. Med en varmepumpe med SCOP på 3 svarer det til et elforbrug på 4.000 kWh – og med de nuværende elpriser giver det typisk en besparelse på 8.000–15.000 kr. om året sammenlignet med gas- eller oliefyr.
Varmepumpen kører på el, men du kan få nedsat din elafgift. Der er dog en række betingelser, som dit hjem skal opfylde for at du kan nedsat din elafgift. Din bolig skal være et helårshus, sommerhus eller en feriebolig til personligt brug, der primært opvarmes med el. Desuden skal din bolig være registreret i Bygnings- og Boligregistret, BBR, som enten helårshus eller sommerhus med en primært elbaseret opvarmningsform.
Det er kun boligejere, der har et forbrug på mere end 4.000 kWh, som kan få nedsat elafgiften.
Luft til vand varmepumpen kan støje, og derfor anbefales det, at du ikke placerer varmepumpen tæt på stue- eller værelsesvinduer eller tæt på naboens skel. Varmepumpens støjniveau afhænger af, hvilken varmepumpe du vælger, og hvor du placerer den.
Det er op til den enkelte kommune at fastsætte støjgrænsen i skel, men mange kommuner vælger at følge Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Det er dog en god ide, at du tjekker de gældende regler for din kommune.
Luft til vand varmepumpen kan i modsætning til luft til luft varmepumpen varme hjemmets brugsvand op. Derfor egner luft til vand varmepumpen sig som en en-til-en erstatning af for eksempel gas- og oliefyr – det gør luft til luft varmepumpen ikke. Luft til luft varmepumpen egner sig især til mindre helårshuse og sommerhuse, der også har anden varmekilde såsom elvarme (for eksempel elradiatorer).
Du kan læse mere om luft til vand varmepumpen og få tre tilbud på varmepumpen her.
Både luft til vand varmepumpen og jordvarmepumpen kan varme luft og brugsvand op, men den store forskel mellem de to typer af varmepumper, er at luft til vand varmepumpen udnytter varmeenergi fra luften, mens jordvarmepumpen udnytter varmeenergi fra jorden. Hertil er installationen af de to varmepumpeanlæg forskellig.
Luft til vand varmepumpen består af en ude- og en indedel, som monteres udenpå og indenfor i boligen. Jordvarmepumpen henter varme op fra jorden via en lang slange, der nedgraves i jorden. For at få optimalt udbytte af jordvarmen, skal jordvarmeslangen nedgraves på 800 til 1.000 m2 jord – du skal derfor have et stort udeareal.
Der eksisterer et lovkrav om, at din luft til vand varmepumpe årligt skal efterses minimum én gang af en fagkyndig. Et årligt tilsyn sikrer, at varmepumpen vedligeholdes, således at den bibeholder sin ydeevne og holder i mange år frem.
Vi kender de håndværkere, vi sender til dig. De er autoriserede, og vi indhenter brugervurderinger på alle opgaver de løser gennem os. Det betyder, at du ikke bare får tre tilfældige tilbud – du får tre tilbud fra installatører, andre boligejere allerede har haft gode erfaringer med.
Indsender du din opgave til 3byggetilbud.dk kan du samtidig benytte dig af vores gratis entreprisegaranti.
Få svar på de gængse spørgsmål vi ofte får om luft-vand varmepumper.
En luft-til-vand varmepumpe koster typisk mellem 100.000 og 150.000 kr. inkl. installation. Prisen afhænger af boligens størrelse, varmepumpens effektivitet og installatørens timepris. Du kan ofte få op til 27.000 kr. i tilskud, hvilket sænker den samlede pris.
Prisforskellen kan være 10.000–30.000 kr. eller mere for samme type løsning. Det skyldes forskelle i timepris, valg af varmepumpe og kvaliteten af installationen. Derfor er det vigtigt at sammenligne flere tilbud.
De fleste boligejere sparer typisk 8.000–15.000 kr. om året ved at skifte fra gas eller olie til en varmepumpe. Besparelsen afhænger af energipriser, boligens isolering og varmepumpens effektivitet.
Luft-til-luft er billigst (ca. 15.000–30.000 kr.), men kan ikke opvarme store boliger eller vand. Luft-til-vand koster 100.000–150.000 kr. og kan erstatte gas/olie. Jordvarme er dyrest (150.000–250.000 kr.), men også mest effektiv på lang sigt.
Ved at indhente 3 tilbud får du et bedre overblik over pris, kvalitet og løsning. Det sikrer, at du ikke betaler for meget – og at du vælger en korrekt dimensioneret og energieffektiv varmepumpe.
Danmarks største formidler af byggeopgaver
Opgaver siden år 2000
Aktive håndværkere Danmark rundt
Henvendelser årligt i hele landet
Stjerner på afsluttede opgaver
Sådan vurderer kunderne 3byggetilbud.dk

