Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Hvem er mest byggelystne – københavnerne, fynboerne eller jyderne?

Selv om vi fortsat befinder os i en økonomisk krise, viser nye tal fra 2. kvartal, at landets boligejere er optimistiske og renoverer og bygger på et niveau, der er markant højere end samme periode i 2011. Væksten gælder hele Danmark, men dykker man ned i tallene viser det sig, at især de fynske boligejere for alvor har kastet sig over byggeprojekter.

Der er travlhed og byggerod hos landets boligejere, der i stigende grad bygger og renoverer deres bolig. Nye vinduer, isolering af hulmure, tilbygninger, solceller og facaderenoveringer er et udpluk af de typiske opgaver, danskerne har kastet sig over i 2. kvartal, hvor antallet af bygge- og renoveringsopgaver steg med 30 procent sammenlignet med samme periode i 2011. Det viser dugfriske tal fra 3byggetilbud.dk, der formidler boligejeres byggeopgaver.

Byggelysten fortsætter

Boligejernes byggelyst tog for alvor fart efter nytår, hvor antallet af byggeopgaver i 1. kvartal lå på et af de højeste niveauer under den finansielle krise, men nu fortsætter de positive tal, og den høje byggeaktivitet lader til at have bidt sig fast.

Væksten gælder hele Danmark, men ser man på de enkelte landsdele, er der alligevel forskelle på, hvem der bygger og renoverer mest, og her vækster fynboerne mest.

65 procent vækst på Fyn

”I 2. kvartal har boligejerne på Fyn i stigende grad fået bygget til og renoveret deres bolig. I 2. kvartal har fynboerne alene renoveret 65 procent mere i forhold til samme periode sidste år. Det er en ganske pæn vækst, når man tænker på, at der fortsat er krise på boligmarkedet. Efter fynboerne følger boligejerne i Jylland, der i 2. kvartal byggede 32 procent mere sammenlignet med 2. kvartal 2011, og på en tredjeplads kommer københavnerne med en vækst på 25 procent”, siger kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.

Hos 3byggetilbud.dk oplever man, at de mange bygge- og renoveringsopgaver blandt andet skyldes de gode tilskudsmuligheder, der eksisterer lige nu, og en del boligejere er interesseret i at høre om, hvad de kan opnå i tilskud. Og her er der flere muligheder såsom håndværkerfradraget, tilskud fra energiselskaberne og skattefradrag på solceller.

Man renoverer og bygger grønt

Derudover viser de nye tal, at energirenoveringer er et varmt emne hos boligejerne, og igen gælder det alle landsdele. Flere og flere boligejere får isoleret boligen for at holde på varmen, flere får lavenergivinduer og jordvarmeanlæg og solceller bliver i stigende grad installeret. Og især salget af solceller er gået stærkt i 2012. Ved udgangen af året forventes det, at op mod 25.000 danskere har solceller på taget. Ved indgangen til 2012 havde omkring 4000 boligejere solceller.

”Det er som om, man ikke længere stiller spørgsmålstegn ved, om man skal energirenovere. I dag er det et naturligt valg at vælge lavenergivinduer frem for almindelige termoruder, og det samme gælder med isoleringsopgaver og nye, alternative energikilder som solcelleanlæg og jordvarmeanlæg. Boligejerne har indset, at der er penge at spare her, og derfor oplever vi denne efterspørgsel på grønne renoveringsprojekter.”

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.