Elrenovering i ældre boliger – undgå de skjulte farer
I mange ældre boliger gemmer elinstallationerne på skjulte risici. Installationer, der blev udført for 30–40 år siden, er ofte slidte og underdimensionerede i forhold til nutidens strømforbrug. Derfor anbefaler autoriseret elinstallatør Rolf Yde Ørum, indehaver af Frirum El ApS, at man får dem gennemgået af en fagperson.
Bor du i en ældre bolig, kan dine elinstallationer gemme på skjulte farer – selvom alt ser ud til at fungere. Elinstallatør Rolf Yde Ørum, indehaver af Frirum El ApS, anbefaler derfor, at boligejere med ældre elinstallationer får dem undersøgt af en fagperson.
”En elinstallation holder typisk 30 til 40 år – så hvis ens elinstallationer er ældre end det, vil jeg anbefale, at man får dem undersøgt igennem,” forklarer Rolf Yde Ørum. Ældre elinstallationer er nemlig ofte slidte og underdimensionerede, og derfor kan de udgøre en sikkerhedsrisiko.
Elinstallatøren understreger samtidig, at man naturligvis skal få undersøgt sine installationer ved tegn på, at noget er galt. Sådanne tegn kan være, at en sikring går, når to apparater kører på én gang. Eller en stikkontakt, der lugter brændt, når man tænder den – eller føles varm, når man rører ved den.
”Jeg vil generelt anbefale, at man kontakter en elinstallatør, når der opstår problemer med elinstallationerne – eller ved mindste tvivl. Jeg er ikke tilhænger af skræmmekampagner, men når det gælder el, er det en dårlig idé at udskyde eller ignorere problemer, fordi de kan være farlige,” forklarer Rolf Yde Ørum.
Ældre installationer kan ikke klare moderne strømforbrug
I dag er det normalt at flere fjernsyn, en PlayStation og flere køkkenapparater er i brug på samme tid – men denne form for belastning er ældre elinstallationer ikke skabt til at kunne håndtere.
Installationer fra eksempelvis 60’erne, 70’erne og 80’erne blev opført til et helt andet forbrugsmønster, end det der ses i dag. De ældre installationer, som fungerede fint tidligere, er derfor sjældent dimensioneret til nutidens krav, hvilket kan føre til driftsforstyrrelser og behov for gentagne indgreb. Installationerne mørnes og slides naturligt med tiden, og lever generelt ikke op til nutidens sikkerhedsstandarder. Eksempelvis findes der i mange ældre boliger stadig stofledninger, der er mørnet og skrøbelige, hvilket kan føre til kortslutninger, ujordede stikkontakter, som ikke beskytter mod stød ved fejl, eller manglende HPFI-fejlstrømsafbrydere, hvilket betyder højere risiko for stød og brand.
”Der er sket en del ændringer i lovgivningen vedrørende elinstallationer siden særligt 90’erne. Nye installationer er derfor betydeligt mere sikre,” forklarer elinstallatøren og tilføjer, at ældre installationer stadig er lovlige efter de regler, der gjaldt, da de blev opført. Så længe man ikke ændrer på dem, er der derfor ingen problemer. Renoverer man derimod installationerne, skal de opfylde nutidens krav til elinstallationer.
Hvorfor er en renovering af elinstallationerne ofte nødvendig?
Boligejere nedprioriterer ofte renoveringen af elinstallationerne, fordi det er en mere “usynlig” renovering, der ikke skaber samme umiddelbare glæde som et nyt køkken eller et nyt tag, forklarer Rolf Yde Ørum. Men fordi elinstallationerne udgør en helt central del af bygningens funktion – og fordi de, når de er forældede eller slidte, kan føre til gentagne fejl, ustabil drift og i alvorlige tilfælde større skader – er det ifølge elinstallatøren en investering, der bør prioriteres.
“Mange har en tendens til at undervurdere vigtigheden af elinstallationerne. Folk bruger gerne mange penge på tømrere og murere, fordi resultatet af deres arbejde er dét, du ser udadtil. Elinstallationerne ser man ikke rigtig, bortset fra stikkontakterne. Og derfor er mange hurtige til at sige ’det er jo bare stikkontakter’,” forklarer eksperten.
Han tilføjer:
”Vi ser, at mange samtidig ignorerer eller undervurderer tegn på problemer, fordi de ofte er subtile, og mange derfor hurtigt “vænner sig til dem” eller finder midlertidige måder at undgå dem på. Men det er en dårlig idé – for det er bare rigtig vigtigt, at ens elinstallationer fungerer ordentligt og er sikre.”
Han forklarer videre, at en gennemgang af elinstallationerne nemt kan afklare, om der er fejl eller andre problemer, der bør udbedres, inden de kan føre til fejl eller mere farlige situationer.
En grundig gennemgang afslører problemerne
Når en kunde kontakter Frirum El ApS, kommer Rolf Yde Ørum eller en af hans kolleger som regel ud til adressen for at møde kunden personligt og vurdere opgaven på stedet:
”Skal vi gennemgå ældre elinstallationer i en bolig, vil vi først besigtige eltavlen og andre synlige installationer visuelt og så derefter undersøge via måleudstyr. Skindet kan nemlig godt bedrage ved en elinstallation, så den kan sagtens se ud til at være i fin stand – uden egentligt at være det.”
“Efter gennemgangen sætter vi os ned med kunden og taler deres ønsker og muligheder igennem. Vi lægger en konkret plan for det videre forløb, og løsningen tilpasses altid den enkelte bolig og kundens behov,” forklarer elinstallatøren og tilføjer:
”I ældre boliger med ældre elinstallationer, vil vi ofte anbefale, at man får udskiftet alle installationerne, fordi de typisk er i samme stand. Men kan deres problem løses ved at udskifte én enkelt ting, så gør vi selvfølgelig det.”
Det hænder, at kunder gerne vil bevare dele af de ældre installationer. Selvom det ofte rent praktisk er muligt, fraråder Rolf Yde Ørum det som regel. Det skyldes dels at alle installationerne ofte er i samme dårlige stand og dels at arbejdet tager håndværkerne længere tid, hvilket koster kunden flere penge.
”Ønsker en kunde at bevare elinstallationerne i eksempelvis køkkenet, vil vi skulle bruge tid på at gennemgå og dele installationerne op samt på at koble de gamle op på de nye,” forklarer elinstallatøren og tilføjer, at det samtidig kan betyde, at garantien bortfalder.
Hvordan forløber en elrenovering?
En renovering af elinstallationerne kan dække alt fra mindre udskiftninger til omfattende komplette udskiftninger, og forløbet vil derfor se forskellig ud fra bolig til bolig, forklarer Rolf Yde Ørum. Han tilføjer, at de hos Frirum El ApS derfor også altid tilbyder personlig rådgivning, så kunden får et resultat, der passer præcist til deres behov og bolig.
En renovering af elinstallationerne kan omfatte:
- Udvidelse af de eksisterende installationer:
- Tilføjelse af nye stikkontakter, udtag, grupper eller lysinstallationer til det eksisterende system.
- Ændring af de eksisterende installationer:
- Justering eller forbedring af de eksisterende installationer uden at udskifte hele systemet. Eksempelvis flytning af stikkontakter, opgradering af enkelte grupper i tavlen, udskiftning af gamle ledninger eller sikringer, eller modernisering af lysstyring.
- Komplet udskiftning af de eksisterende installationer:
- Udskiftning af ledninger, tavler og udtag i boligen til nye installationer, som opfylder nutidens sikkerhedsstandarder og kapacitetskrav.
Ved komplette udskiftninger af eksisterende elinstallationer kan arbejdet til tider føles som omfattende, forklarer elinstallatøren. Det skyldes at det, rent praksis ofte omfatter, at man skal ind i dele af huset, som normalt er skjulte (bag vægge, i lofter eller under gulvene), for at tilgå ledninger og kabler.
”Nogle ønsker, at installationerne ligger synligt, og så skal vi som regel ikke ind bagved. Men mange ønsker, at ledningerne skal ligge skjult bag væggene og i lofter. Der skal vi så ind med en rillefræser og skære en lang rille i for eksempel væggen til ledningerne. Bagefter skal vi trække ledningerne fra en strømkilde til eksempelvis en stikkontakt, afbryder eller lampe. Efterfølgende skal vores murer lukke væggen til. Og så skal der spartles og males,” forklarer Rolf Yde Ørum.
Hos Frirum El ApS gør de sig derfor umage med at klæde kunden godt på, inden arbejdet starter op – for på den måde kan arbejdet nemlig føles mere overskueligt:
”Taler vi en komplet renovering af installationerne, ved vi jo godt, at der er tale om et mere omfattende projekt. Men derfor forsikrer vi også altid kunden om, at de er i bedste hænder hos os. Vi snakker processen igennem med dem, så de ved, hvad vi gør og hvornår. Og inden vi opstarter arbejdet, skriver vi til kunden ’hej, vi kommer på onsdag, og der kommer nogenlunde til at ske det her og det her’,” forklarer elinstallatøren og tilføjer, at kunder hos Frirum El ApS får en fast kontaktperson, som de kan gå til.
Hvordan foregår en elrenovering hos Frirum El ApS?
Gennemgang og tilbud: Inden arbejdet går i gang, kommer Rolf Yde Ørum eller en af hans kolleger fra Frirum El ApS forbi og kigger på opgaven sammen med dig. Sammen tager I en snak om dine ønsker og behov og du rådes om, hvordan installationen kan udføres bedst muligt. Efter besøget får du et skriftligt og uforpligtende tilbud.
Planlægning: Når du har accepteret tilbuddet, lægges der en plan for arbejdet, der tager højde for dine ønsker og planer samt eventuelt koordinering med andre håndværkere.
Udførsel: Udførelsen afhænger af opgavens omfang og kompleksitet, men hos Frirum El ApS sørger de altid for at informere dig grundigt undervejs. Du får besked om, hvad der sker og hvornår, så du hele tiden ved, hvor projektet står, og hvad du kan forvente.
Afslutning og aflevering: Når arbejdet er færdigt, vil din elinstallatør fra Frirum El ApS gennemgå dine nye installationer sammen med dig, så du kan se, at alt fungerer, som det skal.
Tænk fremtiden ind, når installationerne renoveres
Rolf Yde Ørum fortæller, at det er en god idé at tænke langsigtet, når elinstallationerne skal renoveres. Derfor prioriterer de hos Frirum El ApS fra start af at få afklaret, hvilke funktioner og behov kundens nye installationer skal understøtte. På den måde kan de nemlig rådgive kunden til den bedste løsning både nu her og på længere sigt.
Eksempelvis er det vigtigt at planlægge placeringen af stikkontakter og udtag nøje. I mange ældre huse sidder kontakterne upraktisk eller er der simpelthen for få i forhold til ens nutidige behov. Ved større og komplette udskiftninger af elinstallationerne har man mulighed for at placere udtag dér, hvad de giver mest mening – for eksempel ved sengeborde, køkkenbordet eller bag fjernsynet. På den måde får man både funktionelle og fremtidssikrede installationer.



Husk også at tænke design ind
Rolf Yde Ørum påpeger samtidig, at elinstallationer ikke kun handler om funktion og sikkerhed – de er også en del af boligens design. Når man planlægger en renovering af installationerne, er det derfor en god idé at kigge ind i mulighederne for, hvor stikkontakter, udtag, belysning og styring kan placeres, så de både understøtter hverdagen og bidrager til hjemmets æstetik. Man kan eksempelvis få diskrete løsninger bag møbler, integrerede ladeløsninger til elektroniske enheder, eller belysning, der både er praktisk og skaber stemning.
El i hjemmet: Dit ansvar for sikkerheden
Den erfarne elinstallatør forklarer, at ansvaret for elinstallationerne i hjemmet altid hviler på boligejeren.
“Det er dit juridiske og økonomiske ansvar, at installationerne er sikre og fungerer, som de skal. Skulle nogen komme til skade på grund af fejl, kan du i princippet holdes ansvarlig,” forklarer han.
Elinstallatøren understreger, at det derfor er vigtigt at holde øje med installationernes tilstand og få dem undersøgt i rette tid.
“El skal helst fungere uden, at man behøver tænke over det,” runder Rolf Yde Ørum af.
Frirum El ApS: Professionelle løsninger til el-installationer
Frirum El ApS har mere end 15 års erfaring – og er 3byggetilbud.dks branchepartner som el-installatør. Virksomheden leverer solide og gennemarbejdede el-installationer til private, erhverv, foreninger og offentlige institutioner – altid med fokus på kvalitet, sikkerhed og holdbare løsninger, der fungerer både nu og på sigt.
Hos Frirum El ApS udfører de alt fra renoveringer og el-tjek til ladestandere, el-tavler og øvrige el-opgaver. Kunder kan forvente kompetent rådgivning, klar kommunikation og løsninger, der er nøje tilpasset deres behov – udført med sans for detaljen og respekt for hjem og arbejdsplads.
Som pålidelig el-installatør sætter Frirum El ApS kvalitet og tryghed først, og de kan kontaktes for en uforpligtende vurdering af enhver opgave.
