TILFØJET/OPDATERET: 23-10-2025
Vi havde nogle misforståelser af opgavens omfang, men det endte med at vi blev meget tilfredse med resultatet, som Frederik tilbød at komme ud og følge op på selv. Efter dialog med dem har de udvist rigtig god service.
Alle tømrerne var flinke og imødekommende.
--------------------------------------------------
OPRINDELIG ANMELDELSE:
Dato: 14-10-2025
Karakter: 3.10
Jeg havde en rigtig god opstarts-samtale med Frederik som var super flink, som jeg lavede en god aftale med, da opgaven ikke var en "standard-løsning" - vi aftalte at de skulle løse opgaven på timeløn, og at der var en plan som gav mening. De to tømrere som kom ud var venlige, men havde ikke fået overleveret opgaven fra Frederik, og var derfor ikke klar over hvad der skulle ske - jeg måtte gentage alt hvad jeg havde aftalt med Frederik, men fint nok. Jeg var overrasket over, at det ikke var Frederik som jeg hvade lavet aftalen, som kom med ud - men måske er det bare kutymen.
De to tømrere virkede rimelig overvældede over opgaven, og jeg måtte bl.a. bede dem skære dørkarm til flere gange, da døren svævede for højt over gulvet. Slutresultatet er desværre end med at blive temmelig "sjusket", da der er efterladt fuge på både gulv og vægge ved siden af døren. Fugen er heller ikke smurt ordentligt ud, og sidder i klatter på døren som var nymalet. De efterlod materialer (gerikter) som jeg havde betalt for - men dem havde de savet for korte, så jeg måtte ud og købe nogle nye. Desuden var vores sofa totalt beskidt efter det sidste af deres besøg, hvilket jeg går ud fra er fordi de har haft materialer/værktøj liggende i sofaen. Derefter ringede jeg ikke tilbage til dem.
Jeg har selv færdiggjort arbejdet, da jeg ikke var tilfreds med tømrernes grundighed - den side af dørens afslutning jeg har lavet, er noget pænere udført end den side tømrerne har lavet, hvilket selvfølgelig er rigtig ærgerligt.
De var alle sympatiske mennesker, men fagligheden og håndværket er slet ikke tilfredsstillende.