Få 3 tilbud

Elitekåringer 2019

Vi har set nærmere på vores data og igen i år kåret håndværkere i 10 forskellige fagkategorier. De 10 vindere er kåret ud fra den data vi får ind fra bygherrerne, som indsender opgaver til vores portaler. Årets elitekåringer går i 2019 til…


Igen i år kårer vi håndværkere i 10 forskellige fagkategorier. Vi har set nærmere på svarprocenter, kundetilfredshed, antallet af vundne opgaver og de mange positive anmeldelser, vi har fået fra bygherrerne. Der har været stor konkurrence om titlerne, men det er nu lykkedes os at finde de 10 vindere, som kan kåres til eliten i hver deres kategori.

Elitehåndværkeren og Eliteisolatøren hos 3byggetilbud.dk

Dansk Totalisolering ApS

Hos Dansk Totalisolering ApS tager de godt hånd om bygherrernes isoleringsopgaver. En erfaren kontordame sikrer alt det administrative, mens isolatørerne med deres faglige viden udfører isoleringsarbejdet. Den gode kundedialog er en selvfølge for den erfarne isolatør og indehaver Per Jensen, der har mange års erfaring i branchen, gør en dyd ud af en god kundekontakt fra starten.

Som tommelfingerregel sender vi altid tilbuddet afsted til bygherren dagen efter, at vi har besigtiget opgaven. Som en ekstra service tilbyder vi også et gratis isoleringstjek inden tilbuddet afgives.

Per Jensen, indehaver

Og der er ingen tvivl om, at kunderne er glade for Dansk Totalisolering ApS. En bygherre udtaler: “Opgaven blev udført hurtigt og professionelt”, mens en anden siger: “Var meget tilfredse med tilbud og udførelse af opgaven”. Det dygtige isoleringsfirma får derfor to velfortjente titler i år. Dansk Totalisolering ApS bliver både ‘Elitehåndværkeren’ og ‘Eliteisolatøren’ i år hos 3byggetilbud.dk.


Elitetømreren hos 3byggetilbud.dk

NIMO BYG ApS

Hos NIMO BYG ApS er en høj arbejdsmoral en selvfølge. Firmaet tager hurtig kontakt til kunden, besigtiger opgaven og afslutter den først, når resultatet sidder lige i skabet og alt er ryddet pænt op. Indehaver Nicolai Lindgaard Møller uddyber:

Vi er rigtig gode til at følge op på de sager vi får. Tager kunden ikke telefonen, så ringer vi gerne igen, sender en sms eller en mail, så kunden ved, at vi er klar til en snak, når de er.

Nicolai Lindgaard Møller, indehaver

Og det er ikke første gang, at NIMO BYG ApS bliver hyldet for sin exceptionelle kundeservice. Det er nemlig andet år i træk, at firmaet får den flotte titel som ‘Elitetømreren”, og her i 2019 er den akkurat ligeså fortjent.

“Høj kvalitet har en personlig værdi for mig. Jeg vil ikke være den billigste, men jeg vil levere god kvalitet, hver gang. Det betyder også, at jeg aldrig laver en opgave om,” siger indehaveren.


Elitemaleren hos 3byggetilbud.dk

Malerfirmaet HR ApS

For Malerfirmaet HR ApS handler det om at rykke hurtigt ud, når en maleropgave kalder. De dygtige malersvende svinger effektivt malerpenslen, men uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller finish. Det bemærkes af firmaets kunder:

Jeg kan give dem mine bedste anbefalinger. Utrolig dygtige og serviceminded – det var en fornøjelse. Jeg var i tidspres, da jeg skulle overtage mit nye rækkehus. Malerfirmaet HR gjorde alt for, at vi nåede at blive færdige.

lyder det fra én af mange tilfredse bygherrer

Vi har spurgt indehaverne Hamid og Rachid om, hvad de tror, der har gjort udfaldet og givet firmaet titlen som ‘Elitemaleren’ i 2019. Udmeldingen er klar:

“Over de sidste 10 år har vi virkelig lært at arbejde effektivt, når vi er på sagen. Selvfølgelig uden at gå på kompromis med den kvalitet vi leverer. Det tror vi, at kunderne virkelig bemærker,” – Indehaverne Hamid og Rachid.


Elitespecialisten hos 3byggetilbud.dk

Halling Gulvservice

For Halling Gulvservice er tidsfrister og aftaler til for at blive overholdt. Faktisk kan indehaveren Brian Von Halling med god samvittighed garantere, at firmaet aldrig har overskredet en tidsfrist før.

Jeg er aldrig gået over en deadline, om jeg så skal arbejde 20 timer i streg, så kan bygherren regne med, at gulvopgaven færdiggøres som aftalt.

Brian Von Halling, indehaver

Sådan lyder det fra den dygtige gulvmand Brian Von Halling, som vægter den personlige dialog med den enkelte kunde meget højt. Han uddyber:

“Jeg tager altid på besøg hos kunden. På den måde kan de sætte ansigt på mig og få et indblik i, hvem jeg er. Den personlige dialog er vigtig, da den giver tryghed.”

Hos 3byggetilbud.dk er vi også meget trygge ved at give Halling Gulvservice den flotte titel som ‘Elitespecialisten’.


Elitemureren hos 3byggetilbud.dk

Byggematadoren

Hos Byggematadoren sætter de en ære i at holde deres ord og det betyder naturligvis, at en aftale er en aftale. Fra den første kontakt til den sidste oprydning kan du som bygherre derfor forvente hurtigt kontakt og en god proces. Kundemålingerne taler for sig selv.

Bygherrerne er vilde med det arbejde, som Byggematadoren udfører og den service, som de professionelle murermestre leverer. Nu kan Byggematadoren derfor påtage sig den velfortjente titel som ‘Elitemureren’ hos 3byggetilbud.dk i 2019.
Byggematadoren

Vores motto er, at vi lever af glade kunder. For os handler det om at gøre det ordentligt fra starten både i forhold til kvalitet, service og pris. Denne kåring bekræfter, at vi har fat i det rigtige

Tobias Kihlgast, indehaver

Eliteanlægsfirmaet hos 3byggetilbud.dk

Holm’s Have Og Anlæg

Der er mange grunde til, at Holm’s Have Og Anlæg kåres som ‘Eliteanlægsfirmaet’ her i 2019. Indehaveren Kasper Klaus Stolshøj-Holm har nemlig den fine ideologi, at man altid skal møde bygherrerne i øjenhøjde og besigtige opgaven for at kunne præsentere den bedste løsning. To haver er nemlig aldrig ens.

Jeg møder altid mine kunder på det niveau, hvor de er. På den måde får man en god dialog om projektet. Jeg vil gerne mine kunder og det kan de mærke.

Kasper Klaus Stolshøj-Holm, indehaver

Bygherrerne er enige i, at Holm’s Have Og Anlæg gør et fremragende stykke arbejde. En glad bygherrer uddyber sit møde med firmaet:

“Vi var meget glade for Holms Haveservice under hele forløbet. Lige fra første tilbud, til spørgsmål, til ændringer inden det endelige tilbud samt kommunikationen under udførelsen af arbejdet. Selve arbejdet er også rigtig flot. Vi er meget tilfredse”.


Eliteentreprenøren hos 3byggetilbud.dk

Kloak.Tv ApS

Kundemålingerne for Kloak.Tv ApS taler for sig selv. Faktisk er bygherrerne så glade, at de giver deres varmeste anbefaling til firmaet:

Virkelig god service, meget fleksible i forhold til tidspunkt. Vi havde været sent ude, og der ydede Kloak.Tv en flot service ved at presse det hele igennem. Vi fik lavet både inspektionen og rapporten på samme dag. Kan virkelig anbefales.

Tilfreds kunde

Spørger man firmaet selv, så handler det om den måde, man går til opgaven på:

“Vi er et forholdsvis nyt firma og vores mentalitet er, at vi kører på fra starten og viser vores værd ved at udføre kvalitetsarbejde med fokus på kundernes behov,” fortæller indehaveren Christian Madsen. Og det hårde arbejde bærer frugt. Kloak.Tv ApS er nemlig kåret til ‘Eliteentreprenøren” i 2019 hos 3byggetilbud.dk.


Eliteelektrikeren hos 3byggetilbud.dk

Sørensen El-teknik

For Sørensen El-teknik er det en selvfølge, at man som håndværker skal udføre et godt stykke arbejde og yde den bedste service – hver gang.Sørensen El-teknik

Som håndværker yder man en service for andre mennesker, der ikke selv har fagligheden til opgaven. Derfor er det ekstra vigtigt, at man er tro mod sit håndværk og den kvalitet man leverer.

Michael Sørensen, indehaver

Sådan lyder det fra den erfarne elektriker. Derfor prioriterer firmaet også altid en personlig kundekontakt.

“Når man får en opgave fra 3byggetilbud.dk, så kontakter man jo en bygherre, der faktisk ikke kender til ens firma, ikke ved, hvem man er – derfor er førstehåndsindtrykket ekstra vigtigt.”

Titel som ‘Eliteelektrikeren’ er derfor i trygge hænder hos Sørensen El-teknik, som vi sammen med de andre kårede firmaer ønsker stort tillykke med deres flotte titler.