Bruuns Entreprenørservice: Jeg vinder opgaver med detaljerede tilbud

Skrevet den 29. juni 2018 af - Ingen kommentarer endnu

Månedens leverandør

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens leverandør. Månedens leverandør udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Titlen som månedens leverandør går i juli måned til det dygtige firma Bruuns Entreprenørservice, som altid prioriterer tiden til den gode kundedialog. Spørger man indehaveren Claus Bruun, handler det om punktlighed, kundedialog og udarbejdelsen af et detaljeret tilbud. Mød Bruuns Entreprenørservice her.

Hos Bruuns Entreprenørservice handler det hele om en positiv indstilling. Kunderne mødes med overskuddet til en god dialog, og opgaven tilgås med et smil på læben. En tilgang, som er naturlig for teamet hos Bruuns Entreprenørservice, der brænder for det, de arbejder med. Nedbrydning, kloakarbejde, beton og belægning er blot nogle af de facetter som entreprenørfaget indebærer. En variation, som betyder, at ingen opgave er ens, og som gør hverdagen i Bruuns Entreprenørservice interessant. Her fortæller Claus Bruun om sit møde med bygherrerne, og kommer med gode råd til, hvilke krav man bør stille til håndværkeren.

Der findes ingen dumme spørgsmål

Hos Bruuns Entreprenørservice har de en klar målsætning om at levere kvalitetsarbejde i tæt samarbejde med kunden. Et samarbejde som indebærer en konstruktiv dialog, hvor behov og løsninger bliver afstemt.

”Det er vigtigt at være lyttende og tage sig tiden til at gennemgå opgaven og afstemme kundens forventninger. Det skal ikke være sådan, at kunden føler, at man allerede er på vej videre, når man lige er ankommet. Giver man sig tid til at forstå opgaven, kan man også komme med den bedste løsning,” fortæller Claus Bruun, som oplever, at bygherrerne også bliver tryggere ved processen, når firmaet prioriterer tiden til en grundig gennemgang. Særligt fordi, at der ofte er en masse spørgsmål forbundet med entreprenøropgaver, der ofte involverer udgravning, kloakering og betonarbejde.

”Der er mange kunder, der er lidt på herrens mark i forhold til entreprenørarbejdet og nogle er bange for at spørge ind til arbejdet, fordi de tror, at de stiller et dumt spørgsmål. Men i min verden findes ingen dumme spørgsmål. Derfor siger jeg altid – spørg nu endelig,” forklarer Claus Bruun og påpeger, at det jo er de mange spørgsmål, der giver den rigtige dialog. En dialog som er rigtig vigtig.

Et godt råd: Få udspecificeret dit tilbud

For Claus Bruun er der særligt én procedure, der altid er den samme. Nemlig måden, der afgives tilbud på. Et tilbud for Claus Bruun skal nemlig altid være udspecificeret i detaljen, så kunden nemt kan forstå, hvad arbejdet indebærer, og hvad de enkelte delelementer koster. Og en detaljeret tilbudsgivning er noget, som bygherrerne er rigtig glade for. Faktisk så glade, at de hos Bruuns Entreprenørservice vinder mange opgaver på deres grundighed.

Når jeg sidder og laver et tilbud, er det meget detaljeret. Det er ikke nok med et tilbud, hvor der er skrevet to linjer og så prisen. Det handler om at få det udspecificeret og bruge tid på at lave et tilbud, som kunden kan forstå i detaljen. Det er tit det, jeg vinder opgaverne på.Claus Bruun.
Og indehaveren oplever, at mange bygherrer ofte bliver overrasket over prisen på entreprenørarbejde, fordi andre håndværkere ikke sætter dem ind i processens omfang. Derfor er rådet fra Claus Bruun også klart:

”Det er vigtigt, at man som bygherre beder fagmanden om at forklare, hvorfor det hænger sådan sammen, og hvad prisen indebærer. Det er simpelthen et spørgsmål om, at bygherre stiller krav til fagmanden om at få en uddybning, altså forklaret processen”.

Et godt råd, som samtalen med Claus Bruun slutter af på, og som fortæller meget om, hvorfor Bruuns Entreprenørfirma stolt kan påtage sig titlen som månedens leverandør hos 3byggetilbud.dk.

Sådan anmelder kunderne Bruuns Entreprenørservice

Kundetilfredsheden er bestemt af de karakterer, som bygherrer giver leverandøren efter opgaven er udført. kundetilfredshed
Svarprocenten illustrerer hvor hurtig firmaet er til at tage kontakt til bygherre, når de har indsendt en opgave til 3byggetilbud.dk svarprocent
Kommentarer er lukket.