Få 3 tilbud

Månedens Håndværker: Omhyggelig og professionel vejledning

august 2023

MP Byggesagkyndig ApS

I august 2023 går den flotte titel som Månedens Håndværker til MP Byggesagkyndig ApS. Det erfarne firma, der gør sig i byggetilsyn, boligtjek, syn efter fugt og skimmel m.m., forstår sig virkelig på at skabe værdi for sine kunder – og en ambition om at gøre tingene til punkt og prikke, sikrer glade kunder i butikken gang på gang.

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

MP Byggesagkyndig ApS’ byggesagkyndige går grundigt og professionelt til værks, når de inspicerer boliger og ejendomme, og dén tilgang høster ros fra et væld af kunder. Den veletablerede virksomhed vejleder kunder, der skal købe bolig, skal bygge om eller bygge ny bolig og udfører alt fra boligtjek og byggetilsyn til 1- og 5-års gennemgang og syn efter fugt og skimmel. Alle virksomhedens byggesagkyndige har selvfølgelig den rette uddannelse i hus, og derfor kan alle kunder føle sig sikre på at få råd og vejledning, der bunder i stor faglig ekspertise. Og man må sige, at virksomheden gør sit arbejde til UG.

Hos 3byggetilbud.dk ses det tydeligt i den feedback, vi får fra kunder af MP Byggesagkyndig ApS, at virksomheden har helt styr på at råde og vejlede kunder ifm. alt fra nybyggeri til huskøb. Flotte, flotte anmeldelser, en kundetilfredshed på 98 procent og en svarprocent på hele 100 procent vidner om, at MP Byggesagkyndig ApS kan sit kram. Det er derfor også fuldt fortjent, at lige præcis virksomheden her får titlen som Månedens Medarbejder i august 2023.

MP Byggesagkyndig ApS bistår ved disse ydelser:
  • Boligtjek
  • Byggetilsyn
  • Afleveringsforretning
  • 1- og 5-års gennemgang
  • Syn og skøn
  • Fugt og skimmel
  • Køberrådgivning
  • Rådgivning ved renovering og ombygning

Professionelt firma, der sætter en ære i sit arbejde

MP Byggesagkyndig ApS har adresse i Glostrup og hjælper kunder fra hele Sjælland – og øerne efter særlig aftale. Virksomhedens ansatte står klar til at hjælpe dig, der skal igangsætte en større ombygning af boligen og har brug for en byggesagkyndig til at rådgive dig i processen, dig, der vil være sikker på, at du ikke har fugt eller skimmel i boligen, såvel som dig, der skal købe bolig lige om lidt.

Uanset projektets karakter og størrelse, kan kunder af MP Byggesagkyndig ApS føle sig sikker på, at det er professionelle, der er på sagen – professionelle, der sætter en stor ære i sit arbejde og går højt op i at være omhyggelige og grundige. Det forklarer Yunus Polat, byggesagkyndig hos MP Byggesagkyndig ApS. Han tilføjer:

“Vi får meget ros for at være professionelle og grundige, samt for at hjælpe kunderne med at træffe de rigtige beslutninger og hjælpe dem og servicere dem efter opgaven er afsluttet. Vi går meget op i, at kunderne føler sig sikre og trygge.”

Yunus Polat, Byggesagkyndig hos MP Byggesagkyndig ApS

Ser man på virksomhedens flotte anmeldelser, er det ikke til at tage fejl af, at MP Byggesagkyndig ApS forstår sig på at skabe værdi for sine kunder. Det gælder blandt andet denne kunde:

“Dygtig og grundig byggesagkyndig! Vi har brugt Yunus fra MP Byggesagkyndig til gennemgang af vores rækkehus! Yunus var under gennemgang af boligen yderst grundig i sit arbejde. MP Byggesagkyndig kan varmt anbefales.”

Der skal lyde et kæmpestort tillykke til MP Byggesagkyndig ApS, der med et altid omhyggeligt og professionelt udført stykke arbejde og et øje for kundens behov, virkelig har fortjent den flotte titel som Månedens Håndværker i august 2023.

Sådan bedømmer kunderne MP Byggesagkyndig ApS

98%

Kundetilfredshed

100%

Svarprocent

Hver måned nominerer 3byggetilbud.dk tre virksomheder fra vores leverandørnetværk til Månedens Håndværker. Udvælgelsen sker blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger på opgaver formidlet gennem 3byggetilbud.dk, samt hvor gode de er til at vende tilbage på forespørgsler fra bygherrer. De nominerede i august 2023 var Nørgaards, Valentin VVS ApS og selvfølgelig vinderen MP Byggesagkyndig ApS.

Knap 65.000 formidlede opgaver i 2022

3byggetilbud.dk er Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver. I 2022 formidlede vi knap 65.000 opgaver til vores netværk af omkring 1.850 håndværkere på tværs af hele Danmark. Hvis du har en bygge- eller renoveringsopgave, kan du gennem 3byggetilbud.dk’s service modtage tre uforpligtende tilbud fra dygtige håndværkerfirmaer nær dig helt gratis.

Er du håndværker og interesseret i at blive en del af vores netværk af håndværkere, er vi altid på udkig efter dygtige samarbejdspartnere, vi kan formidle bygge- og renoveringsopgaver til. Tilmeld dig i dag og modtag spændende opgaver til ordrebogen.